Schweiz
Tyskland
Italien
Kroatien
Østrig
Kina
IndienVækst drevet af forbrug og EU-midler
Efter en markant afmatning i 2025 på baggrund af et turbulent internationalt handelsmiljø forventes væksten i Slovenien at tage fart i 2026 og forblive robust i 2027 med en vækstrate, der ligger et godt stykke over den i euroområdet. Det private forbrug (50 % af BNP) vil fortsat være den vigtigste drivkraft for økonomien, understøttet af et arbejdsmarked, der fortsat er stramt. Arbejdsløsheden er lav (4,6 % i marts 2026), mens de nominelle lønninger i både den offentlige og den private sektor fortsat stiger kraftigt (+7,3 % på årsbasis i marts 2026), især inden for landbrug og ejendomssektoren (+12 % i begge sektorer). Imidlertid forventes den genopblussende inflation (3,6 % på årsbasis i maj 2026), der hovedsageligt skyldes en kraftig stigning i brændstofpriserne (+19,2 % i maj 2026 sammenlignet med +3,4 % i januar), gradvist at udhule husholdningernes købekraft. I denne sammenhæng kan ECB’s tilbagevenden til en mere restriktiv pengepolitik — som konkretiseres ved en første rentestigning på 25 basispoint i juni 2026 efter to års lempelse — samt muligheden for yderligere stigninger, hvis inflationspresset i euroområdet fortsætter, også dæmpe dynamikken i den indenlandske efterspørgsel.
Investeringerne vil fortsat udgøre den anden søjle i væksten, understøttet af fortsættelsen af projekter finansieret af Den Europæiske Union og af genopbygningsindsatsen efter de alvorlige oversvømmelser i 2023. Slovenien modtager en støttepakke på 2,7 mia. EUR under Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten (RRF), hvoraf en femte tranche på 230 mio. EUR for nylig blev udbetalt (april 2026). Disse midler (370 mio. EUR ved udgangen af september 2026) vil fortsat støtte investeringer i energiomstillingen, digitaliseringen, infrastrukturen, sundhedsvæsenet og uddannelsessektoren, hvor der allerede er finansieret mere end 1 390 projekter. Sektorer med høj værditilvækst forventes også at drage fordel af betydelige investeringer, især medicinalindustrien, efter at en schweizisk koncern i juli 2025 besluttede at oprette en ny produktionsenhed for biosimilars, samt bilsektoren, med den planlagte produktion af den elektriske Renault Twingo på fabrikken i Novo Mesto, ledsaget af en investering, der anslås til mellem 120 og 400 mio. EUR i 2026. Samtidig vil turismen (10 % af BNP) fortsat understøtte aktiviteten efter en stigning på 6,2 % i antallet af ankomster i 2025 sammenlignet med 2024, drevet af landets nærhed til de vigtigste europæiske kildemarkeder – især Tyskland, Østrig, og Italien – samt af fortsatte investeringer i transport- og turistinfrastruktur.
Sunde, men gradvist svækkede offentlige finanser
Efter at være steget i 2025 forventes det offentlige underskud at fortsætte med at forværres i 2026 og 2027, så det nærmer sig det af EU anbefalede loft på 3 % af BNP. Udgifterne vil forblive høje, drevet af stigninger i lønninger i den offentlige sektor, pensioner, sociale ydelser samt stigende forsvarsbehov. Den nye skattefrie vinterbonus til ansatte i den offentlige sektor vil også bidrage til højere offentlige udgifter. Indtægtsvæksten vil være mere moderat, da det nye bidrag til finansiering af langtidspleje kun delvist vil opveje de nedsættelser af moms samt selskabs- og indkomstskat, der blev indført i maj, samt nedsættelser af visse energiafgifter. På trods af en fortsat ekspansiv finanspolitik forventes den offentlige gældskvote at fortsætte sin nedadgående tendens, understøttet af robust nominel vækst og et relativt begrænset finansieringsbehov.
Slovenien forventes fortsat at udvise et overskud på betalingsbalancens løbende poster i 2026 og 2027, om end det vil være lidt lavere end i 2025. En stærk indenlandsk efterspørgsel vil understøtte importen, mens stigningen i energiomkostningerne — i det mindste i 2026 — vil bidrage til at øge handelsunderskuddet. Den vedvarende svaghed i den tyske bilindustri, som er en vigtig handelspartner, vil sandsynligvis fortsat lægge en dæmper på visse eksportvarer fra fremstillingsindustrien, nemlig biler, maskiner og industrielt udstyr, metaller og mellemprodukter. Derimod vil den farmaceutiske sektor fortsat være en støtte. Eksporten af tjenesteydelser, især inden for turisme og transport, vil fortsat understøtte overskuddet på de eksterne regnskaber.
En yderst skrøbelig ny koalition
Parlamentsvalget i marts 2026 medførte en betydelig omrokering af det politiske landskab uden at skabe et klart flertal. Frihedsbevægelsen (GS), et venstreorienteret parti ledet af den siddende premierminister Robert Golob, sikrede sig et forspring på 29 ud af 90 mandater foran Det Slovenske Demokratiske Parti (SDS), et konservativt højreorienteret parti ledet af Janez Janša (28 mandater). På trods af sin snævre sejr var Robert Golob ikke i stand til at danne en levedygtig koalition, hvilket banede vejen for Janez Janšas tilbagevenden som premierminister for en fjerde periode i maj 2026. Den nye regering bygger således på en mindretalskoalition bestående af højre- og centrum-højrepartier, der samler SDS, de konservative partier NSi, SLS og Fokus (9 mandater) samt Demokrati (centrum-højre, 6 mandater), støttet af det højrepopulistiske parti Resni.ca (5 mandater) sammen med de to repræsentanter for det italienske og det ungarske mindretal samt et uafhængigt parlamentsmedlem. Selvom denne sammensætning giver premierministeren mulighed for at sikre et handlingsdygtigt flertal, øger afhængigheden af en bred vifte af partnere med forskellige politiske retninger risikoen for splittelse og kan komplicere gennemførelsen af visse reformer.
Set udefra forbliver landet fast forankret i Den Europæiske Union, euroområdet og NATO og støtter Ukraine. Forholdet til Kroatien er præget af grænsestriden om Piran-bugten, mens migrationsspørgsmål langs den vestlige Balkan-rute fortsat vil udløse lejlighedsvise spændinger.