Litauen
Estland
Tyskland
Sverige
Rusland
Polen
FinlandVækstopsving dæmpet af konflikten i Mellemøsten
2025 var præget af et opsving i den økonomiske aktivitet drevet af indenlandsk efterspørgsel. Genopretningen i væksten aftog marginalt i 2026 som følge af konflikten i Mellemøsten, men forventes at genoptage sin opadgående tendens i 2027. Stigende energipriser medførte automatisk en stigning i omkostningerne til råvarer og transport. Den økonomiske aktivitet er dog fortsat robust og drives af det private forbrug, som forventes at vokse med 1,6 % i 2026 og 1,9 % i 2027. Selvom det private forbrug understøttes af stigende nominelle lønninger, er det fortsat sårbart over for vedvarende høj inflation. Sidstnævnte begyndte at stige allerede i 2025. Stigningen i energipriserne som følge af blokaden af Hormuzstrædet holdt inflationen på et højt niveau i 2026, og dødvandet i den geopolitiske situation i 2027 vil holde spændingerne på et højt niveau. Virkningen forbliver dog moderat, da Letland har en industrisektor med relativt lav energiintensitet og en diversificeret energimix. Desuden har regeringen sænket momsen på visse basale fødevarer for at begrænse tabet af forbrugernes købekraft.
I 2025 steg investeringerne med 9,8 % efter to års nedgang. Stigningen skyldtes hovedsageligt private investeringer samt finansiering fra Den Europæiske Union, især til Rail Baltica-projektet. Dette projekt, der finansieres ca. 85 % af Den Europæiske Union, har til formål at anlægge en ny højhastighedsjernbanelinje for at integrere de baltiske lande i det europæiske netværk og styrke den regionale konkurrenceevne. Færdiggørelsen, der oprindeligt var planlagt til 2026, er blevet udskudt til 2030 på grund af Letlands manglende budgetmidler, som anslås til 3,7 mia. EUR. På grund af de kombinerede virkninger af inflation og det usikre geopolitiske klima forbliver den forventede stigning i investeringerne for 2026 mere moderat end i 2025, nemlig på omkring 3 %. Landet har fortsat vanskeligheder med at finansiere innovationsaktiviteter på grund af fragmenterede støtteprogrammer, der er belastet af overdreven bureaukrati. I 2026 bevilgede Den Europæiske Investeringsbank (EIB) imidlertid 20 mio. EUR til grønne obligationer udstedt af det statsejede elselskab Latvenergo. Midlerne skal støtte vindkraftprojekter, batterilagring og renovering af vandkraft- og solcelleanlæg.
Økonomien drives af servicesektoren, der tegner sig for 75 % af BNP, herunder erhvervstjenester, IKT og transport. På grund af EU’s restriktioner over for russiske transportvirksomheder foregår handelen med Rusland i stigende grad via de baltiske lande gennem lokale virksomheder. I juli 2026 indstillede Rusland imidlertid driften ved sine jernbaneovergange til Letland. På trods af svagheden i den vesteuropæiske byggesektor nyder træ- og møbelindustrien en konkurrencemæssig fordel takket være rigelige skovressourcer. Som landets primære naturressource anvendes træ også til boligopvarmning og energiproduktion i biomassekraftværker. Lægemiddelindustrien er ligeledes en højtydende sektor, hvor der forventes en omsætningsvækst på 8,5 % i 2026, hovedsageligt drevet af lægemiddelkoncernen Grindeks. Den førende lægemiddelproducent har markant reduceret sin eksport til Rusland til fordel for en ekspansion på nye markeder, især i Sydamerika.
Stigende budgetpres som følge af øgede forsvarsudgifter
Budgetunderskuddet forventes at stige i 2026 og 2027. Det stigende underskud skyldes en forhøjelse af forsvarsbudgettet på baggrund af vedvarende spændinger med Rusland. Letland har derfor påberåbt sig den nationale undtagelsesklausul i Stabilitets- og Vækstpagten for at finansiere disse militærudgifter, som forventes at udgøre henholdsvis 4,1 % og 5,5 % af BNP i 2026 og 2027. I juni 2026 underskrev Letland en aftale om et forsvarslån på 3,5 mia. EUR under EU's SAFE-program (Security Action for Europe).
Det er vigtigt at holde underskuddet under kontrol i lyset af de budgetmæssige omkostninger ved en aldrende befolkning og behovet for at finansiere sundhedsvæsenet. Den offentlige gæld i forhold til BNP forventes at stige i de kommende år. Indtægterne har svært ved at holde trit med de stigende udgifter, og skatteindtægterne ligger under EU-gennemsnittet. Den 1. januar 2026 trådte en skattereform i kraft, som bl.a. vil øge de offentlige indtægter. Reformen indebærer primært en nedsættelse af skattebyrden for lav- og mellemindkomsttagere og en forhøjelse for andre samt indførelse af en tillægsafgift på 3 % på alle indtægter, der overstiger 200 000 EUR om året, herunder løn, udbytte, kapitalgevinster og andre indtægter.
Underskuddet på de løbende poster forventes at stige i 2026. Da Letland er nettoimportør af olie, forværres underskuddet som følge af stigende globale energiomkostninger. Eksportvæksten, der forventes at ligge på omkring 0,7 %, har været moderat i 2026, men forventes at rette sig op i 2027 til omkring 2,7 %, primært på baggrund af den konkurrencedygtige træsektor samt fødevarer og farmaceutiske produkter. Tjenesteydelsesbalancen forbliver derimod i overskud, hovedsageligt drevet af logistik-, IT- og transportsektorerne.
Ny regering midt i spændingerne med Rusland
De diplomatiske forbindelser med Rusland vil sandsynligvis forblive anspændte frem til 2030. Der er blevet observeret flere droner i det lettiske luftrum i 2026. Stigningen i forsvarsudgifterne er en reaktion på en forventet eskalering af russiske hybridangreb. Letland har styrket sine sikkerhedsforanstaltninger omkring et vandkraftværk nær Riga som reaktion på truslen om russiske angreb mod kritisk infrastruktur i regionen.
Den russiske trussel påvirker også indenrigspolitikken. Den 10. maj 2026 afskedigede premierminister Evika Silina sin forsvarsminister, efter at en drone styrtede ned i et brændstoflager. Regeringschefen trådte efterfølgende tilbage, efter at ministeren havde forladt partiet. Den 28. maj godkendte parlamentet dannelsen af en ny regering – stadig centrum-højre og nationalistisk – ledet af den centristiske Andris Kulbergs fra Det Forenede Liste. Den 3. oktober gik premierministerens centrum-højre parti, Det Forenede Liste, sejrrigt ud af parlamentsvalget. Med 35,3 % af stemmerne og 42 mandater er Kulbergs’ parti godt rustet til at lede koalitionsforhandlingerne. Det kan sikre sig et parlamentarisk flertal enten sammen med det nationalistiske parti National Alliance eller det centristiske parti New Unity. Disse partier deler en fælles forpligtelse til at fortsætte deres støtte til Ukraine, mindske den russiske kulturelle indflydelse og tilpasse sig NATO’s og EU’s politikker. Parlamentsvalget bød også på fremgang for de populistiske partier, drevet af støtte fra det russisktalende mindretal (som udgør en tredjedel af befolkningen og i vid udstrækning er udelukket fra den politiske proces).