Tchad

Afrika

BNP pr. indbygger ($): $982.4
Befolkning (i 2021): 17,9 millioner

Vurdering

Landerisiko: D
Forretningsklima: D

Tidligere: D

Tidligere: E

Vigtigste økonomiske indikatorer
	2023	2024	2025	2026
BNP-vækst (%)	4	5	5,6	5
Inflation (gennemsnitligt årligt, %)	4,1	5,7	-2,6	2
Budgetbalance (% af BNP)	-1,3	-2	-1,5	-2,5
Nuværende konto balance (% af BNP)	1,2	0,6	-2,5	-3
Offentlig gæld / BNP (% af BNP)	32,5	32,8	33	34

(e): Estimat (f): Prognose

Søg efter land

Opsummering

Styrker

Reserver af landbrugsproduktivitet og dyrkbar jord, herunder husdyr, bomuld, arabisk gummi og oliefrø
Forskellige mineralressourcer, herunder guld (10 % af eksporten) og olie (70 % af eksporten), hvor sidstnævnte udgør en væsentlig kilde til udenlandsk valuta og skatteindtægter
International finansiel støtte: IMF (udvidet kreditfacilitet på 625 mio. USD fra juli 2025 til juli 2029), Verdensbanken og andre multilaterale og bilaterale donorer
Medlem af Det Økonomiske og Monetære Fællesskab i Centralafrika (CEMAC) og Det Økonomiske Fællesskab af Centralafrikanske Stater (ECCAS)
CFA-francen er knyttet til euroen
Overvejende lån på lempelige vilkår (52 % af den samlede gæld i 2024),

Svagheder

Udbredt ekstrem fattigdom (over 40 % af befolkningen i 2024), udbredt fødevareusikkerhed (11,8 % af befolkningen ved udgangen af 2024) som følge af lav landbrugsproduktivitet (69 % af beskæftigelsen i 2023, hovedsageligt selvforsyningslandbrug), underbeskæftigelse, uformel beskæftigelse (88 % af beskæftigelsen), dårlige offentlige tjenester og infrastruktur
Landlocket, udsat for klimaforandringer med oversvømmelser og tørke: Tchad-søen, der engang var den vigtigste vandkilde til kunstvanding, er – selv om den er stabiliseret – skrumpet ind til blot 10 % af sin størrelse i 1960’erne
Afhængighed af oliesektoren (15 % af BNP, 41 % af skatteindtægterne og 70 % af eksporten), sårbarhed over for udsving i olie- og guldpriserne
Lav gennemsigtighed vedrørende guldudvinding, eksport og indtægter, hvilket undergraver regeringens troværdighed og investeringer
Manglende regeringskontrol over store dele af territoriet og grænserne, hvilket fremmer uformel økonomi, handel med guld og våben samt menneskesmugling, skatteunddragelse og fravær af offentlige tjenester
Geografisk og samfundsmæssig nærhed (1) til Sudan, der har været ramt af borgerkrig siden april 2023, hvilket har medført en betydelig tilstrømning af flygtninge og forstyrret handelen på tværs af grænserne, og (2) til Libyen, der er splittet mellem to regeringer, hvilket fremmer porøse grænser, tilstedeværelsen af væbnede oprørsgrupper og ulovlig handel
Politisk ustabilitet: magtkoncentration i institutionerne, undertrykkelse af oppositionen, ledernes svage legitimitet, tilstedeværelsen af væbnede oprørs- eller jihadistgrupper samt konflikter mellem hyrder og landmænd med etnisk baggrund
Skrøbelig finansiel stabilitet (underkapitalisering, stort antal misligholdte lån, forsinkelser i indførelsen af tilsynsstandarder i offentlige banker)

Handelsudveksling

Eksportaf varer som en % af det samlede

Europa: 44%
Forenede Arabiske Emirater: 25%
Kina: 15%
Taiwan: 7%
Tyrkiet: 4%

Import af varer som en % af det samlede

Kina 27 %: 27%
Europa 20 %: 20%
Cameroun 14 %: 14%
Tyrkiet 8 %: 8%
Indien 6 %: 6%

Outlook

Denne sektion er et værdifuldt redskab for virksomhedernes finansdirektører og kreditchefer. Den giver information om betalings- og inddrivelsespraksis, der anvendes i landet.

Moderat vækst understøttet af sektorer uden for olieindustrien og offentlige investeringer

I 2025 vil væksten aftage en smule, tynget af et beskedent fald i olieproduktionen. Den vil ikke desto mindre fortsat blive understøttet af servicesektoren og landbruget. I 2026 forventes et moderat opsving, drevet af en genopretning i olie- og bomuldsproduktionen samt en stigning i de offentlige investeringer. Landbrugsproduktionen (sorghum, hirse, majs, ris, jordnødder) forventes at udvise moderat vækst i sæsonen 2025-2026, selvom bomuldsproduktionen vil forblive stabil efter faldet i 2024-2025 som følge af oversvømmelser. Indvielsen af et nyt bomuldsrensningsanlæg i begyndelsen af 2025 (med en kapacitet på 18.200 tons pr. sæson) samt industrialiseringsbestræbelser i bomuldssektoren forventes at understøtte produktionen, eksporten og investeringerne på mellemlang sigt. Mineproduktionen, der hovedsageligt er håndværksmæssig, vil fortsætte med at vokse i 2025 og 2026, drevet af høje guldpriser og udvidet udvindingskapacitet. Investeringer, især i landbrug og infrastruktur, vil også bidrage til væksten under den nationale udviklingsplan »Chad Connection 2030«. Denne plan, der blev lanceret i midten af 2025, forudser offentlige og private investeringer på 30 mia. USD med det formål at øge BNP med 60 %, løfte 2,5 mio. mennesker ud af fattigdom og gøre Tchad til et regionalt udviklingsforbillede inden 2030.

Udsigterne for oliesektoren er dog fortsat usikre. Nationaliseringen af ExxonMobils aktiver i 2023, som har forhindret salget af dem til det britiske selskab Savannah Energy, har svækket investorernes tillid. Savannah Energy har anlagt sag mod den tchadiske regering med krav om erstatning, og der forventes en dom i første halvdel af 2026. Sagen har fået selskabet til at opgive sine solenergiprojekter (der skulle tilføre 500 MW kapacitet) og sender et negativt signal til udenlandske investorer samt komplicerer indgåelsen af nye olieaftaler.

Inflationen forventes at aftage i 2025, understøttet af lavere globale brændstofpriser, en god landbrugs høst og genopbygningen af fiskebestandene i Tchad-søen. Tendensen forventes at fortsætte i 2026. I marts 2025 sænkede Centralbanken for de Centralafrikanske Stater sin styringsrente fra 5 % til 4,5 %, hvilket sammen med den faldende inflation og tilstrømningen af sudanesiske flygtninge forventes at understøtte forbruget og investeringerne.

Fald i olieindtægterne og store udgifter til sikkerhed og humanitær bistand

Budgetunderskuddet forventes at blive lidt mindre i 2025 på baggrund af bedre mobilisering af ressourcer (+20 % i forhold til 2024-budgettet), mens udgifterne sandsynligvis kun vil stige med 18 %. Stigningen i indtægterne vil hovedsageligt stamme fra indtægter uden for olieområdet, digitaliseringen af skatteopkrævningen og indførelsen af nye eksportafgifter (på arabisk gummi, sesam, pistacienødder, læderprodukter, antimon og råkobber), som trådte i kraft i midten af 2025. Samtidig forventes olieindtægterne at falde som følge af faldende globale priser. Regeringen planlægger at forenkle beskatningen, reducere fritagelser, styrke inddrivelsen af restancer og bekæmpe svindel. Disse reformer, som støttes af IMF under en udvidet kreditfacilitet på 625 mio. USD fra juli 2025 til juli 2029, forventes fortsat at bære frugt i 2026. Der forventes en yderligere stigning i indtægterne takket være nye afgifter på tobak, kosmetik, engangsplast og syntetiske tekstiler. På trods af disse bestræbelser vil budgetunderskuddet sandsynligvis stige som følge af udgifter til sikkerhed og humanitær bistand, udgifter til afdrag på indenlandsk gæld (48 % af den samlede gæld i 2024) samt faldende olieindtægter. Investeringsudgifterne forventes at stige i henhold til den nationale udviklingsplan med navnet »Chad Vision 2030«. Ud over bilaterale og multilaterale bidrag vil underskuddet blive finansieret via det regionale finansmarked. Gældskvoten vil stige i 2025 og 2026 på baggrund af det vedvarende primære underskud og den moderate vækst. IMF anser gælden for at være bæredygtig, men advarer om en høj risiko for overgældsætning på grund af afhængigheden af olieindtægter og ekstern finansiering, som begge er sårbare over for eksterne chok.

I 2025 forventes der et underskud på betalingsbalancens løbende poster som følge af et faldende handelsoverskud. Eksporten vil blive påvirket af lavere globale oliepriser — som udgjorde ca. 70 % af den samlede eksport i 2024 — og et fald i bomuldseksporten (Tchads fjerdestørste eksportprodukt) efter en svag produktion i sæsonen 2024-2025. I 2026 forventes bomuldseksporten at rette sig op takket være bedre vejrforhold og statsstøtte til producenterne. Stigende guldpriser og øget produktion forventes ligeledes at øge salget. Disse forbedringer vil dog muligvis ikke være tilstrækkelige til at standse forværringen af handelsbalancen og opveje tabet af USAID-finansiering i 2025.

Regeringen står over for oprørs- og islamistiske bevægelser, der næres af folkelig utilfredshed og fattigdom

I april 2021 blev Mahamat Déby præsident for en militærregering efter sin fars, Idriss Déby, død, da han blev dræbt af oprørere. Efter en lang overgangsperiode vandt han præsidentvalget i maj 2024 med 61,03 % af stemmerne, og hans parti, Den Patriotiske Frelsesbevægelse, sikrede sig et flertal i parlamentet i december 2024 ved at vinde 124 af de 188 mandater. Disse valg har styrket hans greb om magten.

Regeringen kontrollerer institutionerne og undertrykker den politiske opposition. Den forfatningsreform, der blev indført i 2025 (hvor præsidentens embedsperiode blev forlænget fra fem til syv år, og begrænsningerne på antallet af embedsperioder blev ophævet), giver regeringen et endnu stærkere greb om magten. Der hersker dog fortsat utilfredshed blandt befolkningen, drevet af indskrænkninger af frihedsrettighederne, usikkerhed og den humanitære krise, men protesterne undertrykkes. Borgerkrigen i Sudan har ført til en tilstrømning af mere end 1,4 millioner flygtninge (pr. august 2025), der for størstedelens vedkommende er sudanesere. Denne utilfredshed ansporer oprørs- og islamistiske grupper (Boko Haram, ISIS i Vestafrika og Ansaru nær Tchad-søen), som fortsat er aktive og udfordrer regeringen.

På internationalt plan trak franske tropper sig tilbage fra Tchad i januar 2025. Forud for dette forlod nogle amerikanske styrker landet i april 2024, selvom samarbejdet mellem USA og Tchad tilsyneladende fortsat er intakt. Landet vender sig også mod nye partnere såsom Rusland, der har udstationeret militspersonale fra Africa Corps, samt Egypten, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater. Sidstnævnte bevilgede i slutningen af 2024 et lån på 500 millioner USD til støtte for de offentlige finanser, suppleret af en aftale fra juli 2025, der har til formål at fremme investeringer og handel. I mellemtiden er Kina fortsat en central aktør: Tchads største leverandør og næststørste kunde køber hovedsageligt olie. Tchad samarbejder også diplomatisk og militært med Sammenslutningen af Sahelstater (CES), især i kampen mod islamistiske grupper og oprørsgrupper. Endelig har landet, selv om det officielt indtager en neutral holdning i den sudanesiske konflikt, udviklet sig til et centralt transitpunkt for våbenforsendelser fra De Forenede Arabiske Emirater til Rapid Support Forces (RSF), der modsætter sig regeringen i Khartoum. Myndighederne søger at undgå konfrontation med RSF, som støttes af visse tchadiske grænsesamfund.

Senest opdateret: november 2025