Finland
Letland
Sverige
Litauen
Tyskland
PolenTilbage til vækst i 2025
Den estiske økonomi forventes endelig at vende tilbage til vækst i 2025 efter at have været hårdt ramt af konsekvenserne af sanktioner og modsanktioner i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Krigen udløste forstyrrelser på udbudssiden, især afbrydelsen af gasforsyningen via den russiske gasledning, hvilket drev produktionsomkostningerne og priserne langt over gennemsnittet i euroområdet og dermed skadede landets konkurrenceevne. Genopretningen vil blive drevet af et opsving i det private forbrug og fornyet efterspørgsel på de nordiske og tyske eksportmarkeder. Arbejdsløsheden forventes at fortsætte med at falde og bør nærme sig EU-gennemsnittet på 6 %. Lempelsen af ECB's pengepolitik, kombineret med finanspolitiske stimulanser, vil gøre det muligt for investeringer fra virksomheder og husholdninger at tage fart. Europæiske midler vil understøtte de offentlige investeringer, især gennem Genopretnings- og Modstandsdygtighedsfaciliteten (953 mio. EUR er afsat, hvoraf 573 mio. EUR vil forblive til rådighed indtil august 2026), med fokus på energi-, transport-, sundheds- og forsvarssektorerne. Det gradvise opsving vil dog ikke gøre det muligt for aktiviteten at vende tilbage til 2021-niveauet. Desuden vil inflationen sandsynligvis forblive relativt høj på grund af stigningen i prisen på flydende naturgas (LNG), der importeres via terminaler i Finland og Litauen.
Tjenesteydelser, især inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), vil fortsat være drivkræfter for væksten og dermed opveje den vedvarende sårbarhed i fremstillingssektoren (metallurgi, træ, elektrisk udstyr) og bygge- og anlægssektoren. På trods af en stigning på 5 % i antallet af turister i 2024 sammenlignet med 2023 ligger turisttallene fortsat 5 % under niveauet før krigen, hovedsageligt på grund af fraværet af russiske besøgende. Den ekstra finansiering på 370 mio. EUR til Rail Baltica-projektet, der har til formål at integrere de baltiske lande i det europæiske jernbanenet, vil sætte skub i byggeriet, styrke den regionale handel og forbedre forbindelserne på tværs af grænserne. Indvielsen af den største solcellepark i de baltiske lande i Kirikmäe i Pärnu Amt i slutningen af 2024 markerede et vendepunkt i Estlands grønne omstilling. Dette projekt er en del af en national strategi for at udvide solenergikapaciteten, der har til formål at øge energisikkerheden og samtidig støtte de lokale samfund. Dette initiativ baner vejen for udenlandske direkte investeringer (FDI) i den estiske solenergisektor, der nu opfattes som attraktiv på grund af stabile lovgivningsmæssige rammer og et voksende marked. Landet positionerer sig som en ny aktør inden for vedvarende energi i Europa ved at kombinere teknologisk ekspertise med miljømæssigt engagement.
Et budget under pres fra forsvarsudgifterne
I 2024 var underskuddet moderat på trods af den økonomiske recession og øgede militærudgifter i forbindelse med krigen i Ukraine. Det forventes at forblive omtrent det samme i 2025 på baggrund af en stigning på 2 % i moms (til 24 %) og indkomstskattesatserne i juli 2025, hvilket igen vil opveje stigningen i forsvarsudgifterne efter en tilsvarende forhøjelse i januar 2024. Estland vil ikke have problemer med at finansiere sit underskud, da landet har den laveste gældskvote i EU. I lyset af den lave vækst og den regerende koalitions upopularitet er det stadig mere sandsynligt, at regeringen vil føre en mere ekspansiv finanspolitik i 2025 i tiden op til valget i 2027.
Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster, der opstod i 2020, fortsatte i 2024 på grund af svag efterspørgsel, især efter elektronik, træ og møbler i de nordiske lande. For 2025 forventes en forbedring takket være et opsving i eksporten, især inden for tjenesteydelser. Erhvervsklimaet vil fortsat være gunstigt, understøttet af en avanceret digital infrastruktur og en kvalificeret arbejdsstyrke. I 2023 steg de direkte udenlandske investeringer (FDI) med 10 % til 2 mia. EUR, hovedsageligt inden for teknologi- og industrisektorerne, hvilket er en opadgående tendens, der forventes at fortsætte i de kommende år.
Politisk stabilitet trods en dyster økonomisk og geopolitisk kontekst
Den politiske situation er generelt fortsat stabil, med Alar Karis som præsident siden oktober 2021 og Kristen Michal fra Reformpartiet (centrum-højre-liberalt) som premierminister siden juli 2024. Sidstnævnte efterfulgte Kaja Kallas, der trådte tilbage for at blive EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender. Den nuværende regering, der blev dannet efter valget i marts 2023, består af tre partier: Reformpartiet, Det Socialdemokratiske Parti (SDE) og det liberale parti Eesti 200. Koalitionen har et solidt flertal på 60 af 101 mandater. Selvom flertallet beskytter landet mod en politisk krise, har regeringens stigende upopularitet som følge af landets svage økonomiske resultater medført en mindre politisk risiko, der dog ikke udgør nogen større trussel. Det næste parlamentsvalg er planlagt til marts 2027, mens der afholdes kommunalvalg i oktober 2025.
På det sociale og internationale plan står Estland over for udfordringer i forbindelse med integrationen af det russisktalende mindretal (25 % af befolkningen), især som følge af den gradvise udfasning af russisksproget undervisning og de foreslåede begrænsninger af russiske og hviderussiske borgeres stemmeret ved kommunalvalgene. Udenrigspolitisk indtager Estland en fast holdning over for Rusland, idet landet aktivt støtter Ukraine og samtidig styrker sin egen sikkerhed inden for NATO og EU i samarbejde med de øvrige baltiske lande. Forbindelserne med de baltiske nabolande og de nordiske lande er fortsat stærke.