Coface opkøber den Nordamerikanske specialist i dataanalyse Rel8ed

Coface annoncerer i dag købet af den nordamerikanske dataanalysevirksomhed Rel8ed. Med opkøbet følger nye, detaljerede datasæt og analysefunktioner, som vil gavne Cofaces kreditforsikringsforretning såvel som virksomhedens kunder og teams inden for forretningsinformation.

Udvidelse af Cofaces database

"I løbet af det sidste år, hvor vi har samarbejdet med Rel8ed, har virksomheden vist Coface og vores kunder nogle helt særlige evner på det nordamerikanske marked, hvor det er svært at få dyb indsigt i mellemstore og små virksomheder," siger Oscar Villalonga, CEO for Coface i Nordamerika. "Deres unikke tilgang og metode til kuratering af åbne, offentlige og alternative datakilder kan hjælpe os med at udvide vores database. I sidste ende vil det give os mulighed for bedre at kunne guide vores kunder, som har brug for nøje at overvåge risiciene i deres kredit- og forsyningskæde."

 

Rel8ed blev grundlagt i 2015 med støtte fra Innovate Niagaras iværksætterprogram i Ontario og har i dag kontorer i USA og Canada. Rel8ed har specialiseret sig i integration, krydsreferencer, prædiktiv analyse og udledning af store datasæt fra flere forskellige kilder. Rel8eds kunder omfatter multinationale virksomheder, regeringer og erhvervsorganisationer.

 

Forbedring af forretningsinformation

I 2019 etablerede Coface et datalaboratorium i Paris for at udnytte datateknologier til at optimere produkter og risikovurderinger samt udvikle nye services. Dette opkøb vil styrke og supplere dette arbejde. Cofaces kunder kan forvente forbedringer og udvidelser af virksomhedens aktiviteter inden for forretningsinformation.

Virksomheder har ikke bare brug for adgang til brede datakilder, de har brug for forudsigelige analyser og handlingsorienteret indsigt, der kan understøtte deres forretningsbeslutninger. Vi er glade for at kunne byde eksperterne fra Rel8ed velkommen til Coface. Med deres talenter og kompetencer kan vi sammen med vores eksisterende forretning fortsætte med at udvide vores datakapacitet og få mest muligt ud af det for vores kunder. 

- Thibault Surer, direktør for strategi og forretningsudvikling hos Coface

Gå mere i dybden med den fulde landerisikovurdering

Se vores løsning