Finland
Letland
Sverige
Litauen
Tyskland
PolenGenopretningen hæmmes af energikrisen
Den estiske økonomi forventes at fortsætte sit opsving i perioden 2026–2027, hvor væksten forventes at ligge over gennemsnittet i euroområdet. Opsvinget hæmmes imidlertid af energiprischokket som følge af krigen i Iran, der fortsat bidrager til den høje inflation (3,7 % i maj 2026) og som også opretholdes af forhøjelsen af momsen fra 22 % til 24 % i juli 2025 samt stigningen i punktafgifterne på alkohol og tobak i maj 2026. Det private forbrug vil fortsat være den vigtigste drivkraft for aktiviteten, understøttet af en vedvarende dynamisk nominel lønvækst (+5,8 % på årsbasis i marts 2026) og et mere generøst budget forud for parlamentsvalget i marts 2027. En arbejdsløshedsprocent på 7,1 % i 1. kvartal 2026 ligger over EU-gennemsnittet (6,0 % i april 2026), hvilket afspejler et vedvarende presset arbejdsmarked med en særlig høj ungdomsarbejdsløshed (22,8 % i marts 2026). I denne sammenhæng har ECB hævet sine styringsrenter for at dæmpe det energirelaterede inflationspres og forventes at fastholde en restriktiv politik i 2026. Dette vil sandsynligvis lægge en dæmper på kreditmarkedet og byggesektoren i et land, hvor næsten 90 % af realkreditlånene er med variabel rente.
Erhvervs- og offentlige investeringer vil fortsat udgøre den anden søjle i økonomien, understøttet af udnyttelsen af EU-midler og indsatsen for energiomstillingen. Af de 969,3 mio. EUR (udelukkende i tilskud), der er tildelt under Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten (RRF), skal omkring en tredjedel stadig mobiliseres inden fristen i september 2026 og rettes mod den grønne omstilling (42 % af den samlede pakke), herunder reduktion af afhængigheden af olieskifer, som stadig tegner sig for 70 % af energibehovet, digitalisering (22 %) samt transport, sundhedsvæsen og forsvar. Udviklingen af vedvarende energi er en central strukturel investeringsprioritet, hvilket illustreres af den største solcellepark i de baltiske lande, der blev indviet i Kirikmäe, med det mål at få produktionen af vedvarende energi til at dække det samlede årlige elforbrug inden 2030 og dermed mindske sårbarheden over for eksterne energichok. Rail Baltica-projektet, der skal forbinde Tallinn med Warszawa, vil fortsat understøtte byggeaktiviteten i 2026–2027 uden at blive taget i brug, da omkostningerne er firedoblet siden 2017 og nu beløber sig til 23,8 mia. EUR. Projektets færdiggørelse er blevet udsat til mindst udgangen af 2027 på grund af utilstrækkelig finansiering.
IKT-tjenester, som er en strukturel drivkraft i en af verdens mest digitaliserede økonomier — hvor 99 % af de offentlige tjenester er tilgængelige online, kunstig intelligens er blevet integreret i skolepensummet siden september 2025, og der findes et førende økosystem for startups, herunder Wise, Bolt og Pipedrive — vil fortsat drive væksten og eksporten. Denne dynamik vil opveje den vedvarende sårbarhed i fremstillingssektoren (metallurgi, træ og elektrisk udstyr), som fortsat bærer den største byrde af den svage europæiske efterspørgsel, især i Tyskland, der sammen med Finland og Sverige er en vigtig handelspartner. Turismen er gradvist ved at komme sig (+2,3 % år-til-år i 2025 sammenlignet med 2024), understøttet af de europæiske besøgendes tilbagevenden, men ligger fortsat under niveauet før krigen, da fraværet af russiske turister (tidligere den næststørste kilde til ankomster) fortsat tynger sektoren. Eksporten af transport- og logistikydelser, understøttet af den strategiske beliggenhed af havnene i Tallinn og Muuga, vil fortsat være en vigtig vækstmotor i en situation med en delvis omlægning af de baltiske handelsstrømme som følge af sanktionerne mod Rusland og Hviderusland.
Budgettet i stigende grad drevet af forsvarsudgifter
Budgetunderskuddet forventes at stige i 2026 og 2027 som led i en markant ekspansiv finanspolitik. Stigningen i militærudgifterne er den vigtigste drivkraft: Estland øger sit forsvarsbudget til 5,4 % af BNP i 2026, op fra 3 % i 2024, hvilket gør landet til den største udgiftspost i NATO, især ved at finansiere investeringer i militær infrastruktur på den østlige flanke. Denne forværring afspejler også, at man under pres fra offentligheden har opgivet den planlagte forhøjelse på 2 % af indkomstskattesatserne for personer og virksomheder, der oprindeligt var planlagt til januar 2026, og som fremover vil blive fastholdt på 22 %, hvilket ikke vil blive opvejet af højere punktafgifter på tobak og alkohol. Faldet i indtægterne kan også forklares med en forhøjet og generel skattefritagelsestærskel. Estland vil ikke desto mindre ikke have problemer med at finansiere dette underskud, da landet har den suverænt laveste gældskvote i EU (25 % af BNP), hvilket giver landet et betydeligt finanspolitisk råderum sammenlignet med sine naboer. I betragtning af den regerende koalitions upopularitet og Isamaas sandsynlige magtovertagelse i 2027 (et konservativt parti, der åbent er imod beskatning) forventes underskuddene at forblive høje i både 2026 og 2027.
Underskuddet på de løbende poster, der opstod i 2020, forventes at stige i 2026, før det forbedres en smule i 2027. Varibalancen er fortsat strukturelt i underskud, da økonomien er stærkt afhængig af import af investeringsgoder, forarbejdede produkter og energi, og udgifterne til kulbrinter vil stige i 2026 på baggrund af spændingerne i Mellemøsten. Derimod udgør overskuddet på tjenesteydelsesbalancen, drevet af IKT, transport og logistik samt turisme, landets vigtigste komparative fordel og sikrer dets eksterne balance. EU tegner sig for hovedparten af eksporten (omkring 75 %), der hovedsageligt går til Finland, Sverige, Tyskland, Letland og Litauen. Tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer vil fortsat vokse, drevet af vedvarende energi og digitale teknologier i et af regionens mest erhvervsvenlige miljøer, selv om en strengere kontrol af russiske og kinesiske investeringer i strategiske sektorer (energi, digital infrastruktur og forsvar) nu begrænser en del af tilstrømningen.
Selvom den regerende koalition er svækket og miskrediteret, forventes den at fuldføre sin embedsperiode
Kristen Michal (Reformpartiet, centrum-højre-liberalt) har været premierminister siden juli 2024, efter at Kaja Kallas blev udnævnt til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik — en forfremmelse, der ses som en anerkendelse af Tallinns førende rolle i støtten til Ukraine. Den regerende koalition er imidlertid blevet betydeligt svækket siden socialdemokraternes udstødelse i marts 2025: Reformpartiet og Eesti 200 (liberalt) besidder nu kun 52 ud af 101 pladser, sammenlignet med tidligere 60. Undergravet af træg økonomisk udvikling og en række finanspolitiske tilbageslag, der blev dårligt modtaget af offentligheden, havde koalitionen opbakning fra mindre end 15 % af de potentielle vælgere. Kommunalvalget i oktober 2025 bekræftede og forstærkede denne holdning i befolkningen: Reformpartiet oplevede, at dets andel af stemmerne styrtdykkede til 10 % (fra tidligere 17,3 %), Eesti 200 blev næsten udslettet (1,7 %), mens Isamaa (konservativt) fremstod som den klare nationale vinder (18,6 %). I tiden op til parlamentsvalget i marts 2027 ligger Isamaa klart i spidsen i meningsmålingerne og vil højst sandsynligt danne en koalition med EKRE (nationalkonservativ højrefløj). Det er dog stadig usandsynligt, at der afholdes for tidlige valg, da alle parlamenter har gennemført deres fulde valgperiode siden 1995.
Estland, der er fast forankret i EU, euroområdet og NATO, har siden 2022 været en af de mest aktive og konsekvente støtter af Ukraine og har ydet et af de højeste niveauer af bistand i forhold til sit BNP. Landet positionerer sig som en førende fortaler for en styrkelse af NATO’s østlige flanke med massive militære investeringer og et urokkeligt diplomatisk engagement, der direkte skyldes landets geografiske nærhed til Rusland og den 294 kilometer lange fælles grænse.
På det sociale område er integrationen af det russisktalende mindretal, der udgør mere end en fjerdedel af befolkningen, fortsat et følsomt politisk spørgsmål. Den gradvise afskaffelse af russisksproget undervisning i de offentlige skoler og inddragelsen af stemmeretten ved lokalvalg for russiske og hviderussiske indbyggere uden estisk statsborgerskab skaber underliggende spændinger i samfundet, men truer ikke landets stabilitet.