Tyskland
Tjekkiet
Ungarn
Polen
ØstrigUdfordringer fra handel og inflation, medvind fra EU-midler
I 2025 forventes Slovakiets økonomiske vækst at blive mere moderat, primært som følge af finanspolitiske konsolideringstiltag og genopbygningen af den private opsparing efter husholdningernes forudgående forbrug forud for momshøjelsen. Derudover forventes Slovakiet at være blandt de lande i regionen, der rammes hårdest som følge af de vedvarende globale handelsspændinger. Den amerikanske regerings indførelse af betydeligt højere toldsatser på bilsektoren – fastsat til 25 % – udgør en særlig udfordring i betragtning af Slovakiets store afhængighed af bileksport. Denne udvikling forventes at resultere i en af de højeste effektive toldsatser inden for Den Europæiske Union. Selvom den direkte eksport til USA kun udgør ca. 3,5 % af BNP, forventes de indirekte virkninger – især gennem reduceret efterspørgsel fra Tyskland – at blive betydeligt mere markante og udøve et nedadgående pres på den eksterne efterspørgsel. På den mere positive side forventes de offentlige investeringer at få et betydeligt løft fra EU-midler, der anslås til omkring 2,8 % af BNP. Den primære kilde til disse tilførsler vil være Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten. Forudsat at handelskonflikterne ikke eskalerer yderligere, forventes den økonomiske vækst at rette sig op igen i 2026. Dette opsving vil blive understøttet af en maksimal udnyttelse af EU-midlerne (ca. 3 % af BNP) og en genopblomstring i den eksterne efterspørgsel, især i takt med at virkningerne af de øgede offentlige udgifter i Tyskland begynder at slå igennem.
Inflationen i Slovakiet forventes at stige midlertidigt i år, primært drevet af de seneste ændringer i skattepolitikken, herunder justeringer af momssatserne, som har øget omkostningerne for forskellige varer og tjenesteydelser. Derudover bidrager højere priser i servicesektoren og på regulerede varer og tjenester, såsom porto og administrative gebyrer, til inflationspresset i 2025. Ser man frem mod 2026, forventes inflationen at aftage i takt med, at disse midlertidige faktorer mindskes, understøttet af en mere stabil lønvækst og en udfladning af råvarepriserne på det globale marked. Det forventede fald afspejler en tilbagevenden til en mere moderat prisudvikling, hvor forbrugerudgifterne forventes at tilpasse sig efter sidste års fremskyndede indkøb i tiden op til prisstigningerne. Inflationsudsigterne er dog fortsat sårbare over for usikkerheden omkring fastsættelsen af husholdningernes energipriser i forhold til markedsniveauet, hvilket kan skubbe inflationen højere end forventet, hvis det rent faktisk sker.
Gradvis finanspolitisk konsolidering
I 2025 og 2026 forventes Slovakiets finanspolitiske situation gradvist at blive forbedret på baggrund af regeringens foranstaltninger til at reducere det offentlige underskud, som forventes at falde fra 5,9 % af BNP i 2024 til omkring 4,9 % i 2025 og 3,9 % i 2026. Dette vil bringe det offentlige underskud inden for rækkevidde af Europa-Kommissionens mål på 3,0 % inden 2027 i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. På indtægtssiden omfatter en nyligt indført konsolideringspakke betydelige skatteforhøjelser, såsom en forhøjelse af momsen fra 20 % til 23 %, en forhøjelse af selskabsskatten fra 21 % til 22 % for virksomheder med en indtægt på over 5 mio. EUR samt en afgift på finansielle transaktioner på 0,35 % (med et loft på 30 EUR pr. transaktion). Disse foranstaltninger forventes at styrke budgetindtægterne. På udgiftssiden forventes lavere energipriser at mindske behovet for energikompensationsforanstaltninger, hvilket yderligere understøtter den finanspolitiske konsolidering. Der er dog fortsat udfordringer på grund af en ugunstig forskel mellem renter og vækst samt svag økonomisk vækst, hvilket kan begrænse yderligere indtægtsstigninger og potentielt dæmpe tempoet i nedbringelsen af underskuddet i 2025.
Slovakiets handelsbalance forventes at stå over for udfordringer på kort sigt, idet handelsunderskuddet forventes at stige i år på grund af svagere udenlandsk efterspørgsel drevet af de igangværende handelskrige og træg økonomisk vækst i euroområdet. Importregningen vil stige moderat, på den ene side dæmpet af et svagt privat forbrug, men på den anden side vil den blive opvejet af den importintensive karakter af de øgede indkøb af militært udstyr. Fremadrettet forventes en forventet forbedring af den udenlandske efterspørgsel i 2026, understøttet af finanspolitiske stimuleringsforanstaltninger i Tyskland, at indsnævre handelsunderskuddet en smule, hvilket vil give en vis lettelse for Slovakiets udenrigshandelsposition.
Den politiske kløft i Slovakiet udvides
Politikken i Slovakiet er præget af betydelig ustabilitet og en stadig dybere polarisering, drevet af handlingerne fra premierminister Robert Ficos koalitionsregering, der består af hans partier Smer-SD (venstreorienteret nationalistisk), Hlas-SD (socialdemokratisk populistisk) og det nationalistiske Slovakiske Nationalparti (SNS). Fico, der vendte tilbage til magten i 2023, har ført en kontroversiel, prorussisk udenrigspolitik, hvilket blandt andet kom til udtryk ved hans meget omtalte besøg i Moskva og hans højlydte modstand mod militær hjælp til Ukraine. Den offentlige utilfredshed kom til udtryk i store demonstrationer i begyndelsen af 2025, hvor ca. 60.000 mennesker gik på gaden alene i hovedstaden Bratislava for at protestere mod Ficos orientering mod øst og det, som kritikere beskriver som snigende autoritarisme. Regeringens lovgivningsmæssige dagsorden, herunder reformer af den offentlige tv- og radiostation RTVS med henblik på at øge statens kontrol samt foranstaltninger rettet mod NGO’er, der er kritiske over for regeringen, har udløst skarp kritik fra EU og internationale tilsynsorganer. Fico genvandt med succes sin koalitions parlamentariske flertal i marts 2025 efter nogle afhoppere blandt Hlas- og SNS-parlamentsmedlemmerne i slutningen af 2024. Efter aftaler med de afhoppede parlamentsmedlemmer, hvor to blev udnævnt til at lede investeringsministeriet og en tredje til minister for turisme og sport, sikrede Fico sig et stabilt flertal på 79 mandater i det 150-mand store parlament. Disse aftaler indebar, at oprørske parlamentsmedlemmer blev erstattet med regeringsloyale medlemmer, hvilket løste interne konflikter og det lovgivningsmæssige dødvande. Oppositionen er fortsat splittet, idet partier som PS, SaS og KDH kæmper for at samle sig om et fælles program, hvilket gør det vanskeligt for dem at udnytte regeringens svagheder.
Fremadrettet er Slovakiets politiske kurs fortsat usikker. Hvis Ficos koalition overlever, kan den forstærke sin nationalistiske og illiberale politik, hvilket vil belaste forholdet til EU yderligere og risikere sanktioner eller begrænset adgang til EU-midler, som er afgørende for landets økonomiske genopretning. De igangværende offentlige protester og potentielle arbejdsuroligheder, især i lyset af det stigende økonomiske pres fra handelsspændinger og inflation, kan undergrave regeringens legitimitet. Omvendt står oppositionen, hvis der udskrives snapvalg, over for udfordringen med at danne en stabil regering i et dybt splittet politisk landskab. »Progressive Slovakia«, som står stærkt i meningsmålingerne blandt EU-venlige vælgere, kan få svært ved at bygge bro over kløften til de mere konservative eller centristiske partier, hvilket potentielt kan føre til et parlament uden flertal eller endnu en ustabil koalition. De nationalistiske og populistiske understrømme, som forstærkes af SNS og mindre højreekstremistiske grupper som Republika, vil sandsynligvis fortsætte og udnytte frustrationerne blandt befolkningen i landdistrikterne og arbejderklassen over økonomisk ulighed og kulturelle forandringer. Den bredere samfundsmæssige splittelse mellem pro-europæiske og nationalistiske fraktioner vil fortsat præge den offentlige debat, hvor emner som EU-støtte, energipolitik og holdningen til konflikten mellem Rusland og Ukraine vil udgøre de vigtigste stridspunkter. Geopolitisk vil Slovakiets position inden for EU og NATO fortsat være et brændpunkt, hvor Ficos retorik og politik sætter landets vestlige alliancer på prøve.