Den 11. maj besluttede Bank of England (BoE) at hæve den toneangivende rente for 12. gang i træk, så den nu er på 4,5 %. På sit seneste møde erklærede BoE, at den ville holde kursen for at sikre, at inflationen vendte tilbage til 2 %, og udelukkede ikke yderligere stigninger, hvis der viser sig tegn på vedvarende inflation. De seneste tal viser en opbremsning i den samlede inflation, fra 10,1 % i marts til 8,7 % i april, men kerneinflationen nåede det højeste niveau i 30 år.
Storbritannien, som ofte betragtes som broen mellem USA og Europa, befinder sig nu mellem de to områders forskellige renteforhøjelsespolitikker. USA har tilsyneladende sat sine renteforhøjelser på pause, mens ECB har indikeret, at der vil komme endnu flere renteforhøjelser. I dette miljø har IMF for nylig opjusteret sine vækstprognoser for den britiske økonomi. I Coface forudser vi stadig en afmatning i 2023. BoE's dilemma er på sit højeste.
En tåget britisk pengepolitik
Indtil nu har BoE generelt været tættere på den amerikanske centralbanks rentecyklus end på ECB's. Det var den første store centralbank, der begyndte at hæve renterne i december 2021, med kombinerede stigninger på 440 basispoint. Den amerikanske centralbank begyndte sin cyklus i marts 2022 og har siden hævet renten med 500 basispoint, mens ECB begyndte at hæve renten i juli 2022 (+375 basispoint i alt).
Den vedvarende inflation – som er højere i Storbritannien end i andre lande – er hovedårsagen til, at BoE nu er i tvivl om, hvor langt den er nået i sin stigningscyklus. Inflationen var 8,7 % i april, mens den i USA var faldet til 4,9 % og 7,0 % i euroområdet. Kerneinflationen – som ikke inkluderer energi og fødevarer – var 6,8 % i Storbritannien i april 2023, mens den var 5,5 % i USA og 5,6 % i euroområdet.
Selvom den britiske økonomi har vist sig mere modstandsdygtig, end mange frygtede, forventes den stadig at skrumpe i 2023, i modsætning til de fleste andre sammenlignelige økonomier. Tallene for 1. kvartal 2023 viser, at Storbritannien kan undgå en teknisk recession, men udsigterne er ikke desto mindre udfordrende, da økonomien stadig ikke er tilbage på niveauet før pandemien, og de finansielle tjenesteydelser er en vigtig del af økonomien.
Den britiske økonomi og BoE står ved en skillevej
I dag skal centralbankerne balancere mellem at bekæmpe inflationen, dæmpe den økonomiske vækst og, efter turbulensen i den amerikanske banksektor, sikre den finansielle stabilitet. I en kontekst, hvor vækstudsigterne var bedre, og hvor inflationen ville ligne de andre lande mere, ville BoE sandsynligvis have fulgt den amerikanske centralbank, som den har gjort indtil nu, ved at sætte renteforhøjelserne på pause. Men den nuværende inflation kan tvinge BoE til at hæve renten yderligere, selvom det lægger yderligere pres på virksomheder og husholdninger, der har oplevet mere end en fordobling af renten på et enkelt år. Hvis man ikke hæver renten nok, kan det omvendt medføre en mere vedvarende inflation med et kapløb mellem lønninger og priser, som er svær at komme ud af.
Der hersker nu usikkerhed om, hvordan den pengepolitiske cyklus vil spille sig ud. Nogle forventer stadig, at BoE vil fastholde sin rente indtil slutningen af året, mens markederne nu indregner to eller fire yderligere forhøjelser på 25 basispoint inden årets udgang.
Den britiske økonomi har trodset mange økonomers forventninger i de seneste ni måneder, hvor især servicesektoren har holdt stand. De umiddelbare udsigter for servicesektoren er dog blevet forværret med den aktuelle uro på finansmarkederne og de tilspidsede forhandlinger med nogle fagforeninger, der medfører yderligere strejker.
Det står helt klart, at BoE befinder sig ved en skillevej. Er risikoen for vedvarende inflation højere end risikoen for mere finansiel ustabilitet og en yderligere dæmpning af opsvinget i den britiske servicesektor? Cofaces primære scenarie kræver mindst én yderligere forhøjelse på mødet 22. juni 2023, hvor yderligere forhøjelser afhænger af de kommende nøgletal, især kerneinflationen og lønvæksten i maj og juni.
