Litauen

Vedvarende solid vækst i 2025

I 2025 forventes væksten at forblive stærk og ligge et godt stykke over gennemsnittet i euroområdet. Dette understøttes i høj grad af den fortsatte udnyttelse af EU-midler (10,2 mia. EUR for perioden 2021–2027, svarende til ca. 15 % af BNP, hvoraf 45 % er bevilget og mindre end 10 % udbetalt ved udgangen af 2024). Den hovedsageligt eksportorienterede industrisektor (maskiner, elektrisk og elektronisk udstyr, kemikalier), der tegner sig for 46 % af BNP, har tilpasset sig tabet af det russiske marked og bidrager fortsat positivt til økonomien. De seneste opfordringer til at styrke nearshoring som led i de voksende reshoring-bestræbelser som reaktion på Kina kan også komme litauiske virksomheder til gode. Landets medlemskab af euroområdet fremmer strømmen af direkte udenlandske investeringer (FDI), hvilket vil understøtte denne fremdrift. Tjenesteydelser (63 % af BNP) vil fortsat være en central søjle i økonomien, især nye sektorer som finansielle tjenesteydelser og teknologioutsourcing, der forventes at vokse på baggrund af den stigende globale efterspørgsel efter digitalisering og cloud-tjenester. På trods af tabet af handelen med Rusland og Hviderusland er transport fortsat en voksende sektor efter færdiggørelsen af de nord-sydgående højhastighedskorridorer på tværs af de baltiske stater (Rail Baltica). Vejforbindelserne til Polen og resten af EU forventes ligeledes at blive forbedret.

Den fortsatte vækst i reallønnen og Den Europæiske Centralbanks (ECB) løbende rentenedsættelser giver yderligere støtte til det private forbrug (60 % af BNP). På trods af en høj arbejdsløshedsprocent (6,3 % i april 2025) er arbejdsmarkedet fortsat stramt på grund af den betydelige strukturelle komponent i arbejdsløsheden, der forårsager arbejdskraftmangel i nøglesektorer. Tilstrømningen af ukrainske flygtninge har kun marginalt og midlertidigt lettet presset. Inflationen stiger imidlertid kraftigt (4,1 % i april 2025 mod 0,7 % i 2024) på grund af et mindre gunstigt sammenligningsgrundlag for energipriserne end i 2024 og den fortsatte stigning i servicepriserne, som i sig selv er drevet af lønstigninger. Den stærke forbrugerefterspørgsel øger også inflationspresset, ligesom den planlagte momsforhøjelse på indkvartering, transport og kultur, der vil stige fra 9 % til 12 % i januar 2026. Desuden giver betydelige investeringer i virksomhedernes akkumulerede opsparing yderligere momentum til den økonomiske aktivitet, samtidig med at erhvervstilliden er i bedring.

Budgettet under pres på grund af forsvarsudgifter

Budgettet vil fortsat være i underskud i 2025 på grund af en kraftig stigning i forsvarsudgifterne (forhøjet til 3 % af BNP) og genoptagelsen af strategiske infrastrukturprojekter, herunder visse dele af Rail Baltica-initiativet. På indtægtssiden regner regeringen med en forhøjelse af selskabsskattesatsen fra 15 % til 16 % i januar 2025 samt en forlængelse (godkendt i april 2024) af den ekstraordinære skat på bankoverskud, som havde indbragt 256 mio. EUR i 2023. I 2026 vil regeringen fortsætte med at hæve selskabsskattesatsen (fra 16 % til 17 %). Disse foranstaltninger vil dog ikke kunne opveje omfanget af de nye udgifter. Derudover forventes en reform af indkomstskatten (januar 2025), der fritager mindstelønnede, at reducere skattegrundlaget, selv om dette delvist vil blive kompenseret af højere skattesatser for højere indkomster. På trods af den blandede finansieringsstrategi (indenlandske skatteindtægter, EU-overførsler og lån) vil den offentlige gæld stige (omend den forbliver moderat) som følge af prioriteringen af sikkerhedsspørgsmål og et vedvarende højt niveau for offentlige investeringer.

Balancen på betalingsbalancens løbende poster forventes at forblive stort set stabil i 2025 med et beskedent underskud. Den drager fordel af modstandsdygtigheden i tjenesteeksporten og overførsler fra Den Europæiske Union (EU). Flere faktorer udgør imidlertid en belastning: øget import af militært udstyr samt afhængighed af energiimport, investeringsgoder og mellemprodukter. Selvom eksporten til USA er begrænset (ca. 4 % af den samlede eksport), kan møbel- og maskinsektorerne blive ramt af en svagere global efterspørgsel. Derudover gør Litauens indirekte eksponering gennem europæiske værdikæder landet sårbart over for stigninger i amerikanske toldsatser.

Skrøbelig koalition i en anspændt geopolitisk situation

Det litauiske socialdemokratiske parti (LSDP) fra centrum-venstre vandt valget i oktober 2024 og øgede dermed sin repræsentation i parlamentet fra 13 til 52 mandater. Partiet dannede senere en trepartskoalition med Unionen af Venstredemokrater – For Litauen (DSVL, moderat venstrefløj, 14 mandater) og det nye populistiske parti Nemunas' Daggry (PPNA, 20 mandater). Samlet set har koalitionen et komfortabelt flertal på 86 ud af 141 mandater. Koalitionen er dog fortsat skrøbelig, især på grund af PPNA’s uklare ideologi og kontroverser omkring partiets leder, Remigijus Žemaitaitis, der blev efterforsket for antisemitiske udtalelser og tvunget til at træde tilbage fra sin plads i Seimas i april 2024. PPNA’s inddragelse i regeringen har udløst kritik fra præsident Gitanas Naus?da, der blev genvalgt i maj 2024 til en anden femårsperiode, samt fra flere vestlige partnere. Desuden er premierministeren nu under efterforskning, da et selskab, hvor han ejer 49 % af aktierne, muligvis uretmæssigt har draget fordel af et subsidieret offentligt lån. Risikoen for interne spændinger er fortsat høj. På trods af disse gnidninger fastholder den nye regering en pro-europæisk og erhvervsvenlig holdning. På det sociale område sigter regeringen mod at øge børnebidragene, indeksere pensionerne i forhold til inflationen, styrke indsatsen mod sort arbejde og forbedre konkurrenceevnen på elmarkedet. Gennemførelsen af disse reformer kan dog blive bremset af svag koalitionsdisciplin og bureaukratisk ineffektivitet, som allerede blev observeret i den forrige regeringsperiode.

På det internationale plan står Litauen fortsat fast på de euro-atlantiske holdninger. Sikkerhedssamarbejdet med Tyskland blev uddybet i december 2023 med underskrivelsen af en bilateral aftale, der muliggør permanent stationering af en tysk brigade (4.800 soldater) på litauisk territorium fra 2025. Brigaden blev aktiveret i april 2025, hvilket markerede et vigtigt skridt i styrkelsen af NATO’s østlige flanke. Dette samarbejde supplerer det allerede opførte grænsehegn mod Hviderusland, som Rusland anvender som et indflydelsesredskab i hybridkrigsførelse. Forholdet til Moskva og Minsk er fortsat yderst fjendtligt, mens båndene til Kina også er blevet forværret siden åbningen af et taiwansk repræsentationskontor i Vilnius i slutningen af 2021. Som reaktion herpå indførte Beijing en uofficiel handelsembargo, som stadig er i kraft i 2025 og begrænser de bilaterale udvekslinger. Midt i disse spændinger har Litauen fortsat sine bestræbelser på at diversificere sin energiforsyning gennem LNG-terminaler i Klaipėda (national) og Inkoo (Finland), der anvendes i samarbejde med de øvrige baltiske stater.

Senest opdateret: juni 2025