Kina
USA
Hong Kong
Japan
Singapore
SydKorea
AustralienVedvarende vækst drevet af teknologieksport
Taiwans vækst vil fortsat være stærk i 2025, om end den er sårbar over for stigende protektionisme. Amerikanske kunders overopbygning af lagre af avancerede chips, drevet af truslen om told fra den nye regering, skubbede væksten over tendensen i 2024. Dette fænomen kan dog miste pusten. Efterspørgslen inden for AI og cloud-løsninger (servere og andre IT-produkter) vil dog fortsat drive eksporten. Disse sektorer vil fortsat være den vigtigste vækstmotor og udgøre 80 % af BNP. Elektronik (25 % af BNP i 2023) vil derfor fortsat opleve vedvarende vækst, selvom konkurrencen fra Kina, USA og Sydkorea samt den øgede produktion af halvledere, især »legacy«-chips, vil lægge pres på priserne og virksomhedernes marginer. Desuden har eksporten af traditionelle ikke-teknologiske produkter endnu ikke vist tegn på bedring på grund af et overudbud af kemikalier og en tilstrømning af billige kinesiske uædle metaller, forårsaget af den langsomme genopretning i boligsektoren og problemer med overkapacitet på fastlandet.
Husholdningernes forbrug (47 % af BNP) er aftaget efter en indhentningsfase i 2023, men forventes ikke at falde markant på grund af fortsat gunstige forhold på arbejdsmarkedet og den gradvise stigning i reallønningerne. Den for nylig annoncerede forhøjelse af mindstelønnen og lønningerne i den offentlige sektor frem til 2025 bør også understøtte husholdningernes forbrug. Dette vil bidrage til vækst i den tertiære sektor (60 % af BNP), herunder handels- og teknologirelaterede tjenesteydelser. Yderligere tilskud vil også bidrage til at mindske usikkerheden for de mest sårbare arbejdstagere. Inden 2025 vil inflationen fortsat konvergere mod et niveau under Den Kinesiske Centralbanks (CBC) mål på 2 %. Opsvinget på boligmarkedet kombineret med en stærk eksport betyder, at CBC kan skille sig ud fra andre centralbanker og tage sig god tid til at sænke sine styringsrenter, som i øjeblikket ligger på 2 % for diskonteringsrenten.
Investeringerne (25 % af BNP), der er tæt knyttet til eksportcyklussen, er steget kraftigt. Den seneste stigning i importen af investeringsgoder tyder på en solid fremdrift i de kommende kvartaler. Derudover er et nyt investeringsprojekt, der tager udgangspunkt i flere af landets videnskabsparker, blevet godkendt af Det Nationale Råd for Videnskab og Teknologi for at understøtte Taiwans position som førende inden for teknologisk og medicinsk innovation. Byggeriet er ligeledes i fremgang på baggrund af stigende ejendomspriser. Regeringen har ligeledes iværksat en investeringsplan for offentlige og industrielle infrastrukturprojekter, der er planlagt til perioden 2025-2028, og som vil lette den budgetmæssige byrde ved at tiltrække private investeringer. Endelig vil investeringerne blive drevet af »5+2«-planen, der blev lanceret i 2016, og som har til formål at stimulere »Asia Silicon Valley« (tilsluttede enheder), smarte maskiner, vedvarende energi, biomedicin, forsvar, innovativt landbrug og genanvendelse.
Solidt regnskab
Efter en ret forsigtig budgetstyring i de seneste år ser budgettet for 2025 ud til at være særdeles ambitiøst med en stigning på næsten 20 % i forhold til 2024. De største udgifter vil gå til social velfærd, efterfulgt af initiativer inden for uddannelse, videnskab og kultur. Budgettet til de fem prioriterede brancher, nemlig halvledere, kunstig intelligens, militær, sikkerhed og overvågning samt næste generations kommunikation, vil blive forhøjet med 40 % i forhold til det foregående år. Oppositionen er imidlertid imod budgettet og har udsat godkendelsen, hvilket i sidste ende kan føre til betydelige budgetnedskæringer. Ikke desto mindre vil budgetbalancen være stort set i balance i 2025. Fra anden halvdel af 2025 og frem kan budgettet komme under pres fra den geopolitiske situation, med en nedgang i eksportvæksten og indførelsen af finanspolitiske tiltag for at afbøde virkningen af spændingerne på den lokale økonomi. Derudover vil pres fra USA fortsat medføre stigende militærudgifter, som i øjeblikket udgør 2,5 % af BNP. Den offentlige gældsbyrde vil fortsat falde i 2025 og forblive lav i international sammenhæng.
Handelsbalancen vil fortsat i vid udstrækning være i overskud, hvilket bidrager til et meget stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. Over 70 % af eksporten er drevet af halvledere (40 % af den nyeste generation af halvledere) og højtydende databehandling. Elektroniske komponenter, især integrerede kredsløb til chipmontering, samt brændstoffer vil fortsat udgøre størstedelen af importen. Tjenestehandelsbalancen, der traditionelt har været i underskud (undtagen under Covid-perioden) på grund af taiwanske udgifter i udlandet, kan blive positivt påvirket af en stigning i antallet af besøgende fra Syd- og Sydøstasien som led i »New Southbound«-politikken eller i tilfælde af, at kinesiske turister igen får lov til at rejse ind. Det er dog usandsynligt, at der vil ske en hurtig tilbagevenden til niveauerne før pandemien. Selvom den taiwanske dollar understøttes af overskuddet på de løbende poster, vil den være sårbar over for politiske og geopolitiske usikkerheder, selvom CBC vil være i stand til at gribe ind regelmæssigt for at opretholde dens konkurrenceevne. Valutareserverne vil fortsat være store og vokse; de udgjorde i oktober 2024 det, der svarer til 16,8 måneders import.
Urolig indenrigspolitik, pres fra Kina og usikkerhed fra USA
Efter at have vundet 51 ud af 113 pladser ved valget i januar 2024 har det regerende Minjindang-parti (DPP) været i mindretal i Legislative Yuan (parlamentet). Kuomintang (KMT, 52 pladser), der regelmæssigt støttes af Taiwan People’s Party (TPP, 8 pladser), har flertallet. Oppositionen har fået vedtaget lovforslag, der kan true magtadskillelsen ved at øge den lovgivende magts beføjelser og forstyrre forfatningsdomstolens funktion. Oppositionen vil sandsynligvis fortsætte med at fremsætte ændringsforslag for at underminere præsidentens bestræbelser på at gennemføre en ambitiøs politisk dagsorden, især inden for forsvar og social beskyttelse.
Truslen fra Kina hænger fortsat som en sky over Taiwan. Den 1. januar opfordrede den taiwanske præsident Lai Ching-te til, at Taiwans internationale profil blev styrket, mens Xi Jinping på ny bekræftede sit krav på øen. Kinas militærøvelser omkring øen i oktober 2024 var de største siden midten af 1990’erne. I 2025 bør risikoen for en invasion eller blokade dog være under kontrol. Uklarheden omkring en eventuel amerikansk militær intervention i tilfælde af et angreb bør virke afskrækkende. Taiwans status som en vigtig leverandør af halvledere udgør også en beskyttelse. Ud over sine manøvrer vil Kina fortsætte bestræbelserne på at isolere Taiwan på den internationale scene. Taiwan anerkendes i øjeblikket officielt af kun tolv små stater i Caribien, Latinamerika og Stillehavsområdet. Landet nægtes adgang til regionale organisationer. Dette forhindrer dog ikke Taiwan i at opretholde uofficielle forbindelser med USA, Australien, Indien, Japan og Europa. Taiwans forhold til USA vil forblive stærkt, trods Donald Trumps stikpille om, at Taiwan har »stjålet den amerikanske chipindustri« og bør betale mere for sit forsvar, med truslen om told, hvis chipproduktionen ikke flyttes tilbage til USA. Desuden har øen med den såkaldte »New Southbound Policy« til hensigt at styrke sine bånd til Syd- og Sydøstasien, men det kinesiske pres vil begrænse omfanget heraf.