Vedvarende vækst drevet af teknologieksport
Taiwans økonomiske vækst forventes at aftage, men forblive robust i 2027 efter en kraftig acceleration i 2025 og 2026 på baggrund af en blomstrende eksport. Som verdens førende producent af halvledere drager øen betydelig fordel af den stigende globale efterspørgsel efter computerkraft og AI-teknologier, hvilket igen sætter skub i eksporten af halvledere. Udenrigshandlen er fortsat den vigtigste drivkraft for væksten og tegner sig for 70 % af BNP-væksten indtil videre i 2026. Som følge heraf er landet særligt sårbart over for en afmatning i de globale AI-investeringer samt over for både amerikanske og kinesiske protektionistiske politikker. Ikke desto mindre forventes den stærke væksttendens, som elektroniksektoren udviser, at fortsætte, selvom sektoren vil blive udsat for stigende konkurrence, efterhånden som USA, Kina og Sydkorea søger at mindske deres afhængighed af taiwanske halvledere. En udvidelse af produktionskapaciteten kan lægge et nedadgående pres på priserne, især for ældre chips, som er mindre komplicerede at fremstille. Samtidig kæmper de traditionelle sektorer med et mindre gunstigt marked. Produktionen i metal- og kemikalieindustrien, der er udfordret af en tilstrømning af konkurrencedygtigt prissat kinesisk produktion, ligger betydeligt under niveauet fra 2021. Landbrugsproduktionen stagnerede i 2025, inden den viste en moderat vækst i første kvartal af 2026. Byggeaktiviteten var ligeledes afdæmpet gennem hele 2025 og i første kvartal af 2026, da landet fortsat kæmper med vedvarende boligrelaterede udfordringer. Den stigende koncentration af den økonomiske aktivitet i elektroniksektoren er resultatet af denne økonomiske dynamik med to hastigheder.
Efter et afdæmpet 2025 oplevede husholdningernes forbrug (41 % af BNP) et beskedent opsving og forventes at vokse med 3,6 % i 2026. Det understøttes både af regeringsforanstaltninger og forbedrede arbejdsmarkedsforhold, selvom det fortsat kun i begrænset omfang drager fordel af den stærke udvikling i eksporten af elektronik. På det politiske plan har regeringens dobbelte prisafbødningsmekanisme, hvor det statsejede CPC absorberer en del af stigningerne i brændstofpriserne, mens Taipower absorberer en del af justeringerne af eltarifferne, været med til at beskytte husholdningerne mod det seneste energiprischok. Som følge heraf har forbrugerprisinflationen, trods en kraftig stigning i importpriserne (+26 % på årsbasis i juni 2026), været moderat og ligger lidt under Den Kinesiske Centralbanks (CBC) mål på 2 %. I denne sammenhæng forekommer en stramning af pengepolitikken – styringsrenten var på 2 % i juli 2026 – usandsynlig i 2026. Husholdningernes forbrug er også blevet understøttet af det universelle kontantoverførselsprogram, der blev iværksat i november 2025, og som beløber sig til 230 milliarder TWD, svarende til 0,7 % af BNP. Et lovforslag om forlængelse af ordningen er i øjeblikket til behandling. Samtidig er forholdene på arbejdsmarkedet fortsat med at forbedre sig, idet arbejdsløshedsprocenten faldt til 3,3 % i maj 2026, hvilket er det laveste niveau for en maj-måned siden 2000. Tendensen har i høj grad været drevet af jobskabelse inden for overnatning og service. Forbedringen kan yderligere styrke en positiv cirkel mellem husholdningernes forbrug og beskæftigelsen.
Investeringerne (24 % af BNP) forventes at forblive meget solide i 2026 (+6,2 %) trods en svag afmatning, der hovedsageligt skyldes svagere investeringer fra statsejede virksomheder. De private investeringer forventes dog fortsat at vokse i et stærkt tempo, drevet af tilsagn fra store globale elektronikvirksomheder. Importen af halvlederrelaterede investeringsgoder er steget med 22,4 %, hvilket understreger den igangværende kapacitetsudvidelse i sektoren. AMD har annonceret en investering på 10 mia. USD til at understøtte opskaleringen af produktionskapaciteten for AI-serverracks i anden halvdel af 2026, mens Google hidtil i år har øget sine lokale investeringer med 27 mia. TWD (840 mio. USD) for at udvide sin datacenterinfrastruktur.
Sunde offentlige finanser og begrænset gældsætning
Den finanspolitiske balance forventes at forblive tæt på ligevægt i både 2026 og 2027. Budgetforslaget for 2026, som i juli endnu ikke var blevet vedtaget, indeholder forslag om en betydelig stigning i forsvarsudgifterne (+14 % til 3,2 % af BNP) og de offentlige investeringer i teknologi (+13 %), især inden for AI, halvledere, forsvarsforskning, sikkerhed og overvågning samt telekommunikation. De sociale udgifter vil fortsat udgøre den største udgiftskategori og tegne sig for 11 % af BNP. Ikke desto mindre kan det forventede underskud i 2026 (1 % af BNP) komme til at overstige forventningerne en smule som følge af gennemførelsen af foranstaltninger til støtte for energipriserne. De statsejede virksomheder Taipower og CPC har fuldt ud absorberet stigningen i de internationale energipriser, idet naturgas udgør 40 % af el-mixet, hvilket har medført betydelige tab for begge virksomheder. Alene Taipowers samlede gæld udgør 9 % af BNP. På trods af dette pres er den offentlige gæld stadig lav efter internationale standarder og ejes hovedsageligt af indenlandske banker.
Handelsbalancen forventes at forblive solidt i overskud, hvilket vil bidrage til at understøtte Taiwans usædvanligt store overskud på de løbende poster. Eksportvæksten vil sandsynligvis forblive stærk i anden halvdel af 2026, understøttet af en solid ordrebeholdning og stigende AI-relaterede investeringer fra udbydere af cloud-tjenester. Google, Amazon, Meta og Microsoft har samlet set opjusteret deres prognoser for kapitaludgifter i 2026 fra 670 mia. USD i februar (+62 % år-til-år) til 725 mia. USD i maj (+75 % år-til-år). Derimod har eksporten af ikke-teknologiske varer konsekvent klaret sig dårligere og er kun steget med 7,5 % mellem januar og maj 2026. Centralbanken i Republikken Kina (CBC) har fremhævet flere ikke-teknologiske brancher, der med succes kunne omstille sig for at drage fordel af AI-boomet, herunder den petrokemiske industri gennem specialprodukter, metalindustrien gennem kølesystemer og komponenter til serverrack til AI-infrastruktur samt byggesektoren gennem ingeniørydelser til produktionsanlæg for halvledere. Tjenestehandelsbalancen har traditionelt vist et underskud (undtagen under Covid-19-perioden), hvilket skyldes taiwanske udgifter i udlandet. Den kan dog drage fordel af en stigning i antallet af besøgende fra Sydasien, Sydøstasien og Stillehavsområdet i henhold til den »New Southbound Policy«, der blev lanceret i 2016, samt af udsigten til en reel genåbning af turismen fra Kina. Det er dog usandsynligt, at turismen hurtigt vil vende tilbage til niveauet før pandemien. Overskuddet på de løbende poster vil fortsat finansiere stigende direkte udenlandske investeringer, efter en kraftig stigning i 2025 (+40 % år-til-år). I denne sammenhæng har TSMC annonceret en investering på 100 mia. USD i halvlederproduktion i USA. Fordelt over flere år udgør dette det største projekt for direkte udenlandske investeringer, der i øjeblikket er i gang på verdensplan.
På trods af politisk og geopolitisk usikkerhed drager den taiwanske dollar fordel af overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, hvilket kan underminere konkurrenceevnen, især i forhold til Sydkorea. CBC griber ind på ad hoc-basis for at begrænse opadgående pres, men står over for pres fra USA, da Taiwan er på det amerikanske finansministeriums overvågningsliste for valutamanipulation. Valutareserverne svarede i juni 2026 til 10 måneders import og består primært af amerikanske statsobligationer.
Indenrigspolitisk uro, pres fra Kina og usikkerhed omkring USA
Siden valget i januar 2024 har det regerende Demokratiske Progressive Parti (DPP) kun besat 51 af de 113 pladser i Legislative Yuan (et enkammerparlament), hvilket har frataget partiet dets parlamentariske flertal. Kuomintang (KMT) har med 52 pladser flertal og kan regne med regelmæssig støtte fra Taiwans Folkeparti (TPP), der besidder otte pladser. Oppositionen har fået vedtaget lovgivning, der kan underminere magtadskillelsen ved at styrke den lovgivende magts beføjelser og forstyrre forfatningsdomstolens funktion. I maj 2026 forsøgte oppositionspartierne uden held at indlede en rigsretssag mod præsident Lai. I juli 2026 var budgetforslaget for 2026 stadig ikke blevet vedtaget, selv om budgettet for 2025 var blevet forlænget, og flere bevillinger, især inden for forsvarssektoren, var blevet godkendt. De vigtigste stridspunkter vedrører de foreslåede forhøjelser af militærlønninger og udgifterne til social velfærd. De lokalvalg, der er planlagt til november 2026, forventes kun at få en begrænset indflydelse på den nationale politik. Det næste præsidentvalg skal afholdes i 2028.
Presset fra Beijing på Taipei forventes at fortsætte. I december 2025 var Kinas nye militærøvelse »Justice Mission«, der simulerede en fuldstændig blokade af øen, særligt bemærkelsesværdig. Ud over truslen om en militær invasion fortsætter det diplomatiske pres med at undergrave Taiwans internationale anseelse. I 2026 anerkender kun tolv lande (hovedsageligt små stater i Caribien, Latinamerika og Stillehavsområdet) stadig formelt Republikken Kina (Taiwan), sammenlignet med treogtyve i 2016. Taiwan er også udelukket fra de fleste internationale organisationer.
Taiwans forhold til USA forventes at forblive stærkt. Washington vil sandsynligvis fastholde sin politik om strategisk tvetydighed vedrørende en eventuel intervention i tilfælde af en væbnet konflikt, samtidig med at man fortsætter med at levere militært udstyr i overensstemmelse med Taiwan Relations Act. Taiwans position som en af verdens førende leverandører af halvledere fungerer også som en afskrækkende faktor, på trods af Trump-administrationens bestræbelser på at flytte en del af produktionskapaciteten for halvledere til USA. Der hersker usikkerhed om fremtiden for den amerikansk-taiwanske aftale om gensidig handel (ART), der blev underskrevet i februar 2026 og har til formål at fremme taiwanske investeringer i USA til gengæld for præferentiel toldbehandling af udvalgte produkter i kølvandet på den amerikanske højesterets afgørelse om at ophæve IEEPA-baserede toldsatser. Taiwan forventes også fortsat at styrke de uofficielle bånd til Australien, Indien, Japan og Europa. Endelig vil den offentlige mening sandsynligvis fortsat i vid udstrækning støtte opretholdelsen af status quo i forholdet til Kina, selvom præsident Lai fortsat understreger Taiwans særskilte identitet og behovet for at værne om landets suverænitet og demokratiske friheder.

Kina
USA
Hong Kong
Japan
Singapore
SydKorea
Australien