I 2025 bør vi se en ende på forbrugernes tøven på trods af stærk vækst
Den danske økonomi er på vej mod en stabil vækst i 2025, understøttet af den robuste lægemiddelsektor, der fortsat understøtter eksporten og beskytter økonomien mod mange af de bredere globale svagheder. Mens husholdningernes forbrug forblev afdæmpet i 2024, forventes et mere gunstigt økonomisk miljø at skabe et opsving. Stigende reallønninger, understøttet af solid nominel lønvækst og aftagende inflation, vil øge den disponible indkomst, mens højere beskæftigelse og stigende boligpriser vil styrke forbrugertilliden gennem formueeffekter.
Pengepolitikken vil også spille en central rolle, da Nationalbanken, den danske centralbank, forventes at følge ECB i at sænke rentesatserne, hvilket vil gøre det mere attraktivt for både husholdninger og virksomheder at optage lån. Dette, kombineret med en stigning i de offentlige udgifter, vil yde yderligere støtte til den indenlandske efterspørgsel og dermed bidrage til at opretholde den økonomiske aktivitet. Samlet set forventes den danske økonomi at forblive robust i 2025 takket være en stærk ekstern sektor og forbedrede indenlandske forhold.
Antallet af virksomhedskonkurser forventes at forblive relativt stabilt i 2025 efter en periode med afmatning de seneste to år, der fulgte efter en stigning. Selvom en forbedret indenlandsk efterspørgsel og lavere rentesatser understøtter den private sektor, er situationen fortsat udfordrende på grund af stadig høje gas- og elpriser samt et skrøbeligt eksportmiljø, der tynges af geopolitiske spændinger og toldafgifter.
Positiv saldo trods stigende offentlige udgifter
Udsigterne for 2025 afspejler en fortsat robust finanspolitisk kurs; højere offentlige udgifter, herunder øgede forsvarsudgifter, forventes dog at føre til en indsnævring af den offentlige saldo, men den bør forblive positiv, da skatteindtægterne forventes at stige som følge af højere lønninger og en stærk erhvervssektor. Trods dette forventes Danmarks offentlige gældsniveau at forblive lavt i international sammenhæng, hvilket styrker landets solide gældsbæredygtighed.
Danmarks betalingsbalance forventes i 2025 at forblive positiv, understøttet af en stærk eksport af varer og tjenesteydelser. Efter et særligt stærkt år i 2024 vil overskuddet dog sandsynligvis blive lidt mindre på grund af et mere moderat eksternt efterspørgselsmiljø og vedvarende global usikkerhed. Mens store indenlandske virksomheder fortsat bidrager til periodiske udsving, sikrer Danmarks strukturelt konkurrencedygtige eksportsektor (lægemidler, fødevarer, energi osv.), at betalingsbalancen samlet set forbliver i en solid position.
Globale spændinger påvirker Danmark
Det politiske landskab i Danmark forbliver relativt stabilt under den centristiske regering, der består af statsminister Mette Frederiksens centrum-venstre Socialdemokrater, det centrum-højre Liberale Parti og de centristiske Moderate, og det næste valg skal afholdes inden oktober 2026. På trods af interne uenigheder om pensions- og økonomipolitikken forekommer et tidligt valg usandsynligt i lyset af regeringens nuværende upopularitet (meningsmålinger viser omkring 35 %). Kommunal- og regionsvalget i november 2025 vil være en god indikator for den nuværende regerings popularitet, især da sundhed og klima igen er de vigtigste emner, efterfulgt af forsvaret.
Donald Trumps fornyede interesse for Grønland har sat yderligere gang i diskussionerne i Danmark om fremtiden for Kongeriget Danmark (Danmark, Færøerne og Grønland), især med det grønlandske valg i 2025 for øje. Øgede offentlige udgifter, især til forsvaret (med et mål om at nå op på 3 % af BNP i 2033 fra omkring 2 % i 2024 med 15 mia. DKK, ca. 2 mia. euro, der specifikt skal gå til forsvaret af Grønland), medfører en øget debat om, hvordan denne stigning skal finansieres, hvilket fører til både reformer af den offentlige sektor og potentielt højere skatter.

Tyskland
Sverige
USA
Holland
Norge
Kina