Ungarn

Recession i 2024, men muligheder i 2025

I 2024 fulgte Ungarn den recessionstendens, der var indtrådt i 2023, drevet af en kombination af strukturelle og konjunkturelle faktorer. Husholdningernes forbrug, der udgør 50 % af BNP, blev presset af tabet af købekraft på trods af en betydelig nedgang i inflationen. Efter at have toppet på over 25 % i begyndelsen af 2023 er inflationen aftaget markant som følge af et kraftigt fald i fødevare- og energipriserne. Støttet af den effektive pengepolitik er inflationen siden januar 2024 vendt tilbage til den øverste halvdel af centralbankens målinterval på +3 % ± 1, som er fastsat af den ungarske nationalbank (HNB) – den lå på 3,2 % i oktober 2024 – og forventes at forblive der indtil udgangen af 2025. Efter en rekordhøj rente på 13 % ved udgangen af 2022 indledte HNB sin rentenedsættelsescyklus i oktober 2023. Den satte den på pause i anden halvdel af 2024 og fastholdt renten på 6,5 %. Den monetære lempelse kan blive langsom i 2025, da inflationen inden for servicesektoren forbliver høj, lønomkostningerne fortsætter med at stige, og forinten fortsætter med at miste terræn. Selvom lønningerne er fortsat med at stige på grund af det stramme arbejdsmarked (12,5 % år-til-år i oktober 2024), har denne stigning ikke opvejet den høje inflationsrate. Husholdningerne er fortsat forsigtige og holder stramt tøjlerne på forbruget.

Investeringerne er i mellemtiden blevet hæmmet af rekordhøje renter og usikkerhed om adgangen til EU-midler. Med 21 mia. EUR blokeret går Ungarns grønne og digitale omstilling i stå, mens spændingerne med EU om retsstatsprincippet undergraver de private investorers tillid og forværrer presset på budgettet. Viktor Orbáns kontroversielle initiativer, især efter besøg i Moskva og Beijing, har fordybet kløften til Bruxelles. I industrisektoren (25 % af BNP) har produktionen fortsat sin nedadgående tendens siden 2023. Dette fald blev forstærket i 2024 og nåede op på et markant fald på 7,9 % i september, hvilket markerede den femte måned i træk med tilbagegang. Fremstillingsindustrien, især inden for elektrisk udstyr og bilproduktion, er blevet særligt hårdt ramt af energi- og handelsrestriktioner som følge af de europæiske sanktioner mod Rusland. I 2021 stammede 95 % af den gas, der blev forbrugt i Ungarn, fra Rusland. Ved udgangen af 2024 er afhængigheden fortsat høj, nemlig omkring to tredjedele, hvilket udsætter landet for geopolitiske sårbarheder og prisudsving. Kontrakten med Gazprom om gasgennemføring gennem Ukraine udløber den 1. januar 2025. Investeringerne i bygge- og anlægssektoren er også blevet påvirket. Efter et fald på 5,6 % i 2023 er bygge- og anlægssektoren nu i bedring takket være pengepolitiske lempelser, kinesiske greenfield-investeringer og omkostninger, der er præget af deflation. Arbejdsomkostningerne er dog fortsat høje.

Desuden er eksportstrukturen, som udgør 80 % af BNP – hvoraf bilindustrien tegner sig for lidt under en tredjedel af det samlede beløb – stærkt koncentreret om Tyskland og resten af euroområdet, hvilket gør Ungarns økonomi følsom over for svag europæisk efterspørgsel og forstyrrelser i forsyningskæden. Som svar på disse udfordringer fokuserer Ungarn på at diversificere sine økonomiske partnere ved at tiltrække massive kinesiske investeringer. I 2023 tegnede Kina sig for næsten tre fjerdedele af de udenlandske investeringer i landet i store projekter såsom CATL-batterifabrikken i Debrecen (7,3 mia. EUR) og BYD-fabrikken til el-køretøjer i Szeged. Disse initiativer kan mindske den økonomiske afhængighed af Europa, men deres succes afhænger af, at der udvikles en passende infrastruktur, og at der sikres en kvalificeret arbejdsstyrke til at understøtte disse strategiske projekter. I betragtning af de svage vækstdrivere, der hænger sammen med den begrænsede forbedring i handelspartnernes aktivitet og usikkerheden om adgangen til EU-midler, vil Ungarns økonomiske opsving sandsynligvis forblive beskedent i 2025 og måske først tage fart i anden halvdel af året. Tyskland, Ungarns vigtigste handelspartner, ser ud til at stå over for en marginal forbedring, især inden for bilindustrien, hvor den ungarske handel er særlig vigtig og udgør en fjerdedel af den samlede eksport. Desuden kan Donald Trumps tilbagevenden som præsident i USA også udgøre en belastning gennem indførelsen af handelstold. Omvendt kan tilstrømningen af massive kinesiske investeringer opveje disse udfordringer.

Budgetkonsolideringen fortsætter

Covid-19-krisen afbrød otte års finanspolitisk konsolidering og gjorde igen de offentlige finanser til en kilde til bekymring. Selvom underskuddet er lidt mindre end i 2023, er det fortsat særdeles højt og ligger over EU’s fastsatte tærskel. Forværringen, der blev indledt af pandemien og forstærket af kostbare støtteforanstaltninger, vejer fortsat tungt på den finanspolitiske balance. Bestræbelserne på at holde udgifterne i skak er blevet hæmmet af energisubsidier, støtte til økonomien under recessionen og udsigten til parlamentsvalg i 2026. Trods visse tiltag for at øge indtægterne, såsom midlertidige afgifter rettet mod energi-, bank-, telekommunikations- og luftfartssektorerne, er disse indtægter fortsat utilstrækkelige til at opveje underskuddenes omfang eller sikre en bæredygtig konsolidering. Det gradvise opsving i det indenlandske forbrug, understøttet af en kontrolleret inflation og forbedret købekraft, forventes at sætte skub i væksten i skatteindtægterne i 2025. Dette momentum kan styrkes yderligere af en stabilisering i industriproduktionen, især i strategiske sektorer som bilindustrien og elektronikindustrien, der har nydt godt af de seneste udenlandske investeringer. Derudover kan en bedre styring af de offentlige udgifter, med fokus på at reducere energisubsidier og målrette ressourcerne mere effektivt, bidrage til at lette det finanspolitiske pres. Hvis disse bestræbelser ledsages af frigivelse af EU-midler, kan regeringen muligvis opnå en stærk finanspolitisk konsolidering og sikre et bæredygtigt økonomisk opsving.

På det eksterne plan har forintens devaluering, som har presset importomkostningerne og omkostningerne til betjening af den eksterne gæld i vejret, sammen med en svag eksport af biler, lagt en dæmper på betalingsbalancen. Situationen er blevet opvejet af en lavere regning for energiimport. Desuden oplevede turistsektoren et robust opsving i 2024 og bidrog væsentligt til overskuddet på tjenesteydelser, som steg med 11 % i forhold til 2023. Denne vækst var i høj grad drevet af internationale besøgende, hvor Budapest tegnede sig for 40 % af turistaktiviteten. Regeringen støtter aktivt denne strategiske sektor, som bidrager med 6,2 % til BNP og beskæftiger næsten 400.000 mennesker. Ungarns afhængighed af udenlandske direkte investeringer (FDI), hovedsageligt fra Asien, samt landets høje udlandsgæld i forbindelse med disse FDI'er og staten understreger begge landets sårbare position. Forbedringen i valutareserverne giver en vis sikkerhed på kort sigt, men fjerner ikke bekymringerne om sårbarheden over for eksterne chok. Derudover reducerede Ungarn andelen af den offentlige gæld denomineret i udenlandsk valuta til 29 % i september 2024 fra 50 % i 2011.

Fidesz’ totale dominans svækkes

Den politiske scene er fortsat præget af voksende spændinger, både indenlandske og internationale. Viktor Orbáns regering, ledet af det højrepopulistiske og nationalkonservative parti Fidesz – Det Ungarske Borgerforbund (Fidesz), har domineret det politiske landskab siden 2010, men dens overherredømme udfordres i stigende grad. Ved kommunalvalget i oktober 2024 gjorde oppositionen, anført af det moderate centrum-højreparti Tisza under ledelse af Péter Magyar, betydelige fremskridt i de større byer, men i mindre grad i landdistrikterne. Tisza-partiet positionerer sig som en »tredje politisk kraft«, der sigter mod at forene ungarerne på tværs af et bredt spektrum og genoprette de demokratiske standarder.

Forholdet mellem Budapest og Bruxelles er fortsat anspændt, idet sidstnævnte kritiserer Fidesz’ politik, især den, der berører retsstatsprincippet, og begrænser EU-støtten. Ungarns formandskab for EU-Rådet i anden halvdel af 2024 bidrog ikke i nævneværdig grad til at lette disse spændinger. Manglen på magtadskillelse, den reducerede mediepluralisme og manglende gennemsigtighed i forvaltningen af offentlige midler har i et vist omfang undergravet investorernes tillid. Regionalt set udgør ulighederne fortsat en betydelig udfordring. Mens Budapest og andre større byer nyder godt af økonomisk robusthed, kæmper landdistrikterne med høj arbejdsløshed, voksende uligheder og begrænset adgang til ressourcer. På trods af disse vanskeligheder støtter landdistrikterne fortsat Fidesz på grund af partiets fokus på traditionelle værdier, dominans i de lokale medier og målrettede politikker såsom familieydelser og offentlige beskæftigelsesprogrammer. Disse strategier styrker loyaliteten og er i tråd med kulturelle prioriteter, selv i en tid med økonomiske vanskeligheder.

I 2025 vil Ungarn stå over for betydelige politiske udfordringer med hensyn til at forbedre sin økonomi og sit internationale image. Regeringens nuværende tilgang, der fokuserer på strategiske alliancer med Kina og Rusland, kan hæmme relationerne til de europæiske partnere. Samtidig kan fremkomsten af en mere struktureret opposition omforme det politiske landskab på mellemlang sigt og udgøre et troværdigt alternativ til Fidesz’ dominans. Det næste parlamentsvalg er planlagt til april 2026.

Senest opdateret: december 2024