2024: et afgørende år! Cofaces lande- og sektorrisikobarometer for 4. kvartal 2023

Download dokument(er)

Efter et noget turbulent 2023, som i sidste ende blev meget bedre end forventet, ser 2024 ud til at blive lige så afgørende, som det er usikkert. Det gælder både i geopolitisk forstand med over 60 nationale valg - enten præsidentvalg eller parlamentsvalg. Samtidig øges risiciene i en global økonomi, der stadig er i tilbagegang.

I denne sammenhæng har vi opdateret 13 landerisikovurderinger (12 opgraderinger og 1 nedgradering) og 22 sektorrisikovurderinger (17 opgraderinger og 5 nedgraderinger). Dette afspejler en betydelig forbedring af udsigterne, om end skrøbelig, i et klima, der fortsat er meget volatilt og derfor usikkert.

Den globale vækst svækkes stadig, men er endnu ikke brudt sammen

For tredje år i træk ser den globale økonomiske vækst ud til at aftage til 2,2 % i 2024 efter en vækst på 2,6 % i 2023.

Mens en blød landing synes mest sandsynlig i USA, forventes den økonomiske aktivitet at fortsætte med at falde i første halvdel af året. Det sker i kølvandet på husholdningernes forbrug, da den opsparings, der blev akkumuleret under pandemien, nu stort set er brugt op og vil fortsætte med at falde.

Den kinesiske økonomi, som så ud til at have genvundet fodfæstet i anden halvdel af 2023, sluttede året med en BNP-vækst på 5,2%. Det var lidt over det officielle vækstmål. I begyndelsen af 2024 er væksten begyndt at stagnere. Opsvinget i privatforbruget er stadig skrøbeligt, og bekymringer om korrektionen på ejendomsmarkedet, tilbagebetaling af lokalregeringernes gæld og deflationspres tynger fortsat de private investeringer og forbrugernes humør.

I Europa forventer man næsten stagnation i første halvdel af året. De fremstillingsorienterede industrier lider fortsat under vedvarende høje omkostninger og svag ekstern efterspørgsel.

 

Inflation og rentesatser: et ugunstigt miljø for virksomhederne

På trods af et fald i 2023 og en ret betryggende tendens på kort sigt, er kerneinflationen stadig dobbelt så høj som centralbankens mål i de fleste udviklede pengepolitiske områder. Udfordringen i 2024 bliver at se, om de pengepolitiske stramninger, der har været i gang i mere end 18 måneder, er nok til at bringe inflationen tilbage til 2 % og at den holdes under kontrol på dette niveau.

Det stadig presset arbejdsmarked med en arbejdsløshed under det strukturelle niveau, en historisk høj ledighed og en vedvarende løndynamik tyder på, at slaget endnu ikke er vundet - uanset de udfordringer, der måtte opstå i den aktuelle geopolitiske situation.

Med mindre der sker noget, er det rentemiljø, som alle interessenter - husholdninger, virksomheder og regeringer - har vænnet sig til i løbet af de sidste 15 år, nu fortid, og renterne bør forblive høje hele året i alle de udviklede økonomier.

Markedets forventninger om op til seks rentenedsættelser (på 25bp[1] hver) i løbet af året virker for høje. Det gælder på begge sider af Atlanten. På trods af den svage europæiske aktivitet er kerneinflationstrykket fortsat over 2%, hvilket betyder, at ECB - og Bank of England - i bedste fald ikke vil begynde at lempe pengepolitikken før sommeren 2024.

Disse ugunstige økonomiske forhold vil betyde, at den vanskelige situation for virksomhederne vil fortsætte. En kraftig stigning i antallet af konkurser er derfor en af de største nedadgående risici i vores hovedscenarie.

 

Udviklingslandene driver den globale vækst, men der er stadig store forskelle mellem landene

I 2024 vil udviklingslandene være en af de vigtigste drivkræfter i den globale økonomi og bidrage med 1,7 procentpoint til den globale BNP-vækst på 2,2%. Vækstøkonomierne vil således stå for tre fjerdedele af den globale vækst, den højeste andel siden 2013. Sydøstasien vil igen være en af de mest dynamiske regioner med en vækst på 4,6%, efter 4% sidste år.

De fattigste og mest forgældede lande vil få det svært. Med høje renter og en fortsat stærk dollar er der al mulig grund til at frygte en stigning i misligholdelse af statsgæld. Nogle lande har allerede misligholdt eller er tæt på at gøre det, f.eks. Sri Lanka, Ghana, Etiopien, Malawi, Pakistan og Laos.

Stigende spændinger i Rødehavet og øgede omkostninger for søtransport

Ustabilitet i Rødehavsområdet er en stor trussel mod skibsfarten. Denne handelsrute giver adgang til Suezkanalen, som er den hurtigste søvej mellem Europa (især Rotterdam og London) og Asien. Omkring 12% af verdenshandelen og 30% af verdens containertrafik passerer gennem kanalen.

På grund af truslen i regionen undgår de fleste rederier allerede Suezkanalen og vælger i stedet Kap det Gode Håb, som fører dem rundt om det afrikanske kontinent og forlænger deres rejsetid med over ti dage.

For dem, der fortsætter med at bruge kanalen, skyder sikkerheds- og forsikringsomkostningerne i vejret.

For at kompensere for disse omkostninger omdirigerer transportørerne deres skibe til handelsruter i Europa og Middelhavet. Det betyder, at der er mindre plads til fragt på Stillehavs- og Nord-Syd-ruterne, hvilket igen fører til højere priser.

På trods af at fragtraterne er mere end fordoblet fra Shanghai og endda tredoblet på nogle ruter til Europa, ligger de i gennemsnit stadig under rekordniveauerne fra begyndelsen af 2022. Indtil videre tror vi, at inflationseffekten vil være begrænset - i størrelsesordenen 0,1 procentpoint af inflationen globalt (0,2 procentpoint i Europa), og det virker ikke sandsynligt, at det vil påvirke vores hovedscenarie.

[1] Basispunkt

Se vores løsning