Europa
Bosnien-Hercegovina
Kina
Rumænien
Ungarn
Tyrkiet
PolenStabil vækst fortsætter ind i 2025
Den serbiske økonomi forventes at opretholde en robust vækst i 2025, drevet af en stærk indenlandsk efterspørgsel og et mere gunstigt investeringsklima. Husholdningernes forbrug (66 % af BNP) vil drage fordel af stigende reallønninger, understøttet af stigninger i lønninger og pensioner. Virksomhederne vil igen drage fordel af ekspansive offentlige tiltag, herunder højere infrastrukturudgifter og investeringsincitamenter for udenlandske investorer. Inflationen forventes dog at forblive på den øvre grænse af det mål, der er fastsat af Serbiens Nationalbank (4,5 %), hvilket får centralbanken til at opretholde høje rentesatser, hvilket kan dæmpe kreditvæksten for både virksomheder og husholdninger.
Samtidig tiltrækker den serbiske økonomi fortsat betydelige mængder udenlandsk kapital, især inden for fremstillings- og energisektorerne, hvilket yderligere styrker landets produktionskapacitet. Udviklingen af infrastrukturprojekter, delvist drevet af regeringens initiativ »Leap into the Future – Serbia Expo 2027«, forventes at modernisere transportsektoren og forbedre den logistiske effektivitet. Samtidig har udvidelsen af energiproduktionskapaciteten, især gennem investeringer i vedvarende energi, til formål at afhjælpe strukturelle mangler i sektoren og sikre en mere stabil elforsyning til virksomhederne.
Arbejdsmarkedet vil fortsat udgøre en stor udfordring. Serbien havde en arbejdsløshedsprocent på 8,6 % ved udgangen af 2024, hvilket stadig giver anledning til bekymring trods bestræbelserne på at få økonomien på fode igen. Væksten i fremstillingssektoren, især inden for bilindustrien, samt udvidelsen af servicesektoren forventes at sætte skub i jobskabelsen og bidrage til et gradvist fald i arbejdsløsheden i 2025. En styrkelse af arbejdsstyrkens kompetencer gennem uddannelsesprogrammer, der er skræddersyet til erhvervslivets behov, kan også være med til at dæmpe udvandringen af kvalificeret arbejdskraft til udlandet og understøtte produktivitetsvæksten. Behovet for at forbedre erhvervsklimaet og fremskynde strukturreformer udgør dog fortsat en central udfordring for at sikre en bæredygtig vækst.
De offentlige finanser under pres
Budgettet vil fortsat være i underskud i 2025 som følge af en kraftig stigning i udgifterne (lønninger i den offentlige sektor, infrastruktur og forsvar) samt høje finansieringsomkostninger. Stigningen på 8 % i lønningerne i den offentlige sektor i 2025 vil sammen med investeringerne i Serbia Expo 2027 øge statens økonomiske byrde. Derudover vil købet af 12 Rafale-kampfly (til 2,5 mia. EUR) og genindførelsen af værnepligt i 2025 lægge yderligere pres på budgettet. For at dække disse finansieringsbehov er regeringen afhængig af internationale og indenlandske obligationsmarkeder samt projektlån fra sine partnere. Den offentlige gæld, der anslås til 47 % af BNP i 2024, ligger fortsat på et moderat niveau, og dens andel af BNP forventes at fortsætte med at falde. Imidlertid er ca. 70 % af gælden ekstern og denomineret i udenlandske valutaer (hovedsageligt euro), hvilket øger valutakursrisikoen. Ikke desto mindre bidrager dinarens faste kursbinding til euroen og den betydelige andel af officielle kreditorer (55 %) til at afbøde risikoen.
På det eksterne plan vil betalingsbalancens løbende poster fortsat udvise et underskud i 2025, drevet af høje importtal som følge af stærk forbrugerefterspørgsel, infrastrukturprojekter og indkøb af militært udstyr. Samtidig vil den svage økonomiske vækst i Den Europæiske Union begrænse eksportvæksten, især inden for landbrugsfødevare-, bil-, metallurgi-, elektrisk udstyrs- og plastsektorerne. Tjenesteydelser – især turisme, it-tjenester og vejtransport – samt pengeoverførsler fra diasporaen vil dog delvist opveje handelsunderskuddet. Underskuddet på betalingsbalancen vil i vid udstrækning blive finansieret af udenlandske direkte investeringer (FDI) og porteføljeinvesteringer, hvilket også vil bidrage til at øge valutareserverne.
Indviklet i stor politisk uro
Det serbiske politiske landskab domineres af det nationalistisk-konservative Serbiske Fremskridtsparti (SNS) – som har været ved magten siden 2012 og ledes af præsident Aleksandar Vučić. SNS styrkede sin position yderligere efter at have vundet det ekstraordinære valg i december 2023 med 48,1 % af stemmerne (129 af 250 pladser i parlamentet). Partiet står over for en splittet politisk opposition, der kritiserer regeringspartiet og præsidenten for deres stramme greb om institutionerne og medierne. Vučić har hidtil draget fordel af en svag opposition og stærk opbakning fra befolkningen på baggrund af kraftig økonomisk vækst og nationalistiske strømninger. SNS’ dominans giver dog anledning til bekymring med hensyn til magtadskillelse, mediepluralisme og bekæmpelsen af korruption. På den indenrigspolitiske scene udøver den udøvende magt betydelig indflydelse: præsidentembedet, regeringen og parlamentet er formelt set adskilte, men der mangler til tider reelle institutionelle kontrolmekanismer. Internationale observatører (OSCE, EU) har rapporteret om uregelmæssigheder ved forskellige valg, og tilbagevendende protester understreger den voksende utilfredshed i civilsamfundet.
Siden slutningen af 2024 har Serbien været konfronteret med Det Serbiske Fremskridtspartis (SNS) alvorligste politiske krise, siden partiet kom til magten. Sammenstyrtningen af den nyrenoverede tagkonstruktion over togstationen i Novi Sad i november 2024, der kostede 15 mennesker livet, udløste omfattende protester, der fordømte korruption og manglende gennemsigtighed i offentlige udbud. Under stigende pres trådte premierminister Milos Vucevic tilbage den 28. januar 2025, hvilket kastede regeringen ud i usikkerhed. Offentlighedens mistillid er fortsat stor på trods af præsident Vučićs forsøg på at dæmpe spændingerne ved at frigive dokumenter, stille embedsmænd til ansvar og benåde nogle af de anholdte demonstranter. Hvis der ikke hurtigt dannes en ny regering, bliver man nødt til at udskrive et ekstraordinært valg, og der vil sandsynligvis blive afholdt parlamentsvalg i foråret 2025. SNS-lederne satser på en splittet opposition – som hovedsageligt består af unge og er koncentreret i de større byer – for at bevare magten, selvom de risikerer at miste deres parlamentariske flertal. På det sociale område kæmper Serbien fortsat med høj arbejdsløshed, vedvarende korruption og hjerneflugt, især blandt unge fagfolk. Trods stærk økonomisk vækst skaber uligheden frustration og udløser protestbevægelser, hvilket tvinger regeringen til at love reformer for at opretholde den indenlandske stabilitet.
Serbien følger en multipolær tilgang, hvor man opretholder dialogen med EU, USA, Rusland og Kina, samtidig med at man fortsætter sin vej mod EU-tiltrædelse. Kosovo-spørgsmålet udgør fortsat en væsentlig hindring, ligesom bekymringerne over vestligt pres for en formel anerkendelse af Kosovos uafhængighed. NIS, landets største olie- og gasselskab, der ejes med flertal af Gazprom Neft og Gazprom, har siden januar 2025 været omfattet af amerikanske sanktioner mod den russiske energisektor. Selvom disse sanktioner er blevet suspenderet indtil den 28. marts 2025 for at give mulighed for en omstrukturering af aktionærsammensætningen, understreger de Serbiens delikate position – hvor landet skal balancere sine energibånd til Moskva, som det ikke pålægger sanktioner, med sit forsøg på at søge tættere bånd til EU.