Tyrkiet

Stram pengepolitik, forsigtig vækst, lavere inflation

Samtidig med den accelererende disinflationsproces er den tyrkiske økonomi på vej mod en langsommere, men mere afbalanceret vækstkurve. I år og frem til 2026 vil det private forbrugs bidrag (ca. 55 % af BNP) til væksten forblive begrænset på grund af en vedvarende stram pengepolitik. Centralbanken forventes gradvist at begynde at sænke sin en-ugers reporente (46 %) i juli 2025, så den når ned på 30 % ved midten af 2026, i takt med disinflationen. Inflationen vil fortsat lægge pres på husholdningernes budgetter, især blandt personer i de lavere og mellemste indkomstgrupper. Derfor vil det private forbrugs bidrag til væksten hovedsageligt komme fra den øverste indkomstgruppe. På statssiden vil den strammere finanspolitik, der indebærer udgiftsnedskæringer (eksklusive genopbygning efter de to jordskælv i 2023), reducere den offentlige sektors bidrag til væksten (ca. 12 % af BNP). De private investeringer (ca. 10 % af BNP), som også er svækket af høje finansieringsomkostninger, forventes at vise en gradvis forbedring fra anden halvdel af 2025. Nettoeksporten vil fortsat udgøre en hæmsko for væksten, om end i mindre grad, primært takket være lavere globale energipriser, begrænsningen af guldimporten og højere indtægter fra turismen i 2026 (anslået til 70 mia. USD, en stigning på 8 % i forhold til 2025). Udviklingen i vareeksporten vil blive påvirket af et opsving i efterspørgslen i EU, især i Tyskland, samt af udviklingen i den amerikanske økonomi. Hvis disse faktorer er positive i 2026, kan det udløse et opsving i industriproduktionen, som kun voksede med beskedne 1,3 % på årsbasis i perioden januar-april 2025. Eksporten fra den tyrkiske forsvarsindustri og relateret teknologisk software vil helt sikkert forbedre sin seneste høje vækstprofil.

Den tyrkiske lira vil fortsat stige i værdi i faste priser i 2026, om end i et langsommere tempo, og dermed understøtte disinflationsprocessen. Den årlige inflation forventes at falde yderligere til næsten 26 % ved årets udgang. Den vil dog fortsat ligge betydeligt over centralbankens prognose på 12 %. Medmindre der opstår et uventet valutakurschok, bør dette fremme disinflationen ved at bremse stigningen i priserne på importerede basisvarer. Nedbrydningen af prisinertien inden for tjenesteydelser og forbedringen i inflationsforventningerne vil understøtte denne tendens.

Det eksterne underskud indsnævres, og den finanspolitiske konsolidering fortsætter

Underskuddet på indkomstbalancen som følge af udenlandske investorers hjemtagning af indtægter samt overskuddet på tjenesteydelsesbalancen vil fortsætte i 2026. Indsnævringen af underskuddet på udenrigshandelsbalancen vil igen reducere underskuddet på betalingsbalancens løbende poster som procent af BNP. Indtægter fra turisme og transport forventes at være blandt de vigtigste bidrag til overskuddet på tjenesteydelsesbalancen. Relativt lave globale energipriser vil understøtte et fald i importregningen, mens tempoet i eksportvæksten hovedsageligt vil afhænge af et opsving i de europæiske økonomier. Der er to risikofaktorer i denne sammenhæng. For det første kan et potentielt fald i de globale handelsmængder forårsaget af Trump-administrationens uforudsigelige toldpolitik svække efterspørgslen efter tyrkiske eksportvarer. For det andet kan regionale geopolitiske udviklinger tvinge lukningen af vigtige transportruter, hvilket potentielt kan drive importpriserne på råvarer i vejret. Lukningen af vigtige transitruter (f.eks. Hormuzstrædet), for ikke at nævne skader på olieproduktionsanlæg, vil medføre en dramatisk stigning i energipriserne.

I juni 2025 udgjorde centralbankens internationale bruttoreserver 156 mia. USD (svarende til ca. 85 % af den kortfristede udlandsgæld, hvoraf lidt over halvdelen var i guld) mod 98,5 mia. USD i maj 2023. I 2024 og 2025 har afmatningen i den indenlandske efterspørgsel, forårsaget af det officielle månedlige loft for kreditvæksten (mellem 1,5 og 2 %), bidraget til at mindske underskuddet på de løbende poster og øget centralbankens internationale reserver. Væksten i reserverne udløste et fald i risikopræmien – den 5-årige USD-CDS faldt til 285 point i juni 2025 mod 888 point i juli 2022. Dette har styrket landets evne til at tiltrække udenlandske kapitalindstrømninger. Afhængigheden af kortsigtede kapitalindstrømninger til at understøtte stigningen i reserverne udgør imidlertid en udfordring for centralbanken med hensyn til at opretholde den tyrkiske liras stabilitet i lyset af potentielle eksterne og indenlandske pres.

Den finanspolitiske konsolidering vil fortsat være drevet af reducerede udgifter, hovedsageligt i forbindelse med diskretionære udgifter (dvs. driftsudgifter, støtte til lokale projekter osv.). Afmatningen i inflationen vil muliggøre en opbremsning i væksten i personaleudgifterne, som udgør 30 % af det samlede beløb. Renteudgifterne, som steg med 75 % i perioden januar-maj 2025 i forhold til niveauet året før, forventes dog at forblive høje. På baggrund af den stigende inflation og stramningen af pengepolitikken steg de gennemsnitlige omkostninger ved indenlandsk låntagning til 47 % i maj 2025 sammenlignet med 35 % i maj 2024.

Regionale geopolitiske spændinger vil præge udenrigspolitikken

Tyrkiet har et præsidentielt system, der blev vedtaget ved en folkeafstemning i 2017. Den udøvende magt og de udøvende opgaver varetages af præsidenten. Parlamentsvalget i 2023 blev vundet af præsident Recep Tayyip Erdoğan og hans Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AK Parti). Det indenrigspolitiske landskab forventes at forblive relativt stabilt.

Tyrkiets udenrigspolitik har i de seneste år primært været drevet af økonomiske hensyn. Geopolitiske spændinger, især i Mellemøsten, forventes at spille en mere betydningsfuld rolle fra 2025. Landet forventes at gå forsigtigt frem for at undgå at blive trukket ind i konflikterne. Selvom landet ikke er indblandet i konflikten mellem Iran, Israel og USA, står Tyrkiet ikke desto mindre over for betydelige risici. Mens Ankara opretholder diplomatiske og handelsmæssige forbindelser med Teheran, kunne en bredere konflikt destabilisere Tyrkiets sydøstlige grænser på grund af tilstedeværelsen af iranskstøttede grupper i Irak og Syrien. Tyrkiet kan også blive nødt til igen at håndtere tilstrømningen af flygtninge fra nabolandene. Tyrkiet vil fortsat fungere som en central diplomatisk mægler, som det er tilfældet med de igangværende forhandlinger mellem Etiopien og Somalia samt forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland.

Tyrkiet har udvidet sin tilstedeværelse i Afrika ved at investere i infrastruktur, energi og telekommunikation. Landet har etableret solide økonomiske bånd til afrikanske nationer og positioneret sig som en afgørende partner: handelen mellem Afrika og Tyrkiet steg fra 5 mia. USD i 2003 til 33 mia. USD i 2024. Tyrkiet er ganske vist medlem af NATO, men søger at bevare en vis grad af strategisk autonomi, som det ses i Syrien, Libyen og Kaukasus. Landets forhold til EU er fortsat komplekst – på dagsordenen står de fastlåste tiltrædelsesforhandlinger, Cypern-spørgsmålet og spændingerne med Grækenland – selv om begge parter fortsat er bundet af deres fælles interesser.

Betaling

Traditionelle kreditbetalingsinstrumenter er stadig i almindelig brug på det tyrkiske hjemmemarked, da de ofte fungerer som omsættelige værdipapirer. Dette gælder for gældsbreve, som er en løsning, der ofte anvendes af SMV'er i forbindelse med kommercielle transaktioner. Tilsvarende fungerer postdaterede checks både som betalingsmiddel og kreditinstrument. Checks cirkulerer på det indenlandske marked som omsættelige værdipapirer indtil deres forfaldsdato. En lovændring, der trådte i kraft den 15. juli 2016, pålægger den person, der er ansvarlig for en »afvist check«, en bøde. Hvis bøden ikke betales, kan sanktionen omdannes til en fængselsstraf på op til 1.500 dage. I sådanne tilfælde finder hverken afregning eller forudbetaling sted. Desuden får udstederen af en ikke-indløst check efterfølgende forbud mod at udstede checks eller åbne checkkonti. Forbuddet ophæves efter betaling af checkbeløbet eller ti år efter domstolens afgørelse. Selvom bankerne nu er forpligtet til at udvise større årvågenhed med hensyn til deres kunders profiler, indeholder loven om checks, der trådte i kraft i december 2009, bestemmelser om store økonomiske sanktioner, som udstederen af checken skal betale i tilfælde af manglende betaling.

Det elektroniske SWIFT-netværk er veletableret i tyrkiske bankkredse og udgør det mest anvendte instrument til internationale betalinger.

Inddrivelse af gæld

MINDELIG FASE

Udenretslige procedurer, der indebærer afsendelse af et formelt betalingskrav efterfulgt af gentagne telefonopkald, er fortsat en relativt effektiv metode. Besøg på stedet kan også bane vejen for at genoprette kommunikationen mellem leverandører og kunder og dermed øge chancerne for at gennemføre vellykkede forhandlinger. Civilsagsprocesloven fastslår specifikt, at dommeren til enhver tid under en retssag kan tilskynde til en mindelig bilæggelse af tvisten, forudsat at dette udspringer af et reelt ønske fra parternes side om at søge en udenretslig løsning gennem en forhandlet aftale.

Loven om mægling i civile tvister fastsætter, at mægling kun skal anvendes til løsning af privatretlige konflikter, der opstår som følge af handlinger eller transaktioner foretaget af de berørte parter, som har kompetence til at bilægge sådanne konflikter. Parterne kan til enhver tid henvende sig til en mægler for at fortsætte, afslutte eller opgive processen.

Afhængigt af skyldnerens solvens kan vilkårene for aftalen variere fra fuld betaling til afdrag eller en delvis betaling som endelig afregning. I mangel af en frivillig forligsaftale er truslen om en konkursbegæring (iflâs) en hyppigt anvendt taktik for at fremprovokere en reaktion fra skyldneren og tilskynde vedkommende til at betale restancerne.

Retsforfølgning

Gældsinddrivelsesprocedure – via en administrativ myndighed

 Omsættelige værdipapirer, såsom veksler, gældsbreve og checks, giver kreditorer mulighed for (uden at indhente en forudgående retsafgørelse) direkte at henvende sig til tvangsfuldbyrdelseskontoret (Icra Dairesi) for at få forkyndt et betalingspåbud for skyldneren. De kan derefter, hvis det er nødvendigt, gå videre med beslaglæggelse af skyldnerens aktiver. Beslaglæggelse er en proces, der indledes med indgivelse af en betalingskendelse, som derefter forkyndes for skyldneren. Hvis der ikke gøres indsigelse mod kendelsen, afhændes skyldnerens aktiver for at dække fordringerne. Hvis skyldneren ikke accepterer kendelsen, har vedkommende mulighed for at anmode om, at kreditor beviser fordringen ved en domstol. Gælderen har ti dage til at indfri det pågældende restancebeløb eller fem dage til at henvende sig til fuldbyrdelsesretten og gøre indsigelse mod betalingen med den begrundelse, at f.eks. underskriften på dokumentet ikke er hans egen, eller at gælden ikke længere eksisterer.

Hvis kreditor beslutter at forkynde et betalingspåbud for skyldneren, selv om vedkommende ikke er i besiddelse af omsættelige værdipapirer, såsom veksler, gældsbreve og checks, kan skyldneren gøre indsigelse mod betalingspåbuddet inden for 7 dage efter modtagelsen. Denne indsigelse suspenderer tvangsfuldbyrdelsesproceduren, indtil kreditor anlægger og vinder en sag om annullering af indsigelsen vedrørende sit krav. I henhold til den bestemmelse, der trådte i kraft den 1.1.2019, blev henvendelse til mægleren en forudsætning for sager, der anlægges mod krav om betaling af et bestemt pengebeløb og erstatning. For at kreditor kan anlægge sag om annullering af indsigelsen og dermed genoptage fuldbyrdelsesproceduren, skal vedkommende derfor først henvende sig til mægleren.

Hvis indsigelsen anses for at være misbrug, kan skyldneren pålægges store bøder.

Retssagsprocedure – behandlet af retten

Hvis de forudgående procedurer for inddrivelse af gælden fra partneren/leverandøren mislykkes, kan der anlægges sag mod debitor ved handelsretterne. Handelsretten (asliye ticaret mahkemeleri), som er en specialafdeling under førsteinstansretten, har kompetence til at behandle handelstvister og insolvenssager. I sager, hvor gyldigheden af kravet bestrides, er den eneste mulighed at indlede en almindelig retssag ved at indgive en stævning med henblik på at møde i retten.

Hvis Tyrkiet ikke har indgået en bilateral traktat eller en gensidighedstraktat med sagsøgerens hjemland, skal sagsøgeren stille en sikkerhedsstillelse, judicatum solvi, over for den kompetente lokale domstol. Dette beløb udgør ca. 15 % af kravet. Det samme gælder for tyrkiske sagsøgere, der ikke har fast bopæl i Tyrkiet. Ved afslutningen af retssagen tilbagebetales sikkerhedsstillelsen til kreditor af retten.

Sagsøgeren er desuden forpligtet til ved sagens indledning at stille en fjerdedel af retsomkostningerne, som er proportionelle med kravets størrelse. Derudover skal der fremlægges notarielt bekræftede dokumenter for retten.

Den almindelige retssag er opdelt i tre faser. Den første omfatter indlæg fra hver part (en påstand og et svarskrift). I den anden og længerevarende fase undersøger retten sagen og vurderer relevansen af de fremlagte beviser for at afgøre, om der er tale om afgørende eller skønsmæssige beviser. Endelig, i hovedforhandlingen, der udgør den tredje fase, hører retten begge parter og deres advokater, inden der afsiges en kendelse.

0

Håndhævelse af en retsafgørelse

Enhver retsafgørelse kan fuldbyrdes via fuldbyrdelses- og konkursmyndigheder, hvis den person, der er dømt imod, ikke frivilligt efterkommer retsafgørelsen rettidigt. Håndhævelsen varierer en smule afhængigt af gældstypen, men ligner generelt gældsinddrivelsesproceduren. I modsætning til gældsinddrivelsesproceduren er indsigelse mod håndhævelsen af en retsafgørelse imidlertid en undtagelsessituation.

Insolvensbehandling

KONKORDAT

Den konkursramte skyldner kan ansøge om et forslag til en akkordaftale (konkordato projesi). Hvis forslaget af handelsretten vurderes at være gennemførligt, indfører retten et moratorium og udpeger en akkordkommissær (konkordato komiseri) til at undersøge skyldnerens forhold. Den mest almindelige form for forslag er en hel eller delvis tilbagebetaling over en bestemt periode. Et forslag kan dog også tage form af en overdragelse af hele eller en del af skyldnerens aktiver til dækning af kreditorernes krav. Hvis forslaget ikke godkendes, kan der afsiges en konkurskendelse.

REORGANISATION

Gældsramte udpeger en del af eller alle sine aktiver til fordel for kreditorerne, foreslår, at disse aktiver sælges (eller overdrages til tredjeparter), og at salgsprovenuet fordeles blandt kreditorerne. En gældsramt, der ønsker at gennemføre en omstrukturering (eller en kreditor, der har ret til at indlede konkursbehandling), kan indgive et rekonstruktionsforslag til den kompetente fuldbyrdelsesret. Hvis fuldbyrdelsesretten vurderer, at projektet har udsigt til at lykkes, vil den indkalde til et kreditorermøde for at afgøre, om kreditorerne accepterer saneringsprojektet. Hvis det godkendes, vil projektet derefter blive forelagt retten til godkendelse. Hvis retten vurderer, at sanering vil være mere fordelagtig end konkurs, vil den godkende projektet.

REORGANISERING

En skyldnervirksomhed, der står over for økonomiske vanskeligheder eller en overhængende risiko for insolvens, har ret til at ansøge handelsretten om godkendelse af et rekonstruktionsforslag, der forudgående er godkendt af det krævede kvorum af de berørte kreditorer (kreditorer med forringede krav).

Bestemmelserne i den nye EBC (Håndhævelses- og konkurslov) tilskynder skyldneren og dennes kreditorer til at indgå en frivillig aftale med henblik på at sanere den kriseramte, men stadig levedygtige virksomhed. Forslagets indhold træder i kraft efter kreditorernes accept og domstolens godkendelse. Kreditorerne har dog ret til at anmode retten om hjælp, hvis skyldneren ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til planen. Retten har ret til at erklære skyldneren konkurs i tilfælde af manglende overholdelse. Omstrukturering er kun tilgængelig for selskaber og andelsforeninger med undtagelse af banker og forsikringsselskaber.

KONKURS

Almindelig konkurs

Kreditor indleder denne form for procedure ved at anmode fogedkontoret om at forkynde en betalingspåbud for en forfalden gæld til skyldneren. Skyldneren har syv dage efter forkyndelsen til at bestride gælden eller betale. Hvis skyldneren undlader at betale eller bestride gælden, kan kreditor ansøge handelsretten om en konkurskendelse, som retten normalt vil imødekomme.

Senest opdateret: juni 2025