Tjekkiet (Den Tjekkiske Republik)

Den tjekkiske økonomi er i bedring trods udfordrende eksterne forhold

Efter flere år, hvor den tjekkiske økonomi har klaret sig dårligere end de øvrige lande i regionen, er den nu gået ind i en ekspansionsfase. Genopretningen finder sted på trods af fortsat stagnation i Tyskland (en vigtig handelspartner) og finanspolitisk konsolidering. Den vigtigste drivkraft bag denne fremgang har været et opsving i det private forbrug. Husholdningerne har reduceret deres opsparingskvote – som dog stadig ligger over niveauet før pandemien – samtidig med at de nyder godt af stigende reallønninger. Desuden har den tidlige indledning af den pengepolitiske lempelsescyklus i væsentlig grad styrket forbrugernes forbrugskapacitet. Bruttoinvesteringerne i fast realkapital er også gradvist ved at komme sig, og de seneste kvartaler har bidraget positivt til BNP-væksten. Dette opsving understøttes primært af en kraftig stigning i byggeaktiviteten, især inden for anlægsarbejder. Selvom Tjekkiet har fået tildelt et af de laveste beløb i CEE-regionen under Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten (RRF), svarende til ca. 9 % af BNP, har landet været yderst effektivt til at absorbere disse midler, hvilket har understøttet det seneste opsving i investeringerne. I betragtning af den tjekkiske økonomis store eksportandel fortsætter Tysklands langvarige stagnation og de eskalerende globale handelsspændinger med at lægge en dæmper på væksten og udøve pres på industrisektoren.

Med blikket rettet mod 2026 forventes den økonomiske vækst at tage yderligere fart, understøttet af et robust privat forbrug og et stigende bidrag fra investeringer. Husholdningerne opretholder fortsat en relativt høj opsparingsrate, hvilket tyder på yderligere muligheder for øget forbrug. En anden medvind kan komme fra investeringssiden. Selvom Tjekkiet har været effektivt til at udnytte EU-midler (ca. 11 mia. EUR ud af i alt 30 mia. EUR, der er afsat fra samhørighedspolitikken og Genopretnings- og Resiliensfonden, er indtil videre blevet udbetalt), mangler en betydelig del stadig at blive anvendt inden fristen ved udgangen af 2026. Sammen med de planlagte stigninger i de offentlige udgifter bør dette gøre investeringer til en central drivkraft for væksten i det kommende år. En bekymrende udvikling er imidlertid den seneste stigning i arbejdsløsheden, som i høj grad kan tilskrives svaghed i fremstillingsindustrien. Medmindre denne tendens stabiliserer sig, risikerer den at underminere forbrugertilliden.

Efter afslutningen af sin pengepolitiske lempelsescyklus har Den Tjekkiske Nationalbank (CNB) afstået fra yderligere rentenedsættelser og holder sin centrale to-ugers reporente på 3,50 %. CNB’s viceguvernør Jan Frait har udtalt, at den nuværende pengepolitiske holdning nu er stort set neutral i forhold til den økonomiske aktivitet. Den samlede CPI-inflation har været stabil og ligger tæt på CNB’s mål på 2 %. De for nylig annoncerede nedsættelser af de regulerede energipriser og gaspriserne i detailhandlen forventes imidlertid sammen med den fortsatte styrkelse af den tjekkiske koruna at bringe inflationen ned under 2 % i 2026. Dette disinflatoriske pres kan skabe råderum for en fornyet lempelse af pengepolitikken. En væsentlig opadgående risiko for inflationsudsigterne er fortsat omfanget af den finanspolitiske ekspansion. Flere medlemmer af pengepolitisk komité har udtrykkeligt fremhævet muligheden for, at en lempeligere finanspolitik kan opretholde en højere kerneinflation og dermed komplicere eller forsinke fremtidige rentenedsættelser. CNB vil derfor sandsynligvis fastholde en datadrevet og forsigtig tilgang i den kommende periode.

Væk fra tidligere finanspolitisk konsolidering

Tjekkiet har gennemgået en finanspolitisk konsolidering siden 2023, hvilket har medført et fald i det offentlige underskud fra 3,7 % i 2023 til under 2 % i 2025 ifølge skøn. Konsolideringen fandt sted på trods af en stigning i forsvarsudgifterne. I det kommende år vil budgettet være et samspil mellem den nye regerings ambitioner og institutionelle faktorer. Den nuværende koalitionsaftale indebærer en nedsættelse af selskabsskatten til 19 % (hvilket vil ophæve forhøjelsen til 21 % i 2024), indførelse af boliglånsstøtte og genindførelse af visse skattefradrag. Samtidig sigter aftalen mod at holde underskuddet under 3 %. Som følge heraf vil den finanspolitiske kurs skifte fra at være restriktiv til at være let ekspansiv. En anden faktor på indtægtssiden vil være en udfasning af ekstraordinærskatten på energiselskaber. I teorien bør de nationale regler bringe underskuddet ned under 1,75 % i 2026, men i lyset af regeringens politiske ambitioner vil de højst sandsynligt blive lempet.

Den vedvarende stagnation i den tyske økonomi vejer fortsat tungt på den tjekkiske eksport i lyset af landets stærke integration i tyske forsyningskæder. Ikke desto mindre har tjekkiske eksportører med succes diversificeret en del af deres aktiviteter mod alternative markeder, især Storbritannien, Frankrig og Polen. I begyndelsen af 2025 fik eksporten et betydeligt løft som følge af, at amerikanske virksomheder lagrede varer op forud for de kommende toldafgifter. Efter de første tre kvartaler af 2025 har betalingsbalancen normaliseret sig og viser kun en minimal vækst i forhold til året før. Fremadrettet forventes det igangværende opsving – understøttet af en stigende investeringsaktivitet og en moderat finanspolitisk ekspansion – at drive importvæksten i det kommende år, hvilket sandsynligvis vil reducere en del af overskuddet på betalingsbalancen. Desuden er forsvarsindustrien, på baggrund af EU’s igangværende remilitariseringsbestræbelser, på vej til at spille en stadig vigtigere rolle i udformningen af Tjekkiets eksportprofil.

Det Babiš-ledede ANO vender tilbage til magten, hvilket signalerer et skift i den politiske kurs

Som forventet resulterede parlamentsvalget i Tjekkiet i oktober 2025 i en klar sejr for den højreorienterede og euroskeptiske ANO-bevægelse, der sikrede sig 34,5 % af stemmerne under ledelse af den tidligere premierminister Andrej Babiš, hvilket dermed afsluttede regeringsperioden for den centrum-højreorienterede, pro-europæiske Spolu-koalition under ledelse af den afgående premierminister Petr Fiala. ANO’s valgkamp fokuserede på at afvise fortsatte finanspolitiske konsolideringstiltag og indtage en mere assertiv holdning over for Den Europæiske Union og Ukraine-politikken. Da ANO ikke opnåede absolut flertal, dannede partiet en regeringskoalition med det højreekstremistiske, EU-skeptiske parti Frihed og Direkte Demokrati (SPD) og det populistiske Bilistpartiet, hvilket gav den nye regering et flertal på 108 ud af 200 pladser i Underhuset.

Den nyoprettede koalition har nået enighed om overordnede politiske retningslinjer, der har til formål at omforme landets økonomiske, sociale og miljømæssige landskab. Centralt på deres dagsorden står en fast modstand mod udvalgte EU-initiativer, herunder Green Deal, det foreslåede forbud mod forbrændingsmotorer og migrationspagten, hvilket peger på en bredere euroskeptisk tendens. På det økonomiske område lover koalitionen at afslutte de igangværende finanspolitiske konsolideringsbestræbelser, afstå fra at indføre euroen og ophæve de seneste skatteforhøjelser for at lette presset på virksomheder og husholdninger. Hvad angår sociale reformer, har de til hensigt at fastsætte pensionsalderen til 65 år og dermed rulle den tidligere regerings reformer tilbage, som ville have tilladt gradvise forhøjelser i de kommende årtier. For at sikre overkommelige energipriser – et centralt punkt i valgkampen – vil regeringen arbejde for at sænke distributions- og transmissionsafgifterne og indføre tilskud til vedvarende energikilder.

Dannelsen af en ny koalitionsregering vil sandsynligvis også medføre markante ændringer i Tjekkiets udenrigspolitik og internationale relationer. Andrej Babiš har længe været en stærk tilhænger af Visegrád-gruppen – det regionale samarbejdsforum bestående af Tjekkiet, Polen, Ungarn og Slovakiet. Nu hvor Babiš vender tilbage til magten sammen med Viktor Orbán i Ungarn og Robert Fico i Slovakiet, vil de tre lande muligvis i stigende grad koordinere holdninger, der er præget af skepsis over for en yderligere centralisering af EU’s magt og en mere restriktiv tilgang til spørgsmål som migrationspolitik og militær/finansiel støtte til Ukraine. Ikke desto mindre har Babiš udvist betydelig pragmatisme under sin forrige periode som premierminister (2017–2021), hvilket tyder på, at han er i stand til at afbalancere populistisk retorik med praktiske hensyn.

Betaling

Ifølge tjekkisk lovgivning er kontantbetalinger begrænset til maksimalt 270.000 CZK (ca. 10.000 EUR). Købere, der ønsker at foretage betalinger, der overstiger denne grænse, skal betale det samlede beløb via bankoverførsel. Bankoverførsler er langt den mest udbredte betalingsform. SWIFT-systemet fungerer fuldt ud i Tjekkiet og udgør en nemmere, hurtigere og billigere metode til håndtering af internationale betalinger. Tjekkiet er en del af SEPA-systemet, hvilket forenkler bankoverførsler inden for det europæiske område

Checks anvendes ikke i vid udstrækning til indenlandske transaktioner. Veksler og gældsbreve anvendes ofte som sikkerhedsinstrumenter, hvilket giver køberen mulighed for at benytte en hurtig procedure til at kræve betaling ved domstol (under visse juridiske betingelser). Elektroniske fakturaer er bredt accepteret.

Inddrivelse af gæld

For at sikre inddrivelse af en gæld i tilfælde af misligholdelse bør kreditorer opbevare al dokumentation vedrørende transaktionen. Dette omfatter den originale (skriftlige) kontrakt, eventuelle dokumenter vedrørende transaktionen (f.eks. fakturaer og bekræftede leveringssedler), individuelle ordrer samt al anden relevant dokumentation og/eller korrespondance. De vigtigste faktorer, der påvirker effektiviteten af inkasso, er gældens alder (jo tidligere inkassoen påbegyndes, desto større er chancen for en vellykket inddrivelse) og årsagen til manglende betaling.

Den mindelige fase

Det anbefales at inddrive gælden i mindelighed, da det er billigere for kreditor sammenlignet med en retssag. Mindelige forlig kan også håndhæves ved domstolene.

Retssager

Hurtig procedure / Betalingspåbud

Platební rozkaz er en praktisk og forholdsvis kort procedure, der er beskrevet i § 172-175 i civilprocesloven (ob?anský soudní ?ád, CCP). Dommeren, der er overbevist om berettigelsen af kravet og uden at behandle sagen, udsteder en betalingskendelse, som forkyndes for sagsøgte, der enten kan acceptere den eller indgive en indsigelse mod den inden for femten dage efter forkyndelsen. Hvis skyldneren bestrider gælden, fortsætter sagen som en almindelig retssag.

Hvis sagsanlægget behørigt har beskrevet og underbygget kreditorens krav, kan retten udstede en betalingskendelse, selvom kreditor ikke har anmodet herom. Det tager i gennemsnit tre måneder, før der træffes en afgørelse, med en varighed fra mindst to måneder til højst seks måneder.

Almindelig procedure

Den almindelige retssag finder sted, efter at sagsøgte har bestridt kravet under platební rozkaz eller ved at indgive en indsigelse direkte via domstolene. Den almindelige retssag foregår dels skriftligt (parterne indgiver indlæg ledsaget af alle underbyggende sagsdokumenter) og dels mundtligt (både kreditorer og debitorer fremlægger deres sag under hovedforhandlingen). I praksis varer den almindelige retssag typisk mellem et og tre år, før retten afsiger en endelig og eksigibel dom.

Den 1. juli 2009 (lov nr. 7/2009 Coll.) blev retsplejeloven ændret for at indføre flere digitale muligheder i retsprocessen med henblik på at mindske dommernes arbejdsbyrde og forhindre forsinkelser i sagsbehandlingen. Siden denne ændring leveres al korrespondance fra tjekkiske myndigheder til juridiske enheder elektronisk via registrerede databokse i henhold til særlige lovbestemmelser (lov nr. 300/2008 Coll., trådt i kraft den 1. juli 2009).

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

Retslig fuldbyrdelse er forbeholdt sager, der specifikt er anført i loven. Pengemæssige krav, der stammer fra forretningsforhold, fuldbyrdes af en retsfuldbyrder (soudní executor) i henhold til lov nr. 120/2001 Coll. (exekuční řád, fuldbyrdelsesloven). Håndhævelse ved en retsfuldmægtig anses for at være mere effektiv, da retsfuldmægtigen er en privat aktør, hvis honorar afhænger af, at håndhævelsen lykkes. Der gælder en specifik gebyrskala baseret på det beløb, der er genstand for håndhævelsen.

Som en del af EU vil fuldbyrdelsen af udenlandske kendelser afsagt af et EU-medlemsland nyde godt af gunstige fuldbyrdelsesbetingelser, såsom EU-betalingspåbuddet eller den europæiske procedure for småkrav. Udenlandske kendelser afsagt af lande uden for EU kan anerkendes og fuldbyrdes, forudsat at de har gennemgået exequatur-proceduren i henhold til den tjekkiske lov om international privatret og procesret.

Insolvensbehandling

En konkursbegæring kan indgives enten af skyldnerne selv eller af deres kreditorer, men en kreditor skal fremlægge utvetydigt bevis til støtte for sit krav i form af et af følgende:

en gældserklæring (med skyldnerens eller dennes repræsentants bekræftede underskrift);

en eksigibel dom;

en eksigibel notarialakt;

en eksigibel skifteretsakt;

Kreditoren skal desuden bevise, at der findes andre kreditorer. Kreditorer hæfter for skader forårsaget af indgivelse af en konkursbegæring, hvor betingelserne for insolvens ikke var opfyldt.

Alle konkursbegæringer registreres i et konkursregister (insolven?ní rejst?ík), der føres af Justitsministeriet, hvor alle vigtige oplysninger om konkursbehandlingen offentliggøres. Dette sikrer også, at konkursbehandlingen forbliver gennemsigtig.

Insolvensloven indfører nye metoder og en hurtigere proces med en samlet procedure, hvor retten træffer afgørelse om tre specifikke løsninger:

REORGANISERING

Reorganisering er en metode til at løse insolvens, der har til formål at bevare skyldnerens virksomhed og samtidig sikre kreditorerne deres krav. Insolvensramte skyldnere kan indlede proceduren, men forslag til gældssanering skal godkendes af retten, og kreditorerne skal med jævne mellemrum kontrollere, at de bliver opfyldt. Ledelsen bevarer retten til at lede virksomheden.

0

KONKURS

Konkurs er en retsligt pålagt metode til at løse insolvens, hvis formål er at realisere alle skyldnerens aktiver og dermed opnå et udbytte, der fordeles mellem de kreditorer, der har indgivet deres krav i sagen. Bemyndigelsen til at disponere over skyldnerens aktiver og sælge disse aktiver tildeles en konkurskurator, der udpeges af retten. På dette tidspunkt har den virksomhed, der er erklæret konkurs, ikke længere lov til at drive forretning uafhængigt.

0

GÆLDSAFVIKLING

Denne metode til løsning af insolvens anvendes hovedsageligt af privatpersoner (ikke-iværksættere) og udgør et alternativ til konkurs. Den insolvente skyldner afvikler sin gæld, men er under domstolens kontrol forpligtet til kun at betale en reduceret procentdel af den samlede gæld.

LIKVIDATION

Likvidationsproceduren indledes, så snart det er besluttet, at en virksomhed skal afvikles. Enten udpeger ledelsen eller retten en likvidator, der har til opgave at afvikle virksomhedens aktiver og inddrive tilgodehavender. Kreditorerne skal anmelde deres krav inden for 90 dage efter offentliggørelsen af domstolens afgørelse for at opnå dækning under likvidationsproceduren. Alle kreditorers krav skal dækkes fuldt ud i likvidationsproceduren. Det er vigtigt at bemærke, at likvidationsproceduren ikke betragtes som en insolvensform i tjekkisk ret: hvis likvidatoren konstaterer, at der ikke er tilstrækkelige aktiver til at dække alle krav under likvidationen, er han forpligtet til at indgive en begæring om insolvens. På dette tidspunkt overgår likvidationen til en insolvenssag, som er en separat procedure.

Senest opdateret: december 2025