Slovenien

Yderligere vækst i 2025

Væksten er blevet påvirket af krigen i Ukraine samt de alvorlige oversvømmelser i august 2023, men den vil forbedres i 2025 og ligge lidt over væksten i Den Europæiske Union (EU) som helhed. Det private forbrug (50 % af BNP) forventes fortsat at være den vigtigste drivkraft, understøttet af en kontrolleret inflation og en vedvarende stærk lønvækst. Tendensen forstærkes af reformen af lønsystemet i den offentlige sektor, der trådte i kraft den 1. januar 2025. Reformen indebærer en gradvis gennemsnitlig lønstigning på 25-30 % frem til 2028, hvor den første af seks stigninger gennemføres i år (mindst 100 euro brutto for mange arbejdstagere). Arbejdsmarkedet vil fortsat være stramt på baggrund af en relativt lav arbejdsløshed (4,6 % i december 2024) og en langvarig mangel på arbejdskraft i flere nøglesektorer (bilindustrien, sundhedssektoren, transportsektoren og IKT).

Den Europæiske Centralbank (ECB) forventes at fortsætte sin pengepolitiske lempelsescyklus i 2025, hvilket vil forbedre kreditvilkårene for husholdninger og virksomheder. Finanspolitikken vil fokusere på at konsolidere de offentlige finanser og samtidig støtte økonomien. Investeringerne (21 % af BNP), primært offentlige, vil fortsat drage fordel af Genopretnings- og modstandsdygtighedsplanen (RRP), som under den europæiske NextGenerationEU-ramme stadig har mere end 60 % af den samlede bevillingspakke til rådighed frem til 2026, hvilket svarer til 1,5 mia. EUR. I denne sammenhæng vil energiinvesteringerne fortsætte, idet der er afsat mere end 150 mio. EUR til modernisering af elnettene i Ljubljana, Maribor og Celje samt til jernbaneinfrastrukturprojekter.

Fremstillingsaktiviteten (31 % af BNP), som er stærkt eksportorienteret, vil blive drevet af medicinal- og elektroniksektorerne, mens bilsektoren fortsat vil være påvirket af Tysklands svage resultater, da Tyskland er Sloveniens vigtigste handelspartner. Slovenien er imidlertid godt integreret i de italienske og schweiziske produktionskæder, hvilket giver muligheder for diversificering og modstandsdygtighed over for udsving på det europæiske marked. Desuden vil stabiliserende energipriser understøtte genopretningen i de energiintensive industrier (metallurgi, kemikalier og papir). Turismen (10 % af BNP) vil fortsat blomstre, drevet af, at Nova Gorica er blevet udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i 2025, samt af løbende investeringer.

Solide regnskaber

På trods af bestræbelserne på at sanere de offentlige finanser var der stadig underskud på budgettet i 2024, hovedsageligt på grund af genopbygningsomkostningerne efter oversvømmelserne. Den blev dog forbedret i forhold til 2023, understøttet af højere indtægter, især efter indførelsen af to engangsafgifter: en midlertidig forhøjelse af selskabsskatten fra 19 % til 22 % i en periode på fem år og en ny afgift på bankaktiver, fastsat til 0,2 % af de samlede bankaktiver, ligeledes i fem år. Samtidig var udgifterne lavere end forventet takket være en forsigtig forvaltning og en effektiv fordeling af genopbygningsmidlerne. I 2025 forventes underskuddet at fortsætte med at falde som følge af den gradvise udfasning af energisubsidier og yderligere EU-midler. Omkostninger forbundet med lønstigninger, landbrug, den økologiske og digitale omstilling samt forsvaret vil dog holde budgetbalancen i negativt territorium. Den offentlige gældskvote, der hovedsageligt er indenlandsk, vil fortsætte med at falde efter at have toppet på over 80 % i 2020. Den igangværende reform af sundheds- og pensionssystemerne bør yderligere understøtte denne tendens.

Slovenien vil fortsat opretholde et overskud på betalingsbalancens løbende poster i 2025, med en forventet forbedring i forhold til 2024. Dette overskud er primært drevet af en stærk eksport (90 % af BNP), især inden for servicesektoren, hvor turisme og transport fortsat nyder godt af en vedvarende efterspørgsel på de europæiske markeder. Den vedvarende svaghed i den tyske bilindustri efter covid-19, som er en vigtig partner for Slovenien, kan dog blive yderligere forværret af indførelsen af amerikanske toldsatser. På den anden side forventes den farmaceutiske sektor, der stort set ikke er berørt af internationale sanktioner og tegner sig for mere end 50 % af Sloveniens eksport til Rusland, fortsat at understøtte landets handelsresultater. Tilstrømningen af direkte udenlandske investeringer (FDI) forventes at tage fart, understøttet af den nylige lovgivning, der letter adgangen for udenlandske investorer, især gennem reduceret bureaukrati og indførelsen af skatteincitamenter.

Manglende enighed om reformer skaber en anspændt politisk situation

Frihedsbevægelsen (GS), et socialliberalt og miljøorienteret parti ledet af Robert Golob, vandt parlamentsvalget i april 2022 med 41 af de 90 pladser i Nationalforsamlingen. Partiet dannede en venstreorienteret koalition med Socialdemokraterne (7 pladser) og Venstrepartiet (5 pladser). Det Slovenske Demokratiske Parti (SDS), et højrepopulistisk parti, og Nye Slovenien, et kristendemokratisk parti, udgør oppositionen med henholdsvis 27 og 8 mandater. Selvom SDS opfordrede til et ekstraordinært valg i 2025 på grund af tiltagende uenigheder og kontroverser i regeringen, forventes valget at finde sted som planlagt i april 2026.

På det sociale område står landet over for store udfordringer, især inden for sundhedsvæsenet og pensionsområdet, hvor der er behov for reformer som følge af demografiske ændringer. Disse reformer skrider imidlertid kun langsomt frem på grund af manglende enighed i regeringskoalitionen og mere generelt på nationalt plan. Sundhedsvæsenet er især ramt af personalemangel og lange ventetider, mens pensionsreformerne fortsat går i stå på trods af den presserende nødvendighed, som den aldrende befolkning medfører. Disse problemer kommer oven i andre igangværende sociale udfordringer, såsom den store lønforskel mellem kønnene og den stigende fattigdom, der rammer de mest sårbare befolkningsgrupper.

På det udenrigspolitiske område er forholdet til Kroatien præget af spændinger i forbindelse med grænsestriden om Piran-bugten. I oktober 2023 genindførte Slovenien politimæssige grænsekontroller ved grænserne til Kroatien og Ungarn med henvisning til organiseret kriminalitet og eskalerende spændinger i Mellemøsten, som påvirker migrationsstrømmene. Disse kontroller vil forblive i kraft indtil mindst juni 2025 og vil sandsynligvis blive forlænget.

Senest opdateret: februar 2025