Norge

Stabil vækst i den private og offentlige sektor

I 2025 forventes den norske økonomi at vokse i et stærkt tempo, understøttet af en kombination af stigende forbrug i husholdningerne, øgede offentlige udgifter og forbedret aktivitet inden for kulbrinteindustrien. Opsvinget i det private forbrug er til dels drevet af formueeffekter fra højere boligpriser, som har styrket husholdningernes økonomi. Samtidig er de offentlige udgifter fortsat en støtte, mens energisektoren drager fordel af vedvarende aktivitet inden for kulbrinteindustrien.

Der er dog stadig risici. Høj lønvækst, drevet af vedvarende arbejdskraftmangel i visse sektorer, udgør fortsat et inflationspres. Dette begrænser centralbankens mulighed for at sænke renterne markant, og forventningerne peger i øjeblikket på omkring to nedsættelser på 25 basispoint i løbet af året. Det stramme arbejdsmarked og vedvarende bekymringer om inflation kan forlænge perioden med en restriktiv pengepolitik.

I 2025 forventes antallet af konkurser i Norge at stige, hvilket afspejler en fortsat normalisering efter en længere periode med lavere niveauer. Selvom denne stigning kan forekomme betydelig, ligger det absolutte antal konkurser fortsat inden for historiske niveauer og bør ikke tolkes som tegn på en alarmerende bølge af virksomhedskonkurser. Samtidig vil højere omkostninger lægge pres på virksomhederne og bidrage til stigningen i konkurserne. Lønvæksten er fortsat høj, mens energipriserne fortsat udgør en udfordring for omkostningsintensive brancher. Den stærke økonomiske aktivitet bør dog holde det samlede konkursniveau på et håndterbart niveau.

Underskuddet afhjælpes af aktiviteten inden for kulbrinter

I 2025 forventes Norges betalingsbalance at blive lidt mindre, selvom den fortsat vil være præget af et betydeligt handelsoverskud på varer, primært drevet af eksporten af kulbrinter. Mens produktionen af kulbrinter forventes at forblive stærk, kan den samlede handelsbalance opleve en vis afmatning. Samtidig vil saldoen for tjenesteydelser sandsynligvis fortsat udvise et tilsvarende underskud eller opleve en svag stigning. Et centralt træk ved Norges eksterne stilling er fortsat den gennemgående høje saldo for indkomst og løbende overførsler, understøttet af afkastet fra landets betydelige udenlandske aktiver, herunder verdens største statslige investeringsfond.

Norges offentlige balance forventes at forblive robust med et fortsat stort overskud trods stigende offentlige udgifter. Højere indtægter, især fra kulbrintesektoren, vil opveje de øgede udgifter, hvilket vil holde den offentlige gæld stort set uændret. Dette afspejler landets stabile finanspolitiske stilling, selv om økonomien på fastlandet, ligesom i de foregående år, fortsat ville have et underskud uden olie- og gasproduktionen og de dermed forbundne skatteindtægter samt overførsler fra fonden.

Der forventes et tæt valg i efteråret

Det kommende parlamentsvalg, der er planlagt til september 2025, tegner til at blive et vigtigt valg. Den nuværende regering tiltrådte i begyndelsen af dette år, efter at Centerpartiet – et landbrugsorienteret, EU-skeptisk parti – forlod den tidligere koalition på grund af uenigheder om Norges fremtidige forhold til EU, især hvad angår energipolitikken. Som følge heraf regerer Arbejderpartiet nu alene, og den tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg er vendt tilbage som finansminister. Siden bruddet og Stoltenbergs tilbagevenden har Arbejderpartiet oplevet en fremgang i meningsmålingerne, hvilket gør udfaldet af efterårets valg stadig mere usikkert.

Den eksterne politiske usikkerhed forbliver et centralt tema i Norge i 2025, da skiftende globale dynamikker tvinger landet til at revurdere sine strategiske prioriteter. Den nye amerikanske regerings indtog på den internationale scene har øget presset på Norge for at øge forsvarsudgifterne, styrke sine NATO-forpligtelser og samtidig sat gang i diskussioner om større selvforsyning. Samtidig revurderer Norge sit forhold til EU – ikke kun med hensyn til sikkerhedssamarbejde, men også hvad angår landets rolle som en vigtig energileverandør. Disse skiftende geopolitiske overvejelser præger både forsvarspolitikken og rammerne for Norges energiforbindelser med Europa.

Betaling

Bankoverførsler er langt den mest udbredte betalingsform. Alle førende norske banker benytter det elektroniske BIC/SWIFT-netværk, som tilbyder en billig, fleksibel og hurtig international pengeoverførselstjeneste.

Centralisering af konti, baseret på et centralt lokalt indbetalingssystem og forenklet administration af pengeoverførsler, er også en relativt udbredt praksis.

Elektroniske betalinger, hvor betalingsordrer udføres via kundens banks hjemmeside, er meget udbredt.

Veksler og checks er hverken udbredt eller anbefalet, da de skal opfylde en række formelle krav for at være gyldige. Desuden nægter kreditorer ofte at acceptere checks som betalingsmiddel. Som regel tjener begge instrumenter hovedsageligt til at dokumentere, at der foreligger en gæld.

Omvendt er gældsbreve (gjeldsbrev) langt mere almindelige i handelstransaktioner og tilbyder bedre garantier, når de er forbundet med en utvetydig anerkendelse af det skyldige beløb, hvilket i tilfælde af efterfølgende misligholdelse vil give modtageren mulighed for at opnå en fuldbyrdelsesdom fra en kompetent domstol.

Inddrivelse af gæld

Den mindelige fase

Inddrivelsesprocessen indledes med, at debitor modtager et krav om betaling af hovedstolen samt eventuelle kontraktmæssigt aftalte morarenter inden for 14 dage.

Hvis en aftale ikke indeholder en specifik morarenteklausul, begynder renterne at løbe 30 dage efter, at kreditor har fremsendt et betalingskrav, og beregnes siden 2004 på grundlag af den basisrente, der fastsættes af Norges Bank (Norges Bank), der er gældende pr. enten 1. januar eller 1. juli i det pågældende år, forhøjet med otte procentpoint.

I mangel af betaling eller en aftale kan kreditorer indbringe sagen for Forligsrådet, et kvasi-administrativt organ. For at kunne benytte sig af denne procedure skal kreditorer fremlægge dokumenter, der underbygger deres krav, som skal være angivet i norske kroner.

Forliksrådet giver derefter skyldneren en kort frist til at svare på det fremsatte krav, inden parterne høres, enten personligt eller gennem deres officielle repræsentanter (stevnevitne). På dette stadium af sagen er det ikke systematisk påkrævet at have advokater. Den indgåede aftale kan fuldbyrdes på samme måde som en dom.

Retssager

Hvis der ikke opnås en forligsaftale, henvises sagen til førsteinstansretten til behandling. For krav, der anses for gyldige, har forligsrådet imidlertid beføjelse til at træffe en afgørelse, der har samme retskraft som en dom.

En sag, der henvises til en højere instans, indledes med en stævning til at møde for byretten eller landsretten. Stævningen forkyndes for skyldneren med en pålæg om at meddele retten, om han agter at forsvare sig, hvis han ønsker det.

Hvis en sagsøgt undlader at svare på stævningen inden for den fastsatte frist (ca. tre uger) eller undlader at møde op til retsmødet, afsiger forligsrådet en udeblivelsesdom, som ligeledes har samme retskraft som en domstolsafgørelse. Sagens varighed varierer fra domstol til domstol.

Mere komplekse eller omstridte krav behandles af tingretten. Hovedforhandlingen ved denne ret bygger på mundtlige vidneudsagn og skriftlige indlæg. Retten gennemgår argumenterne og hører parternes vidner, inden den afsiger dom.

Norge har ikke et system med handelsretter, men tingretten har kompetence til at behandle sager om afhændelse af kapitalaktiver, arvesager samt insolvenssager.

0

0

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

En indenlandsk dom kan fuldbyrdes i ti år, hvis den er blevet endelig. Hvis skyldneren ikke efterkommer dommen, kan kreditor anmode fuldbyrdelsesmyndighederne om tvangsfuldbyrdelse af dommen, hvorefter disse vil beslaglægge skyldnerens aktiver og midler.

Selvom Norge ikke er medlem af EU, vil der i henhold til »Bruxelles-ordningen« blive anvendt særlige og fordelagtige fuldbyrdelsesmekanismer for afgørelser truffet af EU-lande, såsom EU-betalingspåbud eller den europæiske fuldbyrdelsesordre. Afgørelser truffet af lande uden for EU vil blive fuldbyrdet på gensidighedsbasis, forudsat at det land, der har afsagt afgørelsen, er part i en bilateral eller multilateral aftale med Norge.

Insolvensbehandling

UDENFOR RETTEN

Private, ikke-retsligt administrerede rekonstruktioner er almindelige i Norge, selvom de ikke er reguleret ved lov. Gældere og kreditorer kan frit indgå enhver form for aftaler, men i praksis anvendes loven om gældssanering og konkurs ofte. En tredjepart (en advokat eller en revisor) kan varetage processen, hvis parterne ønsker det.

OMSTRUKTURERING AF GÆLDEN

Denne procedure kan kun indledes af en villig skyldner. Hans økonomiske situation vurderes af et af retten udpeget tilsynsudvalg, og der udarbejdes et forslag til akkord. Hvis retten giver sit samtykke, vil et akkordudvalg samt en af retten udpeget kurator varetage skyldnerens drift og udarbejde en akkordaftale. En gældsordningssag kan resultere i en afsluttet gældsordning, et akkord eller indledningen af en konkursbehandling.

KONKURSBEHANDLING

Sagen kan indledes ved retsafgørelse enten på begæring af skyldneren eller kreditoren. Sidstnævnte skal stille sikkerhed for udgifterne i forbindelse med sagen. Retten udpeger en kurator og vurderer behovet for et kreditorudvalg, inden der afsiges konkurskendelse, og kreditorerne får tid til at indgive deres krav (tre til seks uger). Alle skyldnerens aktiver beslaglægges, gælden fastsættes, og der udarbejdes en liste over godkendte krav.

Hvis der ikke indgås et forlig, henvises sagen til førsteinstansretten til behandling. For fordringer, der anses for gyldige, har forligsrådet imidlertid beføjelse til at afsige en afgørelse, der har samme retskraft som en dom. En sag, der henvises til en højere instans, indledes med en stævning til at møde for byretten eller landsretten. Stævningen forkyndes for skyldneren sammen med en pålæg om at meddele retten, om han agter at forsvare sig, hvis han ønsker det.

Hvis en sagsøgt undlader at svare på stævningen inden for den fastsatte frist (ca. tre uger) eller undlader at møde op til retsmødet, afsiger forligsrådet en udeblivelsesdom, som ligeledes har samme retskraft som en domstolsafgørelse. Sagens varighed varierer fra domstol til domstol.

Mere komplekse eller omstridte krav behandles af tingretten. Hovedforhandlingen ved denne ret bygger på mundtlige vidneforklaringer og skriftlige indlæg. Retten gennemgår argumenterne og hører parternes vidner, inden den afsiger dom.

Norge har ikke et system med handelsretter, men tingretten har kompetence til at behandle sager om afhændelse af kapitalaktiver, arvesager samt insolvenssager.

Senest opdateret: marts 2025