Stort set stabil økonomisk vækst
Den schweiziske økonomi voksede med solide 1,4 % i 2025, hvilket er uændret i forhold til året før. Dette er noget opmuntrende, da den lille og åbne økonomi (udenrigshandlen udgør hele 125 % af BNP) er meget sårbar over for eksterne chok. Den generelt træg globale økonomiske udvikling og de nyligt indførte amerikanske toldafgifter (USA stod for 19 % af Schweiz’ eksport i 2025) lægger derfor en dæmper på udviklingen i det schweiziske reale BNP. Vi forudser derfor en gradvis afmatning i 2026. I den henseende var udviklingen i 1. kvartal 2026 skuffende, da økonomien kun voksede med beskedne 0,4 % år-til-år (y/y), inden den skiftede op i et langt højere gear i april-juni. Drevet af den solide udvikling i den kemiske og farmaceutiske sektor, som tegner sig for mere end 50 % af Schweiz’ eksport, steg den reale BNP-vækst til 1,5 % år-til-år, hvilket er det højeste niveau siden 2021. Lige så positivt er det, at det private forbrug vil blive understøttet af det robuste arbejdsmarked. Arbejdsløsheden lå på meget lave 3,1 % i juli 2026, og reallønningerne steg med 1,6 % i 2025, hvilket var den hurtigste vækst siden 2020. Efter at være styrtdykket i marts i kølvandet på udbruddet af Iran-krigen steg forbrugertilliden i fire på hinanden følgende måneder i perioden april-juli og ligger i øjeblikket kun lidt under sidste års niveau (minus 35 point mod minus 33 point et år tidligere). Dette giver også anledning til forsigtig optimisme med hensyn til det private forbrug i 2026-2027, især i betragtning af at pensionerne også forventes at stige. Lave renter og det robuste boligmarked vil ligeledes understøtte økonomien, mens de offentlige udgifter er steget i et vist omfang, hvilket også vil have en positiv indvirkning på væksten. De største risici for den schweiziske økonomi i prognoseperioden vil komme fra udviklingen i udlandet: Geopolitisk uro udøver opadgående pres på den schweiziske franc (en klassisk sikkerhedsvaluta), hvilket kan kræve konstant indgriben fra centralbanken på et tidspunkt, hvor den igangværende fragmentering af den internationale handel også skaber modvind for Schweiz’ eksportindustrier.
På baggrund af et lavere inflationspres sænkede Den Schweiziske Nationalbank (SNB) renten fra 1,75 % i juni 2023 til 0,0 % i midten af 2025. I modsætning til ECB hævede SNB ikke sin styringsrente i kølvandet på udbruddet af Iran-krigen, da chokket i energipriserne var langt mindre i Schweiz end i den tilstødende eurozone. Inflationen steg midlertidigt fra 0,1 % i begyndelsen af 2026 til 0,6 % i både april og maj, før den faldt til 0,4 % i juli. Schweiz er beskyttet mod prisstigninger på de globale energimarkeder af to årsager. For det første holder den stærke franc importprisinflationen i skak. For det andet spiller olie og gas, i modsætning til i nogle andre europæiske lande, ikke en fremtrædende rolle i landets elforsyningssammensætning, som består af 60 % vandkraft, 30 % kernekraft og kun 0,5 % kulbrinter. Da de indenlandske transportomkostninger imidlertid afhænger af oliepriserne, forventes inflationen at stige en smule i 2026-27 sammenlignet med 2025, men vil ikke desto mindre forblive komfortabelt i den nedre ende af SNB’s målbånd på 0 %-2 %, hvilket dermed mindsker sandsynligheden for rentestigninger. Dette bør også have positive effekter på virksomhedernes investeringsaktivitet, men en høj grad af geopolitisk usikkerhed vil modvirke nogle af disse effekter i den nærmeste fremtid.
Samtidig er antallet af virksomhedskonkurser steget kraftigt i de seneste kvartaler. I 2025 steg antallet af konkurser med 54 % og nåede et nyt rekordhøjt niveau på 9.314 sager. Nylige ændringer i konkurslovgivningen, der nu tvinger offentlige kreditorer såsom skatte- og toldmyndigheder eller sociale sikringsudbydere til at indlede sager tidligere, har dog spillet en afgørende rolle i denne udvikling, da mange konkurser nu indtræffer tidligere. Desværre viser data for januar til juni 2026, at tendensen fra 2025 sandsynligvis vil fortsætte: konkurserne blandt virksomheder steg med 43 % i første halvår af 2026, hvilket understreger et usædvanligt højt kreditrisikoniveau i landet. Med undtagelse af byggesektoren rapporterede alle andre brancher om flere konkurser.
Den offentlige gæld er lav, og overskuddet på de løbende poster er betydeligt, om end det er faldende
I modsætning til de fleste andre udviklede markeder er den offentlige gæld og den finanspolitiske balance ikke en kilde til bekymring for Schweiz. Som følge af »Relief Package 27«, en besparelsesforanstaltning indført for at reducere de føderale udgifter på områder som dekarbonisering, uddannelse, integration og udviklingsbistand, forventes der endnu et overskud på det føderale budget i 2026-2027. Forsvaret og det offentlige pensionssystem vil opleve højere udgifter i den kommende periode, hvor pensionsudgifterne vil blive påvirket af demografiske ændringer. Derudover vil pensionisterne, efter en vellykket folkeafstemning i 2024, drage fordel af indførelsen af en trettende månedlig udbetaling hvert år, hvoraf den første vil blive udbetalt i december 2026. Hovedsageligt takket være højere selskabsskatter på overskud i medicinalindustrien end forventet vil de schweiziske offentlige finanser udvise et strukturelt overskud, hvilket også vil muliggøre en mindre stigning i momssatsen fra 2028 end oprindeligt planlagt. I modsætning til den gennemsnitlige offentlige gæld i euroområdet, der i 2. kvartal 2026 udgjorde næsten 90 % af BNP, har Schweiz takket være sin solide budgetpolitik en offentlig gældsbyrde på under 40 %, et niveau, der sandsynligvis vil falde yderligere i prognoseperioden.
Desuden understøttes Cofaces fremragende landerisikovurdering for Schweiz på A1 også af landets betydelige og vedvarende overskud på betalingsbalancens løbende poster. Den primære indkomstbalance (f.eks. nettoindtægter fra investeringer i udlandet og grænsearbejdere) og tjenesteydelsesbalancen udviser strukturelt underskud. Derudover er der et vedvarende underskud på den sekundære indkomstbalance (overførselsbalancen), hvilket skyldes, at udenlandske medarbejdere, der arbejder i Schweiz, sender en del af deres indkomst hjem. I 2. kvartal 2026 havde 1,9 millioner arbejdstagere i Schweiz et udenlandsk pas. Dette svarer til næsten 35 % af arbejdsstyrken (en stigning fra 25 % i 1991). Disse underskud opvejes dog mere end rigeligt af det store overskud i varehandelen. I denne sammenhæng er den kemiske og farmaceutiske sektor af afgørende betydning for landets betalingsbalance, da de tegner sig for 53 % af vareeksporten. Selvom den stærke franc, geopolitiske risici og indførelsen af handelsbarrierer fremover vil udhule overskuddet på de løbende poster, forventes det at forblive over 6 % af BNP i 2026-27.
Tilstedeværelsen af omfattende schweiziske aktiver i udlandet takket være vedvarende og konsistente overskud på de løbende poster gør det muligt for landet at nyde godt af en betydelig positiv nettointernational investeringsposition (974 mia. CHF, svarende til 112 % af BNP i 1. kvartal 2026), hvis størrelse varierer afhængigt af aktiekurserne og USD/CHF-valutakursen. Desuden mindsker SNB’s betydelige valutareserver også risiciene.
Konsensus holder den politiske risiko lav, men de bilaterale aftaler III med EU skal stadig ratificeres
Det schweiziske politiske system er yderst stabilt takket være landets tradition for politisk konsensus. De vigtigste beslutninger træffes ved folkeafstemninger. Forbundsrådet, dvs. regeringen, består af syv ministre. Formanden vælges blandt disse for et år ad gangen, hvorefter formandskabet skifter. Siden 1959 har sammensætningen af Forbundsrådet været fastlagt efter den såkaldte »magiske formel«, hvor de tre største partier ved parlamentsvalget får to pladser hver, og det fjerde parti får én plads. For at komme ind i Forbundsrådet skal et »nyt« parti placere sig blandt de fire største ved to på hinanden følgende valg, hvilket er sjældent. Derfor har rådets partisammensætning ikke ændret sig siden det sidste parlamentsvalg i oktober 2023. Det højreorienterede, nationalkonservative SVP, det socialdemokratiske SP og det liberale FDP har to pladser hver, mens det kristendemokratiske Centerpartiet har én plads. Det næste parlamentsvalg er planlagt til slutningen af 2027, og SVP ligger i øjeblikket i spidsen i meningsmålingerne med 29 %, langt foran SP (18 %) og Centerpartiet (15 %).
Forholdet mellem Schweiz og Den Europæiske Union er blevet forbedret. Det største problem stammer fra handelsaftalerne, som også omfatter visse regler om migration og beskyttelse af arbejdstagere. De bilaterale aftaler I og II fra henholdsvis 2002 og 2005 samt i alt 140 individuelle aftaler er i øjeblikket gældende. I 2008 indledtes forhandlinger om en altomfattende handelsaftale, der skulle sammenfatte og opdatere de eksisterende individuelle aftaler. Efter flere års forhandlinger besluttede den schweiziske regering imidlertid i 2021 ikke at underskrive den endelige aftale, da det stod klart, at den ville blive forkastet ved en folkeafstemning. Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) rolle som tvistbilæggelsesinstans, der kunne begrænse Schweiz’ suverænitet, blev afvist. Bevarelsen af det høje løn- og arbejdstagerbeskyttelsesniveau i Schweiz var et væsentligt stridspunkt på baggrund af frygten for uhæmmet indvandring fra EU, ligesom EU-borgeres mulige modtagelse af schweizisk socialhjælp. Forholdet blev anspændt, men forhandlingerne blev genoptaget i 2023 og afsluttet i slutningen af 2024 med en ny aftale, der fik navnet »Bilaterals III«. Den nye aftale indeholder nu en beskyttelsesklausul vedrørende indvandring. Den frie bevægelighed for personer mellem EU og Schweiz kan begrænses, hvis den medfører alvorlige økonomiske og sociale problemer. Hvis EU ikke godkender begrænsningen, vil en neutral voldgiftsret træffe afgørelse i sagen. EU-Domstolens beføjelser vil ligeledes blive begrænset for at bevare Schweiz’ suverænitet. Hvis EU-retten er i strid med schweizisk lovgivning, vil en voldgiftsret også træffe afgørelse i sagen. Den behøver ikke at henvise til EU-Domstolen for at fortolke EU-retten.
Bilaterale III-aftalen er dog endnu ikke ratificeret, og der forventes at blive afholdt en folkeafstemning i 2027. De fleste politiske grupper og det indflydelsesrige erhvervsliv støtter aftalen, men SVP, landets største parti, er imod tættere bånd til EU. Nederlaget for forslaget »Nej til 10 millioner i Schweiz« ved en folkeafstemning i juni 2026, der havde til formål at fastsætte et loft for befolkningstallet (hvilket ville have haft konsekvenser for aftalerne om fri bevægelighed med EU), betyder, at det EU-kritiske lejr for nylig har mistet noget terræn, men det er ikke givet, at Bilaterale III-aftalen nødvendigvis vil blive godkendt ved en folkeafstemning. Forbundsrådet har derfor besluttet at opdele den samlede pakke og udarbejde fire delaftaler (fri bevægelighed for personer og koordinering af landtransport, elmarkedet, fødevaresikkerhed og sundhed). Disse delaftaler kan derefter sættes til afstemning hver for sig ved folkeafstemninger. Det er dog uklart, hvordan EU vil reagere, hvis kun dele af aftalen godkendes. Derudover hersker der usikkerhed om, hvorvidt godkendelsen af Bilaterals III vil kræve et »dobbelt flertal«, hvilket vil sige, at den ikke blot skal godkendes af et flertal af vælgerne, men også af et flertal af kantonerne, hvilket vil være sværere at opnå.

Europa
USA
Kina
Indien
Storbritannien
Forenede Arabiske Emirater
Canada