Tyskland
Tjekkiet
Ungarn
Polen
ØstrigFinanspolitisk konsolidering og inflation bremser den økonomiske vækst
Den økonomiske vækst aftog markant i løbet af 2025 på baggrund af den igangværende finanspolitiske konsolidering, der omfattede indførelsen af en højere momssats – standardsatsen steg fra 20 % til 23 %, og den nedsatte sats steg fra 10 % til 19 % – samt den nye afgift på finansielle transaktioner, som har svækket husholdningernes forbrugsevne og lagt en dæmper på forbruget. Som følge heraf blev det private forbrug negativt på årsbasis i det sidste kvartal af 2025. Den svage efterspørgsel fra husholdningerne blev delvist opvejet af stigende kapitaludgifter, en tendens, der forventes at fortsætte i 2026, da de resterende projekter fremskyndes forud for fristerne for udbetaling af EU-midler. Når det er sagt, udgør Europa-Parlamentets beslutning fra april 2026, der opfordrer Europa-Kommissionen til at iværksætte mekanismen for betingelser vedrørende retsstatsprincippet, en betydelig risiko for udnyttelsen på kort sigt – især for de 12,6 mia. EUR i samhørighedsmidler, der er afsat frem til 2027. Eksporten har holdt sig robust trods globale handelsspændinger, understøttet af øget produktionskapacitet i bilsektoren. 2027 forventes at bringe nye projekter fra store bilproducenter, såsom Volvos produktionsanlæg i Košice, hvilket vil understøtte eksporten, men samtidig øge landets afhængighed af bilsektoren.
Yderligere finanspolitiske konsolideringstiltag udøver fortsat et nedadgående pres på husholdningernes forbrug. Desuden vil den disinflatoriske proces, der er forbundet med afslutningen af momshøjningerne i 2025, sandsynligvis blive bremset af stigningen i energi- og råvarepriserne som følge af blokaden af Hormuzstrædet. Selv om statslige indgreb på brændstofmarkedet begrænser stigningerne i detailpriserne. Stigninger i brændstofpriserne slår hurtigt igennem på inflationen, mens en langvarig blokade vil medføre bredere og mere vedvarende inflationsvirkninger, da stigningen vil slå igennem på en bredere vifte af varer. Desuden vil beslutningen om at ophæve loftet for varmepriserne tidligere på året udøve opadgående pres på inflationen. Husholdningerne forventes at bruge en større andel af deres forbrug på brændstof og andre berørte råvarer, hvilket vil fortrænge udgifterne til indenlandsk producerede varer og tjenesteydelser.
EU-midler kan afbøde den finanspolitiske stramning
Den finanspolitiske konsolidering vil fortsætte, men i et langsommere tempo end forventet, og den vil blive bremset af strukturelle udgiftsstivheder og det forestående valg i 2027. Regeringens tredje konsolideringspakke i begyndelsen af 2026 rettede sig mod både indtægter og udgifter og indførte øgede sundhedsbidrag for lønmodtagere, øget progressivitet i indkomstskatten, nye minimumsniveauer for selskabsskatten og højere momssatser på udvalgte varer. Imidlertid begrænser vedvarende forsvarsudgifter – en permanent stigning som følge af sikkerhedsmæssige bekymringer – og energistøtteforanstaltninger, der fastsætter et loft over el- og gaspriserne for de fleste husholdninger indtil mindst 2027, råderummet for yderligere udgiftsjusteringer. Lønstop i den offentlige sektor i de fleste sektorer giver en vis lettelse, men lønindeksering inden for uddannelse og sundhedssektoren opvejer besparelserne andre steder. Det offentlige underskud forventes at forblive højt, og en fuld konsolidering til under 3 % af BNP er skubbet ud over de nuværende mellemfristede udsigter. Renteudgifterne fortsætter med at stige som andel af indtægterne, hvilket forværrer bekymringerne om den langsigtede finanspolitiske bæredygtighed. Regeringens finanspolitiske kurs afhænger af, at midlerne fra EU's genopretnings- og modstandsdygtighedsplan udnyttes effektivt, da disse tilførsler er afgørende for at understøtte investeringer og opveje den svage indenlandske efterspørgsel. Det politiske pres i forbindelse med de kommende valg vil sandsynligvis begrænse yderligere konsolideringstiltag, især dem, der påvirker beskæftigelsen i den offentlige sektor eller de sociale overførsler.
Slovakiets udenrigshandelsposition er fortsat sårbar over for svag europæisk efterspørgsel og usikkerhed på verdensmarkedet. Nettoeksporten steg igen i 2025, men eksportsektorerne er fortsat stærkt afhængige af bilproduktionen, hvilket skaber en koncentreret eksportafhængighed. Handelsunderskuddet forventes at stige, da den globale volatilitet på energi- og råvaremarkederne vil øge importen gennem priseffekten og muligvis lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet i Vesteuropa, herunder hos en vigtig handelspartner, Tyskland. Der vil opstå en betydelig mulighed for fremgang i slutningen af 2027 med opstarten af ny produktionskapacitet inden for bilindustrien i Košice, hvilket forventes at give eksporten et betydeligt løft og bidrage til at genvinde de markedsandele, der er gået tabt siden pandemien. Underskuddet på de løbende poster, der er drevet af handelsubalancer og indkomstudstrømninger, understreger økonomiens afhængighed af tilstrømningen af EU-midler og direkte udenlandske investeringer – selvom sidstnævnte fortsat hæmmes af investorernes bekymringer vedrørende udenrigspolitikken og hyppige ændringer i skattepolitikken, der skaber usikkerhed blandt virksomhederne.
Den politiske kløft i Slovakiet udvides
Det politiske landskab i Slovakiet er fortsat dybt polariseret, hvor trepartskoalitionen bestående af Direction – Socialdemokrati (Smer, venstrepopulistisk), Det Slovakiske Nationalparti (SNS, nationalkonservativt) og Stemmen – Socialdemokrati (Hlas-SD, socialdemokratisk og populistisk), der står over for stigende politisk modvind. Fico-regeringens forsøg på at styrke kontrollen med nationale institutioner – senest gennem bestræbelser på at afskaffe landets kontor for beskyttelse af whistleblowere, et tiltag, der blev underkendt af Slovakiets højeste domstol – afspejler eskalerende spændinger inden for koalitionen og bredere demokratiske bekymringer. Ficos idé om at udskyde regionalvalgene til 2027 blev også mødt med offentlig modstand fra koalitionspartneren, Hlas-SD. I takt med at de finanspolitiske konsolideringstiltag slår igennem og de makroøkonomiske forhold forværres, mister den siddende koalition, især Smer og Hlas, gradvist popularitet til fordel for det centrum-liberale oppositionsparti Progressive Slovakia og det højreekstremistiske Republikbevægelsen, som i øjeblikket ikke er repræsenteret i parlamentet. Denne skiftende politiske dynamik tyder på, at det politiske pres vil tilspidses, efterhånden som regionalvalget i 2026 nærmer sig, og valgkampen til parlamentsvalget i 2027 går i gang, hvilket begrænser regeringens mulighed for at gennemføre yderligere kostbare eller upopulære finanspolitiske tilpasninger.
Slovakiets internationale relationer har gennemgået en subtil, men betydningsfuld omlægning. Tabet af Viktor Orbán som en nøgleallieret i Ungarn efter dennes nylige valgmæssige tilbageslag har svækket Ficos forhandlingsstyrke i EU-spørgsmål og fjernet en indflydelsesrig stemme, der tidligere kunne fremme obstruktive holdninger i EU-blokken. Tidligere delte Orbán og Fico en fælles holdning, hvor de modsatte sig EU-sanktioner mod Rusland, militær støtte til Ukraine og en dybere europæisk integration, så uden denne alliance er Fico-regeringen kommet under større pres for at tilpasse sig EU’s holdninger. Dette skift har allerede manifesteret sig i Slovakiets kursændring vedrørende Ukraines EU-tiltrædelse. De forestående frister for udbetaling af EU-midler og det presserende behov for at sætte gang i økonomien inden valget i 2027 vil også få Fico til at indtage en mere samarbejdsvillig holdning over for Bruxelles. Når det er sagt, vil Fico sandsynligvis fastholde en fast holdning til spørgsmål med direkte økonomiske konsekvenser for Slovakiet, især hvad angår den fortsatte strøm af russisk olie gennem Druzhba-rørledningen. Slovakiet kan også finde fælles fodslag med andre lande i Visegrád-gruppen, især Tjekkiet og Ungarns nye regering, som forventes at føre en pragmatisk politik over for Rusland, især i lyset af de fælles afhængigheder af energiimport.