Ungarn

Væksten hæmmes stadig kraftigt af fastfrysningen af EU-midlerne

Væksten forventes at forblive relativt svag i 2026, men den forventes at blive bedre sammenlignet med de foregående tre år med næsten økonomisk stagnation. Hovedårsagen er den langvarige indefrysning af mere end 20 mia. EUR i EU-midler som følge af uafklarede institutionelle og styringsmæssige problemer, hvilket fortsat lægger en stor byrde på de offentlige investeringer. Af dette beløb udløber næsten 10 mia. EUR fra genopretningsfonden efter covid-19 (RRF – Recovery and Resilience Facility) ved udgangen af august 2026. Der står desuden omkring 8 mia. EUR i samhørighedsmidler på spil, med en frist ved udgangen af 2027, herunder 2 mia. EUR, som er gået tabt for altid, da de ikke blev anvendt. Derudover kan EU’s lavomkostningsfinansieringsprogram SAFE („Security Action for Europe“), der primært er beregnet til forsvarsudgifter, tildele op til 17 mia. euro til Ungarn, men det er endnu ikke blevet godkendt. Ikke desto mindre er den pro-europæiske regering, der kom til magten i april 2026, en positiv udvikling, der kan fremskynde den gradvise og delvise frigivelse af disse midler i de kommende måneder. I begyndelsen af juni blev der indgået en aftale med Europa-Kommissionen om at frigive 16,4 mia. EUR i tidligere indefrosne midler til gengæld for tilsagn om reformer inden for bekæmpelse af korruption og god regeringsførelse. Private investeringer vil også fortsat blive hæmmet af vedvarende høje styringsrenter (6,25 % i maj 2026), trods et kraftigt fald i inflationen (1,8 % på årsbasis i marts 2026), som i øjeblikket ligger under den ungarske centralbanks mål (2-4 %) for første gang i næsten et årti. Konflikten i Mellemøsten, som siden marts har presset Brent-priserne op på omkring 100 USD (ca. +40 %), har imidlertid begrænset udsigterne til rentenedsættelser i 2026 og skaber risiko for stigende inflation. Samtidig vil investeringer fra Asien fortsat være en vigtig støtte. Ungarn har gradvist etableret sig som et af de vigtigste kinesiske industricentre i Centraleuropa, især inden for batterier og elbiler. BYD flyttede sit europæiske hovedkvarter fra Nederlandene til Budapest i maj 2025. Projekter fra CATL i Debrecen samt BYD’s investeringer forventes fortsat at understøtte investeringerne i fremstillingsindustrien i 2026

Eksporten, der udgør næsten 80 % af BNP, er fortsat stærkt koncentreret mod Tyskland og resten af euroområdet, hvilket gør den ungarske økonomi særligt følsom over for svag europæisk efterspørgsel og forstyrrelser i de globale forsyningskæder. Alene bilsektoren tegner sig for næsten en tredjedel af den samlede eksport i en kontekst med stærk regional integration med nabolande, der ligeledes er specialiseret i denne branche (Slovakiet, Tjekkiet og Rumænien). I henhold til den bilaterale aftale fra juli 2025 blev de amerikanske toldsatser på biler fastsat til 15 %

2026 var også præget af parlamentsvalg, hvilket understøttede aktiviteten i første kvartal gennem en række husholdningsvenlige finanspolitiske tiltag (skattelettelser, prislofter på energi og ekstraordinære indkomststøtteforanstaltninger til husholdningerne). Det private forbrug vil derfor fortsat være den vigtigste vækstmotor, understøttet af et stadig relativt stærkt arbejdsmarked med en nominel lønvækst på 9,1 % på årsbasis i marts 2026 og en arbejdsløshedsprocent, der holdes nede på 4,7 %

De to underskud vil fortsat være under stærkt pres

Budgetunderskuddet vil fortsat være meget højt i 2026 og svagere end i 2025 på grund af Fidesz’ forvalgsforanstaltninger og det meget begrænsede finanspolitiske råderum for det kommende TISZA-parti. På trods af sin mere troværdige holdning til finanspolitisk konsolidering forventes den nye regering at opretholde de fleste støtteforanstaltninger til husholdningerne: en fordobling af skattefradrag for familier, skattefritagelser for mødre, en 13. måneds pension, stigninger i mindstelønnen og fortsættelsen af energitilskud. Midlertidige afgifter på banker, telekommunikation og luftfart samt en stigning i skatteindtægterne som følge af et stærkere forbrug vil ikke opveje stigningen i udgifterne, eller i hvert fald kun i meget begrænset omfang. Den offentlige gæld vil derfor forblive høj, og dens udvikling vil i høj grad afhænge af frigivelsen af EU-midler. Europa-Kommissionen har allerede forudsagt et underskud på 5,2 % af BNP i 2026, mens TISZA nu peger på et tal tættere på 6,8 %. Vores skøn ligger omtrent midt imellem.

Betalingsbalancen vil forværres i 2026 på grund af en vedvarende afdæmpet europæisk efterspørgsel, en svag samlet eksport – især inden for bilsektoren – og fornyet pres på energiimporten på baggrund af vedvarende spændinger i Mellemøsten. Overskuddet på tjenesteydelserne, understøttet af turisme, vejtransport og forretningstjenester, vil dog fortsat delvist opveje forværringen i varehandelen. Ungarn vil fortsat være udsat for volatilitet i forinten, selvom den nye regerings tiltrædelse har forbedret markedssentimentet betydeligt og har resulteret i en kraftig valutaopgang siden årets start, fra næsten 400 HUF/EUR i marts til omkring 356 i begyndelsen af maj. Denne forbedring er dog stadig skrøbelig: Enhver forsinkelse i frigivelsen af EU-midler eller afvigelser i de offentlige finanser kan hurtigt genoplive presset på valutaen og de eksterne finansieringsomkostninger. Den høje udlandsgæld (78 % af BNP i 2025), der er knyttet til både udenlandske direkte investeringer og offentlig finansiering, vil fortsat gøre Ungarn sårbart over for eksterne stød, trods den gradvise nedbringelse af andelen af offentlig gæld denomineret i udenlandsk valuta (i øjeblikket omkring 30 % sammenlignet med 50 % for ti år siden)

Vigtigt politisk vendepunkt med valget af det nye TISZA-parti

TISZA’s jordskredssejr (centrum-højre) ved parlamentsvalget i april 2026 markerer det mest markante politiske brud i Ungarn, siden Viktor Orbán vendte tilbage til magten i 2010. Péter Magyars parti vandt 141 ud af 199 mandater, sammenlignet med 52 til Viktor Orbáns FIDESZ og 6 til Mi Hazánk (Vores Fædreland), hvilket langt overstiger den to tredjedels-tærskel, der kræves for at ændre forfatningen og de grundlæggende love. Dette overvældende flertal giver den nye regering de institutionelle midler til gradvist at afvikle de dele af den politiske og institutionelle struktur, som Fidesz har opbygget i løbet af de seneste femten år, og som har været genstand for den største kritik fra de europæiske institutioner. Ud over et simpelt regeringsskifte vil udfordringen derfor bestå i at omstrukturere den ungarske stat, navnlig ved at bekæmpe korruption og misbrug af statslige ressourcer. Dette omfatter reformer af retssystemet, tilsynsmyndighederne, de offentlige medier og mekanismerne til overvågning af de offentlige finanser. Denne overgang kan dog hurtigt skabe betydelige institutionelle og politiske spændinger. En væsentlig del af forvaltningen, de nominelt uafhængige myndigheder og de økonomiske aktører er fortsat tæt knyttet til netværk, der blev opbygget under Orbán-æraen, hvilket øger risikoen for obstruktion, konflikter og vedvarende polarisering på trods af TISZA’s store valgsejr. Desuden mangler TISZA regeringserfaring og vil sandsynligvis stå over for personalemangel

På europæisk plan forventes den nye regering at indtage en markant mere pragmatisk og pro-europæisk holdning for at fremskynde frigivelsen af de indefrosne midler, hvilket er blevet en både økonomisk og politisk nødvendighed. Ungarn vil søge at mindske sin isolation i forhold til EU og genoprette sin troværdighed over for internationale investorer efter flere års spændinger med Bruxelles om retsstatsprincippet og forvaltningen af offentlige midler. Denne omlægning vil dog fortsat være begrænset af flere strukturelle faktorer, nemlig en stærk energiafhængighed af Rusland, en stigende andel af kinesiske investeringer i den ungarske industri og TISZA’s behov for at bevare en del af sin konservative og suverænitetsorienterede vælgerbase. Regeringen vil derfor være nødt til at opretholde en delikat balance mellem tilpasning til EU og geopolitisk pragmatisme.

Senest opdateret: juni 2026