Den tjekkiske økonomi er i bedring trods udfordrende eksterne forhold
Efter flere år, hvor den tjekkiske økonomi har klaret sig dårligere end de øvrige lande i regionen, er den nu gået ind i en ekspansionsfase. Genopretningen finder sted på trods af fortsat stagnation i Tyskland (en vigtig handelspartner) og finanspolitisk konsolidering. Den vigtigste drivkraft bag denne fremgang har været et opsving i det private forbrug. Husholdningerne har reduceret deres opsparingskvote – som dog stadig ligger over niveauet før pandemien – samtidig med at de nyder godt af stigende reallønninger. Desuden har den tidlige indledning af den pengepolitiske lempelsescyklus i væsentlig grad styrket forbrugernes forbrugskapacitet. Bruttoinvesteringerne i fast realkapital er også gradvist ved at komme sig, og de seneste kvartaler har bidraget positivt til BNP-væksten. Dette opsving understøttes primært af en kraftig stigning i byggeaktiviteten, især inden for anlægsarbejder. Selvom Tjekkiet har fået tildelt et af de laveste beløb i CEE-regionen under Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten (RRF), svarende til ca. 9 % af BNP, har landet været yderst effektivt til at absorbere disse midler, hvilket har understøttet det seneste opsving i investeringerne. I betragtning af den tjekkiske økonomis store eksportandel fortsætter Tysklands langvarige stagnation og de eskalerende globale handelsspændinger med at lægge en dæmper på væksten og udøve pres på industrisektoren.
Med blikket rettet mod 2026 forventes den økonomiske vækst at tage yderligere fart, understøttet af et robust privat forbrug og et stigende bidrag fra investeringer. Husholdningerne opretholder fortsat en relativt høj opsparingsrate, hvilket tyder på yderligere muligheder for øget forbrug. En anden medvind kan komme fra investeringssiden. Selvom Tjekkiet har været effektivt til at udnytte EU-midler (ca. 11 mia. EUR ud af i alt 30 mia. EUR, der er afsat fra samhørighedspolitikken og Genopretnings- og Resiliensfonden, er indtil videre blevet udbetalt), mangler en betydelig del stadig at blive anvendt inden fristen ved udgangen af 2026. Sammen med de planlagte stigninger i de offentlige udgifter bør dette gøre investeringer til en central drivkraft for væksten i det kommende år. En bekymrende udvikling er imidlertid den seneste stigning i arbejdsløsheden, som i høj grad kan tilskrives svaghed i fremstillingsindustrien. Medmindre denne tendens stabiliserer sig, risikerer den at underminere forbrugertilliden.
Efter afslutningen af sin pengepolitiske lempelsescyklus har Den Tjekkiske Nationalbank (CNB) afstået fra yderligere rentenedsættelser og holder sin centrale to-ugers reporente på 3,50 %. CNB’s viceguvernør Jan Frait har udtalt, at den nuværende pengepolitiske holdning nu er stort set neutral i forhold til den økonomiske aktivitet. Den samlede CPI-inflation har været stabil og ligger tæt på CNB’s mål på 2 %. De for nylig annoncerede nedsættelser af de regulerede energipriser og gaspriserne i detailhandlen forventes imidlertid sammen med den fortsatte styrkelse af den tjekkiske koruna at bringe inflationen ned under 2 % i 2026. Dette disinflatoriske pres kan skabe råderum for en fornyet lempelse af pengepolitikken. En væsentlig opadgående risiko for inflationsudsigterne er fortsat omfanget af den finanspolitiske ekspansion. Flere medlemmer af pengepolitisk komité har udtrykkeligt fremhævet muligheden for, at en lempeligere finanspolitik kan opretholde en højere kerneinflation og dermed komplicere eller forsinke fremtidige rentenedsættelser. CNB vil derfor sandsynligvis fastholde en datadrevet og forsigtig tilgang i den kommende periode.
Væk fra tidligere finanspolitisk konsolidering
Tjekkiet har gennemgået en finanspolitisk konsolidering siden 2023, hvilket har medført et fald i det offentlige underskud fra 3,7 % i 2023 til under 2 % i 2025 ifølge skøn. Konsolideringen fandt sted på trods af en stigning i forsvarsudgifterne. I det kommende år vil budgettet være et samspil mellem den nye regerings ambitioner og institutionelle faktorer. Den nuværende koalitionsaftale indebærer en nedsættelse af selskabsskatten til 19 % (hvilket vil ophæve forhøjelsen til 21 % i 2024), indførelse af boliglånsstøtte og genindførelse af visse skattefradrag. Samtidig sigter aftalen mod at holde underskuddet under 3 %. Som følge heraf vil den finanspolitiske kurs skifte fra at være restriktiv til at være let ekspansiv. En anden faktor på indtægtssiden vil være en udfasning af ekstraordinærskatten på energiselskaber. I teorien bør de nationale regler bringe underskuddet ned under 1,75 % i 2026, men i lyset af regeringens politiske ambitioner vil de højst sandsynligt blive lempet.
Den vedvarende stagnation i den tyske økonomi vejer fortsat tungt på den tjekkiske eksport i lyset af landets stærke integration i tyske forsyningskæder. Ikke desto mindre har tjekkiske eksportører med succes diversificeret en del af deres aktiviteter mod alternative markeder, især Storbritannien, Frankrig og Polen. I begyndelsen af 2025 fik eksporten et betydeligt løft som følge af, at amerikanske virksomheder lagrede varer op forud for de kommende toldafgifter. Efter de første tre kvartaler af 2025 har betalingsbalancen normaliseret sig og viser kun en minimal vækst i forhold til året før. Fremadrettet forventes det igangværende opsving – understøttet af en stigende investeringsaktivitet og en moderat finanspolitisk ekspansion – at drive importvæksten i det kommende år, hvilket sandsynligvis vil reducere en del af overskuddet på betalingsbalancen. Desuden er forsvarsindustrien, på baggrund af EU’s igangværende remilitariseringsbestræbelser, på vej til at spille en stadig vigtigere rolle i udformningen af Tjekkiets eksportprofil.
Det Babiš-ledede ANO vender tilbage til magten, hvilket signalerer et skift i den politiske kurs
Som forventet resulterede parlamentsvalget i Tjekkiet i oktober 2025 i en klar sejr for den højreorienterede og euroskeptiske ANO-bevægelse, der sikrede sig 34,5 % af stemmerne under ledelse af den tidligere premierminister Andrej Babiš, hvilket dermed afsluttede regeringsperioden for den centrum-højreorienterede, pro-europæiske Spolu-koalition under ledelse af den afgående premierminister Petr Fiala. ANO’s valgkamp fokuserede på at afvise fortsatte finanspolitiske konsolideringstiltag og indtage en mere assertiv holdning over for Den Europæiske Union og Ukraine-politikken. Da ANO ikke opnåede absolut flertal, dannede partiet en regeringskoalition med det højreekstremistiske, EU-skeptiske parti Frihed og Direkte Demokrati (SPD) og det populistiske Bilistpartiet, hvilket gav den nye regering et flertal på 108 ud af 200 pladser i Underhuset.
Den nyoprettede koalition har nået enighed om overordnede politiske retningslinjer, der har til formål at omforme landets økonomiske, sociale og miljømæssige landskab. Centralt på deres dagsorden står en fast modstand mod udvalgte EU-initiativer, herunder Green Deal, det foreslåede forbud mod forbrændingsmotorer og migrationspagten, hvilket peger på en bredere euroskeptisk tendens. På det økonomiske område lover koalitionen at afslutte de igangværende finanspolitiske konsolideringsbestræbelser, afstå fra at indføre euroen og ophæve de seneste skatteforhøjelser for at lette presset på virksomheder og husholdninger. Hvad angår sociale reformer, har de til hensigt at fastsætte pensionsalderen til 65 år og dermed rulle den tidligere regerings reformer tilbage, som ville have tilladt gradvise forhøjelser i de kommende årtier. For at sikre overkommelige energipriser – et centralt punkt i valgkampen – vil regeringen arbejde for at sænke distributions- og transmissionsafgifterne og indføre tilskud til vedvarende energikilder.
Dannelsen af en ny koalitionsregering vil sandsynligvis også medføre markante ændringer i Tjekkiets udenrigspolitik og internationale relationer. Andrej Babiš har længe været en stærk tilhænger af Visegrád-gruppen – det regionale samarbejdsforum bestående af Tjekkiet, Polen, Ungarn og Slovakiet. Nu hvor Babiš vender tilbage til magten sammen med Viktor Orbán i Ungarn og Robert Fico i Slovakiet, vil de tre lande muligvis i stigende grad koordinere holdninger, der er præget af skepsis over for en yderligere centralisering af EU’s magt og en mere restriktiv tilgang til spørgsmål som migrationspolitik og militær/finansiel støtte til Ukraine. Ikke desto mindre har Babiš udvist betydelig pragmatisme under sin forrige periode som premierminister (2017–2021), hvilket tyder på, at han er i stand til at afbalancere populistisk retorik med praktiske hensyn.

Tyskland
Polen
Slovakiet
Frankrig
Storbritannien
Kina
Holland