Litauen
Estland
Tyskland
Sverige
Rusland
Polen
FinlandGradvist tilbagevenden til vækst
2025 tegner til at blive et år med opsving, der baner vejen for vedvarende vækst på baggrund af en stigende indenlandsk efterspørgsel og en gradvis forbedring af de eksterne forhold. Et robust arbejdsmarked (en arbejdsløshedsprocent på 5,7 % i februar 2025) vil understøtte en solid stigning i reallønningerne, hvilket fortsat vil stimulere husholdningernes forbrug. Den lettiske økonomi, der er den femte mindste i EU, vil ikke desto mindre fortsat være udsat for et stærkere inflationspres end sine partnere: Inflationen nåede op på 3,7 % i februar 2025 sammenlignet med gennemsnittet i euroområdet på 2,3 % på grund af prisstivhed inden for tjenesteydelser, en fortsat delvist kontrolleret energiafhængighed og en stærk nominel lønvækst. Inflationen forventes dog at aftage ved udgangen af 2025.
Faldet i eksporten og den kraftige nedgang i investeringerne i 2024 forventes at vende i 2025. Opsvinget i økonomierne hos Letlands vigtigste handelspartnere (de baltiske lande, Tyskland og Sverige) forventes at øge den udenlandske efterspørgsel, især efter træ, kemiske og farmaceutiske produkter samt it-tjenester. Samtidig vil lavere rentesatser lette presset på investeringerne. Udbetalingen af 1,8 mia. EUR (5,5 % af BNP) under NextGenerationEU som led i den nationale genopretnings- og modstandsdygtighedsplan (NRRP) vil også bidrage til at fremskynde projekter inden for infrastruktur, energiomstilling og teknologisk modernisering. På trods af de vanskeligheder, der opstod i 2024, vil det store Rail Baltica-projekt, der integrerer de baltiske lande i det europæiske jernbanenet, spille en central rolle, ikke kun som en katalysator for vækst, men også som en drivkraft for flere nøglesektorer, herunder byggeri, transport, materialer og logistik. Samtidig vil investeringer i private vindmølleparker og LNG-havneinfrastruktur styrke energisikkerheden og stimulere den lokale produktion. Disse tendenser vil også bidrage til udviklingen af den digitale sektor og IT-sektoren.
De offentlige finanser tynges af militærudgifter
Budgetunderskuddet forventes at stige i 2025 på trods af en opsving i aktiviteten, der vil understøtte skatteindtægterne, især gennem moms- og indkomstskatteindtægter. Samtidig vil den fortsatte stigning i de offentlige udgifter, især inden for forsvars-, energi-, sundheds- og uddannelsessektorerne, veje tungt. Letland planlægger at øge sine militærudgifter til 3,5 % af BNP, dvs. over NATO’s mål på 2 %. Derudover vil lønstigninger i den offentlige sektor og fremskyndelsen af infrastrukturprojekter som f.eks. Rail Baltica, hvis omkostninger er eksploderet (anslået til 22,6 % af BNP i 2024 sammenlignet med de oprindeligt anslåede 4,6 % af BNP), yderligere øge presset på budgettet. Budgettet for 2025 indeholder også skatteforhøjelser – der vil blive gennemført reformer af indkomstskatten samt begrænsede tiltag til bekæmpelse af skatteunddragelse – men udgiftspresset forventes at opveje de ekstra indtægter. På denne baggrund vil den offentlige gæld fortsat stige, om end på et relativt moderat niveau.
Betalingsbalancen vil fortsat være i underskud i 2025, men forventes at blive lidt bedre end i 2024 takket være et opsving i eksporten af varer og tjenesteydelser drevet af den europæiske efterspørgsel. Landet er fortsat nettoimportør af varer, især energi, investeringsgoder og råvarer. Tjenesteydelsesbalancen vil samlet set fortsat udvise et overskud, drevet af transport (hovedsageligt vejgodstransport), logistik og IT. Underskuddet vil hovedsageligt blive finansieret gennem lån, og der forventes et svagt opsving i de direkte udenlandske investeringer, rettet mod grøn infrastruktur og digitale tjenester. Udenlandsgældens struktur vil forblive stabil (98 % af BNP, hvoraf 60 % vedrører den private sektor), hovedsageligt i euro og for det meste tegnet af institutionelle investorer (hovedsageligt europæiske). Refinansieringsrisikoen vil derfor være begrænset, forudsat at den finanspolitiske troværdighed opretholdes.
Et vedvarende anspændt politisk og geopolitisk miljø
Siden 2023 har Letland været ledet af Evika Sili?a, premierminister og medlem af det centristiske parti New Unity (JV). Hun regerer med en trepartikoalition bestående af JV, De Grønne og Landmændene (ZZS) samt De Progressive (PRO). Alliancen, der har et snævert flertal (52 af 100 mandater), er i en skrøbelig balance og er fortsat udsat for interne spændinger i tiden op til parlamentsvalget i oktober 2026. På trods af betydelige ideologiske forskelle er partnerne enige om landets strategiske prioriteter, såsom støtte til Ukraine, europæisk integration og energisikkerhed. Præsident Edgars Rink?vi?s, der blev valgt i 2023, har i det væsentlige en æresrolle, men er fortsat en samlende skikkelse.
På det sociale område er spændingerne moderate, men vedvarende. Territoriale uligheder, pres på de offentlige tjenester og mangel på faglært arbejdskraft skaber utilfredshed. Sundhedssektoren er fortsat under pres med regelmæssige krav fra fagforeningerne, mens pensionsreformen kan genoplive frustrationen over forlængelsen af bidragsperioden til 20 år og forhøjelsen af pensionsalderen til 65 år.
På det internationale plan fastholder Letland en hård linje over for Rusland og Hviderusland. Landet står fortsat fast på linje med EU’s og NATO’s holdninger, der går ind for stærkere militær afskrækkelse og sanktioner mod Moskva. Forbindelserne med de baltiske nabolande er fortsat solide og understøttes af fælles infrastrukturprojekter såsom Rail Baltica samt afkoblingen fra det russiske elnet og tilslutningen til det europæiske net (trådt i kraft i februar 2025). Internt er politikken om sproglig assimilation og indskrænkningen af det russisksprogede medielandskab fortsat følsomme emner, især med hensyn til det russisksprogede mindretal, der udgør omkring en tredjedel af befolkningen.