Schweiz

Den økonomiske vækst forbliver moderat i 2025

Den schweiziske økonomi voksede moderat i 2024 på trods af euroområdets svage resultater og stigende global politisk usikkerhed. Et relativt stærkt privat forbrug samt licensindtægter fra UEFA EURO 2024-kampene og De Olympiske Lege i Paris havde en mærkbar indvirkning i Schweiz. Økonomien forventes at forblive robust. Det private forbrug forventes at udvise stabil vækst og fortsat udgøre en vigtig søjle i den samlede vækst. Selvom inflationen sandsynligvis vil svinge en smule i løbet af året, forventes den desuden aldrig at nå op på 1 % og vil ligge betydeligt lavere end i de seneste tre år. Både energi- og fødevarepriserne faldt i anden halvdel af 2024, hvilket sikrer et lavt udgangspunkt i 2025. Derudover blev den hypotekariske referencerente („hypothekarischer Referenzzinssatz“), som den schweiziske regering fastsætter for at regulere markedet og vejlede bankerne, sænket i begyndelsen af marts 2025 fra 1,75 % til 1,5 %, dvs. det laveste niveau siden december 2023. Det er første gang siden marts 2020, at regeringen har sænket renten, hvilket kan få indflydelse på alle nye huslejer (60 % af husholdningerne er lejere), som bør drage fordel af en lavere husleje. For det andet vil forbruget også blive påvirket af yderligere stigende udgifter til den obligatoriske sygesikring. Den gennemsnitlige præmie vil stige med 6 % i 2025. Dette er dog lavere end stigningen i 2024, der i gennemsnit lå på 8,7 %. I mellemtiden forventes de nominelle lønninger at stige yderligere med 1,4 % i 2025. Selvom lønvæksten vil være lavere end i de sidste to år (henholdsvis 1,7 % og 1,6 %), vil inflationen også være lavere, hvilket vil resultere i en mærkbart højere reallønvækst end i de foregående år (1,0 % i stedet for 0,5 % i 2024), hvilket vil forbedre købekraften.

Et lavere inflationspres havde allerede fået Den Schweiziske Nationalbank (SNB) til at sænke sin styringsrente fire gange i 2024, fra 1,75 % ned til 0,5 %. I marts 2025 fulgte endnu en rentenedsættelse på 25 basispoint, hvilket bragte renteniveauet ned på 0,25 %, hvilket anses for at være det neutrale niveau. Da vi ikke forventer, at pengepolitikken bliver ekspansiv, forventer vi ingen yderligere rentenedsættelser i år. Selvom den lavere rente burde understøtte den kreditbaserede finansiering af virksomhedernes investeringer, kan den store globale geopolitiske usikkerhed – og især den potentielle handelskonflikt med USA – få virksomhederne til at indtage en afventende holdning. Ikke desto mindre bør der komme positive effekter fra byggesektoren. Mens erhvervsbyggeriet også vil forblive i bero, forventes boligbyggeriet at komme langsomt tilbage fra et lavt niveau. De førende indikatorer og det stigende antal byggetilladelser peger i denne retning. Derudover er anlægsbyggeriet – hovedsageligt inden for offentlig transport, infrastruktur og sundhedssektoren – fortsat en vigtig drivkraft for byggeriet. Projekterne omfatter eksempelvis udvidelsen af Gotthard-tunnelen med en anden tunnelrør (samlede projektomkostninger på 2,1 mia. CHF), kapacitetsudvidelse af jernbanestationerne i Genève og Lausanne samt udvidelsen af solcelleanlægsprojekterne i Alperne (Solar Express). Der er også planer om at udvide Universitetsklinikken i Zürich og andre bygninger på universitetsområdet.

Udsigterne for den schweiziske storstilet udenrigshandel er særligt vanskelige at forudsige på grund af den usikre amerikanske handelspolitik. Schweiz havde i 2023 et handelsbalanceoverskud på 34,25 mia. CHF over for USA, hvilket er det største handelsoverskud over for nogen handelspartner (4,3 % af BNP). Eksporten af lægemidler spiller en vigtig rolle og vil blive hårdt ramt af toldafgifter. Hvis der ikke sker en væsentlig eskalering af handelskonflikten med USA, vil udenrigshandelen sandsynligvis udvikle sig moderat med en stærk eksport af lægemidler, mens den globale efterspørgsel efter maskiner, elektronik og ure formentlig vil fortsætte med at falde. En stærkere efterspørgsel efter finansielle tjenesteydelser og solide indtægter fra turismen bør delvist opveje dette. En væsentlig negativ faktor, der påvirker den schweiziske økonomis realvækst, er fraværet af større internationale sportsbegivenheder i 2025. De store arrangører af sportsbegivenheder (f.eks. FIFA, UEFA og IOC) understøtter økonomien gennem deres licensindtægter. Da store (herre-)fodboldbegivenheder og De Olympiske Lege kun finder sted hvert andet år, vil dette udgøre en hæmsko for økonomien i 2025.

Sunde offentlige finanser, men flere sociale udgifter er i sigte

De offentlige finanser viser fortsat et lille overskud for de samlede offentlige regnskaber takket være bedre resultater i kantonerne og i det sociale sikringssystem, hvilket mere end opvejer et øget underskud på føderalt niveau. Fra 2026 vil grundpensionen omfatte en 13. månedsudbetaling. Det er dog stadig uklart, hvordan dette skal finansieres (enten gennem højere indtægter eller et budgetunderskud). De ekstra omkostninger beløber sig til 4,1 mia. CHF i 2026 (0,5 % af BNP i 2024). Under alle omstændigheder er den offentlige gæld fortsat meget lav og giver ikke anledning til bekymring.

Landet opviser konsekvent et overskud på betalingsbalancens løbende poster takket være det betydelige handelsoverskud, som i 2024 udgjorde 14 % af BNP. Selvom finans- og forsikringssektoren sammen med sportslicenser spiller en vigtig rolle i betalingsbalancen, udviser tjenesteydelses- og primærindkomstbalancen (f.eks. indtægter fra investeringer i udlandet og grænsearbejdere) strukturelt set et lille underskud. Derudover er der det strukturelle underskud på saldoen for sekundærindkomst (overførsler), som skyldes udenlandske arbejdstagere, der arbejder i Schweiz og sender en del af deres indkomst hjem (403.000 ansatte i 2024, svarende til 7,6 % af det samlede antal ansatte). I 2025 forventes en eventuel forbedring af handelsoverskuddet på varer og højere indtægter fra finansielle tjenesteydelser at blive udlignet på grund af manglen på store sportsbegivenheder. Dette forventes at holde betalingsbalancens løbende poster stort set uændret.

De betydelige schweiziske aktiver i udlandet, som skyldes tilbagevendende overskud på betalingsbalancen, giver landet mulighed for at nyde godt af en betydelig positiv nettoinvestering i udlandet (111 % af BNP ved udgangen af september 2024), hvis størrelse varierer afhængigt af aktiekurserne og USD/CHF-valutakursen.

Stabil indenrigspolitisk situation, men den nye handelsaftale med EU kan komplicere forholdene

Det schweiziske politiske system er yderst stabilt takket være landets tradition for politisk konsensus. De vigtigste beslutninger træffes ved folkeafstemninger. Forbundsrådet, dvs. regeringen, består af syv ministre. Præsidenten vælges blandt denne gruppe for et år ad gangen, og posten skifter mellem medlemmerne. Siden 1959 har Forbundsrådet været sammensat efter den såkaldte »magiske formel«, hvor de tre største partier ved parlamentsvalget får to pladser hver, og det fjerde parti får én plads. For at komme ind i Forbundsrådet skal et »nyt« parti placere sig blandt de fire største ved to på hinanden følgende valg, hvilket er sjældent. Derfor har rådets partisammensætning ikke ændret sig siden det seneste parlamentsvalg i oktober 2023. Det højreorienterede, nationalkonservative SVP, det socialdemokratiske SP og det liberale FDP har to pladser hver, mens det kristendemokratiske Centerpartiet har én plads. Det næste parlamentsvalg er planlagt til 2027.

Forholdet mellem Schweiz og Den Europæiske Union er blevet forbedret. Det største problem ligger i handelsaftalerne, som også omfatter dele af reglerne om migration og beskyttelse af arbejdstagere. De bilaterale aftaler I og II fra 2002 og 2005 samt i alt 120 individuelle aftaler er i øjeblikket gældende. I 2008 indledtes forhandlinger om en altomfattende handelsaftale, der skulle sammenfatte og ajourføre de eksisterende individuelle aftaler. Efter flere års forhandlinger besluttede den schweiziske regering imidlertid i 2021 ikke at undertegne den endelige aftale, da det stod klart, at den ville være blevet forkastet ved en folkeafstemning. Den Europæiske Unions Domstols rolle som tvistbilæggelsesmekanisme, der kunne begrænse Schweiz’ suverænitet, blev afvist. Bevarelsen af det høje niveau for løn- og arbejdstagerbeskyttelse i Schweiz var et væsentligt stridspunkt, der udsprang af frygten for uhæmmet indvandring fra EU, ligesom muligheden for, at EU-borgere kunne modtage schweizisk socialhjælp. Forholdet blev anspændt, men forhandlingerne blev genoptaget i marts 2023 og afsluttet i december 2024 med en ny aftale. Den nye aftale indeholder nu en beskyttelsesklausul vedrørende migration. Den frie bevægelighed for personer mellem EU og Schweiz kan begrænses, hvis den forårsager alvorlige økonomiske og sociale problemer. Hvis EU ikke godkender begrænsningen, vil en neutral voldgiftsret træffe afgørelse. EU-Domstolens beføjelser vil ligeledes blive begrænset for at bevare Schweiz’ suverænitet. Hvis EU-retten er i strid med schweizisk lovgivning, vil en voldgiftsret ligeledes træffe afgørelse i sagen. Den behøver ikke at henvise til EU-Domstolen for at fortolke EU-retten.

Den nye aftale skal endnu ratificeres. Der er planlagt en folkeafstemning i Schweiz i slutningen af 2025 eller begyndelsen af 2026. Det er stadig usikkert, om aftalen vil blive godkendt, da især SVP, der var det stærkeste parti ved det seneste valg, modsætter sig tættere bånd til EU. Forbundsrådet har derfor besluttet at opdele den samlede pakke og udarbejde fire delaftaler (fri bevægelighed for personer og landtransport, elmarkedet, fødevaresikkerhed og sundhed). Disse delaftaler kan derefter stemmes om hver for sig ved folkeafstemninger. Det er dog uklart, hvordan EU vil reagere, hvis kun dele af aftalen bliver godkendt.

Betaling

Veksler og checks anvendes ikke i vid udstrækning i Schweiz på grund af uoverkommelige bank- og skatteomkostninger. Stempelafgiften på veksler udgør 0,75 % af hovedstolen for indenlandske veksler og 1,5 % for internationale veksler.

Erhvervsdrivende stiller særligt strenge krav til den formelle gyldighed af checks og veksler som betalingsmidler.

Indenlandske og internationale betalinger foretages normalt via bankoverførsel – især via det elektroniske SWIFT-netværk, som de største schweiziske banker er tilsluttet. SWIFT tilbyder en hurtig og effektiv måde at behandle betalinger på til lave omkostninger.

Inddrivelse af gæld

Det schweiziske retssystem har visse tekniske særlige træk, herunder: Eksistensen af en administrativ myndighed kaldet Tilsyns- og Konkurskontoret (Office des poursuites et des faillites / Betreibungs und Konkursamt / Ufficio di esecuzione e fallimenti) i hvert kanton, med flere kontorer på lokalt forvaltningsniveau, som er ansvarlige for at fuldbyrde retskendelser. Deres funktioner er reguleret af føderal lovgivning. Berørte parter kan indse eller få udskrifter fra kontorets registre; en ny, samlet civilproceslov, udarbejdet af en ekspertkommission og godkendt af Forbundsrådet, trådte i kraft i 2011. Denne lov medførte ophævelsen af de 26 kantonale proceslove, som hæmmede retssystemets effektivitet. Ikke desto mindre kræver retssager bistand fra en advokat, der er fortrolig med retsorganisationen i den jurisdiktion, hvor sagen er indledt, samt med det sprog, der skal anvendes i retssagen (fransk, tysk eller italiensk).

Forligsfasen

Inddrivelsesprocessen indledes med fremsendelse af et sidste varsel, helst som anbefalet brev (hvilket gør det muligt at pålægge morarenter). I varslet opfordres debitor til inden for to uger at betale det skyldige hovedbeløb samt morarenter beregnet efter den lovbestemte sats på 5 % (medmindre parterne har aftalt andet).

Retssag

Hvis der ikke sker betaling, kan kreditor indgive en underskrevet og udfyldt begæringsformular (réquisition de poursuite) til Tvangsekspeditions- og Konkurskontoret. Dette kontor forkynder derefter skyldneren en endelig betalingspåbud, der skal efterkommes inden for 20 dage, regnet fra datoen for forkyndelsen af begæringen.

Selvom denne procedure er meget nem at anvende for kreditorer, giver den ikke desto mindre skyldneren mulighed for at gøre indsigelse mod påbuddet inden for 10 dage efter forkyndelsen uden at skulle angive begrundelse. I sådanne tilfælde er kreditorernes eneste mulighed for at opnå oprejsning at anlægge en formel retssag, medmindre der foreligger ubetinget bevis for gælden, der kan afvise skyldnerens indsigelse.

Inden der indledes en formel retssag, er det obligatorisk at gennemføre mægling eller forlig for en fredsdommer. Dette gælder dog ikke for tvister, der hører under Zürichs handelsret, eller sager, hvor begge parter har aftalt at fravige denne procedure, og hvor kravet overstiger 100.000 CHF.

Retssager indebærer indledning af en formel (og nu ensrettet) procedure, der omfatter skriftlige og mundtlige faser, med mulighed for at afhøre vidner under en retshøring. Disse procedurer kan vare fra et til tre år, afhængigt af kantonen.

Omvendt kan en kreditor, der er i besiddelse af et ubetinget gældsbevis underskrevet af debitor (ethvert originalt dokument, hvori køberen anerkender sin gæld – såsom en veksler eller en check), kan han anmode om midlertidig ophævelse af skyldnerens indsigelse (main levée de l’opposition) uden at skulle møde op i retten. Dette er en forenklet procedure, der er hurtig og relativt let at opnå, og hvor rettens afgørelse baseres på de dokumenter, som sælgeren har fremlagt.

0

Når denne ophævelseskendelse er afsagt, har kreditor 20 dage til at indbringe sagen for dommeren for at opnå gældens frigivelse (libération de dette) og efterfølgende opnå en fuldbyrdelsesordre. Når retten har afsagt en endelig kendelse, udsteder fuldbyrdelses- og konkursmyndigheden en fuldbyrdelsesordre eller en konkursbegæring (commination de faillite). Denne konkursbegæring giver kreditor mulighed for at indgive en konkursbegæring til retten. Ved modtagelse af denne begæring fastsætter retten en retsmøde og sender en skriftlig indkaldelse til begge parter. Hvis debitor ikke foretager betaling, og kreditor ikke trækker sin begæring tilbage, erklærer retten det skyldnerfirma for konkurs.

Sager behandles enten ved en ret i første instans eller ved en distriktsret. Der findes handelsretter, der ledes af et panel bestående af professionelle og ikke-professionelle dommere, i fire tysktalende kantoner: Aargau, Bern, St. Gallen og Zürich.

Når der er indgivet appel til kantonsretten – som sidste instans for krav på over 30.000 CHF – behandles sagerne af den øverste føderale retsinstans: Den Schweiziske Forbundsdomstol (Tribunal fédéral Suisse / Schweizerisches Bundesgericht / Tribunale federale svizzero), der har hjemsted i Lausanne.

0

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

Insolvensbehandling

REORGANISATIONSPROCEDURER

Restruktureringsprocedurer (Nachlassverfahren) kan indledes enten af skyldneren eller af kreditor. Kuratoren træffer de nødvendige foranstaltninger for at forberede kreditorernes og domstolens godkendelse af akkordaftalen. Der udarbejdes derefter en opgørelse, hvor alle aktiver værdiansættes. Godkendelse af aftalen kræver et flertal blandt enten et flertal af kreditorerne, der repræsenterer to tredjedele af den samlede gæld, eller en fjerdedel af kreditorerne, der repræsenterer tre fjerdedele af den samlede gæld. Når aftalen er godkendt, skal den bekræftes af retten. Herefter bliver den gyldig og bindende for alle kreditorer med fordringer, der er omfattet af aftalen.

KONKURSBEHANDLING

En virksomhed kan erklæres konkurs af retten og underkastes en konkursbehandling, hvis en kreditor med held har anmodet herom, efter at en debitor har erklæret sig insolvent. Retten afgør, om der skal anvendes en summarisk eller en ordinær procedure, eller om der skal indledes en konkursbehandling (hvis aktiverne ikke er tilstrækkelige til at dække de forventede omkostninger ved behandlingen). Kuratoren udarbejder derefter en boopgørelse. Der pålægges en summarisk konkursbehandling, hvis det er usandsynligt, at provenuet fra aktiverne vil dække omkostningerne ved en almindelig konkursbehandling. I dette tilfælde afholdes der ingen kreditorforsamlinger, og konkurskontoret går videre til likvidation og realisering af aktiverne uden kreditorernes deltagelse.

Hvis der skal anvendes almindelig konkursbehandling, offentliggør kuratoren en konkursmeddelelse, hvori alle kreditorer og debitorer pålægges at indgive deres krav og gæld inden for 30 dage. Denne meddelelse indkalder kreditorerne til et første møde (hvor de kan udpege en privat kurator i stedet for det statslige konkurskontor) og til et kreditorudvalg. Der indkaldes til et andet møde med henblik på at indlede eller fortsætte krav mod tredjemand og for at aftale metoden til realisering af aktiverne i konkursboet.

0

Senest opdateret: marts 2025