Rentenedsættelser vil fortsat støtte økonomien
Den svenske økonomi vil i 2025 fortsætte sin gradvise genopretning, drevet af et opsving i husholdningernes forbrug. Efter et træg år i 2024 forventes forbedrede arbejdsmarkedsforhold, højere reallønninger og lavere skatter at give forbruget den meget tiltrængte støtte. Derudover vil faldende renter og et stabiliserende boligmarked sandsynligvis styrke forbrugertilliden, og formueeffekter vil yderligere forstærke husholdningernes efterspørgsel. Desuden forventes aktiviteten i den offentlige sektor at fungere som en modvægt, idet øgede udgifter og investeringer, især inden for forsvar og infrastruktur, vil skabe stabilitet i den bredere økonomi.
På trods af denne positive indenlandske udvikling består de eksterne risici. En relativt svag svensk krone bør fortsat understøtte eksporten, men det globale handelsmiljø er fortsat usikkert. Amerikanske toldafgifter og en træg europæisk fremstillingssektor udgør nedadgående risici, der potentielt kan begrænse omfanget af den eksportdrevne vækst.
Antallet af virksomhedskonkurser er steget i tre på hinanden følgende år – og med tocifrede vækstrater i 2023 og 2024 – og forventes at forblive højt i 2025, da virksomhederne kæmper med høje arbejds- og energiomkostninger, men vil aftage en smule i løbet af året på grund af bedre indenlandsk efterspørgsel og lavere renteomkostninger.
Stigende gæld bør ikke være et problem
Sveriges betalingsbalance forventes at opretholde sit stabile overskud i 2025, understøttet af fortsat styrke i varebalancen og primærindkomstbalancen. Underskuddet på tjenesteydelsesbalancen forventes at blive mindre i 2025, selvom det stadig forventes at forblive negativt (delvist på grund af visse former for brug af intellektuel ejendomsret). Varibalancen kan opleve en vis afmatning, men forbedringer inden for tjenesteydelser og primærindkomst bør bidrage til at opretholde et sundt overskud, hvilket vil sikre, at Sveriges eksterne position forbliver robust.
I 2025 forventes Sveriges offentlige underskud at blive mindre trods øgede offentlige udgifter og skattelettelser. Dette skyldes primært højere skatteindtægter som følge af et bedre skattegrundlag, hvilket vil bidrage til at opveje den finanspolitiske ekspansion. Som følge heraf forventes den offentlige gæld at stige en smule, men den vil forblive på et meget håndterbart niveau, især i sammenligning med andre avancerede økonomier.
Strammere indvandringspolitik på hjemmefronten og fokus på forsvarsudgifterne
Det svenske politiske landskab forventes at blive mere politikfokuseret, da der ikke er valg i 2025 – hverken til Europa-Parlamentet eller kommunalvalg – og det næste parlamentsvalg først er planlagt til 2026. Den nuværende regering, der består af Moderaterne, Kristdemokraterne og Liberalerne, samt støtte fra det højreekstremistiske parti Sverigedemokraterna, ligger i meningsmålingerne på knap 50 % af stemmerne, hvor Sverigedemokraterna og Moderaterne ligger side om side som de største partier, der støtter regeringen.
På baggrund af den vedvarende geopolitiske usikkerhed og Sveriges nylige tiltrædelse af NATO forventes forsvarsudgifterne at stige hurtigt og nå op på anslået 2,4 % af BNP i 2025. Indvandring er fortsat et centralt politisk emne, med løbende debatter om strengere krav til statsborgerskab, herunder forslag om at forlænge opholdsperioden fra fem til otte år og fratage statsborgerskabet for personer med dobbelt statsborgerskab, der er dømt for alvorlige forbrydelser. Samtidig er lov og orden fortsat blandt vælgernes største bekymringer, hvilket i høj grad præger den indenrigspolitiske dagsorden.

Tyskland
Norge
USA
Danmark
Finland
Holland
Kina