Vækstmotoren bør være mere bredt funderet, idet både det indenlandske forbrug og de offentlige udgifter bidrager til væksten
Den danske økonomi forventes at fortsætte sin stabile vækstkurve, om end med en forskydning i de vigtigste vækstdrivere. Lægemiddelsektoren, som har været den primære vækstmotor i de seneste år, forventes at opleve en afmatning i 2026 og 2027 efter flere usædvanligt stærke år. Den bredere indenlandske private sektor forventes dog at drage fordel af en gradvis nedsættelse af selskabsskatten. Derudover forventes en stabil inflation som følge af den nylige nedsættelse af energitillægget at understøtte husholdningernes forbrug. Yderligere skattelettelser, herunder afskaffelsen af den øverste indkomstskatteklasse og fjernelsen af den nedre mellemste klasse, bør sammen med reallønvæksten og et stadig robust boligmarked yde yderligere støtte til husholdningernes købekraft. Denne effekt vil sandsynligvis blive forstærket af husholdningernes høje akkumulerede opsparing.
Pengepolitikken vil også spille en vigtig rolle. Danmarks Nationalbank forventes fortsat i store træk at følge ECB’s pengepolitiske kurs, hvor rentesatserne forbliver uændrede i den nærmeste fremtid, med mulighed for en lempelse i slutningen af 2027. Den seneste tids markedsvolatilitet kan dog gøre bankerne mere tilbageholdende med at yde kredit, især til mindre virksomheder. Trods dette forventes en yderligere stigning i de offentlige udgifter at yde yderligere støtte til den indenlandske efterspørgsel og bidrage til at opretholde den økonomiske aktivitet. Samlet set vil den danske økonomi, selv om den eksterne sektor sandsynligvis vil være mindre gunstig end i de seneste år, takket være gunstige indenlandske forhold kunne forblive modstandsdygtig gennem hele 2026 og 2027.
Antallet af virksomhedskonkurser forventes at forblive relativt stabilt i 2026 og at forblive begrænset i 2027. Selvom en forbedring af den indenlandske efterspørgsel bør understøtte den private sektor, er det eksterne miljø fortsat udfordrende, især i lyset af de seneste forstyrrelser og den vedvarende usikkerhed. Disse udsigter præges desuden af et skrøbeligt eksportmiljø, der tynges af geopolitiske spændinger. Som følge heraf vil konkurserne sandsynligvis være koncentreret i de mere sårbare sektorer, især blandt de eksportorienterede tunge industrier.
Positive finanspolitiske saldi trods stigende offentlige udgifter
Udsigterne for 2026 og 2027 afspejler en fortsat robust finanspolitisk stilling. Højere offentlige udgifter, herunder øgede forsvarsudgifter, forventes dog at indsnævre det offentlige saldo mod nul. Alligevel bør saldoen forblive i overskud, da skatteindtægterne forventes at fortsætte med at stige på grund af et stærkt beskæftigelsesniveau, trods de planlagte skattelettelser. Danmarks offentlige gæld forventes at forblive lav og stort set uændret i forhold til internationale standarder, hvilket styrker landets stærke gældsbæredygtighed.
Danmarks betalingsbalance forventes også at forblive positiv i 2026 og 2027, understøttet af en stærk eksport af varer og tjenesteydelser. Efter flere særdeles stærke år vil overskuddet dog sandsynligvis blive noget mindre, da den eksterne efterspørgsel aftager, og den globale usikkerhed fortsætter. Mens store multinationale virksomheder fortsat vil bidrage til periodiske udsving, bør Danmarks strukturelt konkurrencedygtige eksportsektorer, herunder lægemidler, fødevarer og energi, sikre, at betalingsbalancen samlet set forbliver solid.
Indenlandsk stabilitet, men globale spændinger påvirker fortsat Danmark
Det politiske landskab i Danmark er fortsat relativt stabilt efter dannelsen af en ny regering i midten af 2026. Den centrum-venstre-koalition består af Socialdemokraterne, De Grønne, De Moderate og Det Socialliberale Parti. Det næste parlamentsvalg skal afholdes senest i marts 2030. Selvom koalitionsforhandlingerne var langvarige, har regeringen i store træk ført en afbalanceret politik, der kombinerer lavere indkomstskatter og nedsættelser af udvalgte momssatser med foranstaltninger såsom fastfrysning af visse skattegrænser, forhøjelse af arveafgiften på ejendomme af høj værdi samt justering af rentefradragsretten og andre skattebestemmelser.
Den amerikanske regerings fornyede interesse for Grønland har genoptændt debatten i Danmark om fremtiden for Kongeriget Danmark, der omfatter Danmark, Grønland og Færøerne. Ikke desto mindre viste valget i Grønland i 2025 fortsat opbakning til at forblive en del af Kongeriget. Efter en periode med øgede spændinger mellem USA og Kongeriget Danmark om Grønlands fremtid deltager begge parter nu i en arbejdsgruppe, der har til formål at definere deres fremtidige forhold, herunder en mulig udvidelse af den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland.

Tyskland
Sverige
USA
Holland
Norge
Kina