Rumænien

Markant afmatning i den økonomiske vækst på baggrund af stigende inflation

Rumæniens økonomi oplever i øjeblikket en markant afmatning, hvilket fremgår af BNP-væksten i andet kvartal på blot 0,3 % på årsbasis, hvilket grænser til stagnation. Denne afmatning skyldes primært et afdæmpet privat forbrug, som har vist sig at være den største hæmsko for den samlede økonomiske aktivitet. Dette problem forværres af eksterne faktorer, herunder træg vækst hos de vigtigste handelspartnere og et vedvarende højt budgetunderskud, der har drevet importen i vejret og dermed forstærket nettoeksportens negative indvirkning på BNP. Fremadrettet står Rumænien over for yderligere modvind fra et igangværende finanspolitisk stramningsprogram, der har til formål at stabilisere de offentlige finanser. Den nylige forhøjelse af momssatsen, hvor standardsatsen blev hævet fra 19 % til 21 %, samt indskrænkningen af udvalget af varer, der er berettiget til den nedsatte sats, afspejles allerede i højere priser, hvilket sandsynligvis vil undergrave husholdningernes købekraft yderligere og dæmpe den samlede efterspørgsel. Dette kan forstærke nedgangen i det private forbrug og skabe et udfordrende miljø for en genopretning på kort sigt.

Der findes enkelte områder med potentiel støtte, især fra investeringer finansieret af EU-midler. Da 2026 markerer det sidste år for udbetalinger under de nuværende programmer, kan Rumænien forvente at modtage op til 17 mia. EUR i det kommende år, hvoraf en stor del er øremærket til kritiske infrastrukturprojekter, såsom dekarbonisering af industrien, udbygning af vedvarende energi og digitalisering af den offentlige forvaltning og de offentlige tjenester. Denne tilstrømning kan sætte skub i en genopblomstring af investeringsaktiviteten og dermed udgøre en modvægt til det svækkede forbrug. Ikke desto mindre vil denne investeringsbølge, selvom den er gavnlig, sandsynligvis ikke fuldt ud opveje faldet i husholdningernes forbrug, hvilket tyder på en svag samlet vækstkurve.

Rumæniens inflationsudvikling har skiftet markant fra en fase med stabile, men høje rater til en kraftig acceleration, hvor forbrugerprisindekset (CPI) steg til 9,9 % på årsbasis i august 2025, primært drevet af ophævelsen af fastfrysningen af energipriserne og stigninger i de almindelige momssatser. Fremadrettet afhænger inflationsudviklingen af omfanget af yderligere finanspolitiske konsolideringstiltag; medmindre der sker yderligere ændringer i momssatserne, bør baseeffekterne fra disse skatteændringer aftage, hvilket baner vejen for en tilbagevenden til en inflationsrate på omkring 4 % inden august 2026. På den anden side vil selve sparepakken også udgøre en kilde til disinflationspres. Den forventede fastfrysning af lønstigninger i den offentlige sektor og i pensionssystemet vil dæmpe stigningen i de nominelle lønninger. En betydelig reduktion i de offentlige udgifter bør ligeledes dæmpe den samlede efterspørgsel, hvilket vil forstærke det nedadgående pres på priserne. På denne baggrund har Rumæniens Nationalbank (NBR) besluttet at afstå fra pengepolitisk lempelse, i modsætning til mange centralbanker i regionen. Den politiske uro i begyndelsen af 2025 har også sat den rumænske lei under pres. For at opretholde fastkurspolitikken måtte NBR afstå fra at sænke renten. Selvom den politiske ustabilitet allerede er forsvundet, fører NBR stadig en restriktiv pengepolitik for at dæmpe eventuelle yderligere inflationspres.

Stramninger for at dæmpe de to underskud

Rumæniens finanspolitik i 2025 var præget af en drejning mod stramninger, drevet af både makroøkonomiske og institutionelle pres. Efter at have afsluttet 2024 med det største finanspolitiske underskud i Den Europæiske Union iværksatte regeringen et konsolideringsprogram efter præsidentvalget i maj. Ud over bekymringerne om den finanspolitiske bæredygtighed var tiltaget motiveret af risikoen for at miste landets kreditvurdering i investeringsklasse (i øjeblikket BBB- fra Fitch), hvilket ville øge låneomkostningerne betydeligt (som i forvejen er høje i forhold til andre lande i regionen), og i mindre grad af den igangværende procedure vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, som Europa-Kommissionen har indledt. Tilpasningsforløbet har været gradvist: Ifølge regeringen forventes underskuddet at falde med 0,61 procentpoint af BNP i 2025, primært gennem højere moms og punktafgifter. Der forventes en mere markant korrektion i 2026 med en planlagt reduktion på omkring 3 procentpoint af BNP, understøttet af øget beskatning af udbytter (fra 10 % til 16 %), højere bidrag til sygesikringen samt en fastfrysning af lønninger og pensioner i den offentlige sektor. Selvom programmet er politisk upopulært, vil det sandsynligvis fortsætte, da regeringen har et bredt råderum til at træffe beslutninger inden den næste valgperiode i slutningen af 2028.

Rumæniens alt for lempelige finanspolitiske kurs har forstærket de makroøkonomiske ubalancer og har især udvidet underskuddet på de løbende poster. Stigningen i den indenlandske efterspørgsel, drevet af ekspansive finanspolitiske foranstaltninger, har manifesteret sig i højere vareimport og har dermed forstærket dynamikken i det dobbelte underskud. Fremadrettet forventes den planlagte finanspolitiske konsolidering at dæmpe dette pres ved at moderere den indenlandske efterspørgsel og forbedre de eksterne balancer. Landets eksportresultater står imidlertid over for geopolitiske modvind: De igangværende globale handelsspændinger vil sandsynligvis indirekte dæmpe Rumæniens eksportvækst via Tyskland – landets vigtigste handelspartner og EU’s største eksportør til USA – på trods af Rumæniens ubetydelige direkte eksponering over for det amerikanske marked (ca. 2 % af den samlede eksport). Der er sket en mere positiv udvikling inden for eksporten af tjenesteydelser, især vejtransporttjenester, som er steget igen efter Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet i begyndelsen af 2025.

Det politiske landskab i Rumænien efter valget

Perioden fra slutningen af 2024 til første halvdel af 2025 var præget af usædvanlig ustabilitet i Rumæniens politiske landskab. Uroen begyndte med udelukkelsen af den højreekstremistiske kandidat C?lin Georgescu fra anden runde af præsidentvalget i december 2024 – en beslutning, der førte til en gentagelse af hele valgprocessen i maj 2025. Den politiske ustabilitet blev forstærket dagen efter første valgrunde, da den siddende premierminister Marcel Ciolacu meddelte sin afgang. Ciolacu begrundede sin afgang med det skuffende valgresultat for regeringskoalitionens kandidat, Crin Antonescu, der repræsenterede alliancen mellem det centrum-venstreorienterede Socialdemokratiske Parti (PSD) og det centrum-højreorienterede Nationale Liberale Parti (PNL), og som ikke formåede at gå videre til anden runde. Anden runde af præsidentvalget resulterede i en afgørende sejr for Nicu?or Dan, den uafhængige og centrum-liberale borgmester i Bukarest. Dan, der stillede op som en moderat outsider, udnyttede med succes den udbredte utilfredshed blandt befolkningen med Rumæniens traditionelle politiske etablissement. Hans valgkamp fandt genklang hos vælgere, der søgte pragmatisk regeringsførelse og et brud med den fastlåste partipolitik. På trods af koalitionens svage resultat ved præsidentvalget bevarede den kontrollen over regeringen efter en tillidsafstemning i parlamentet om et nyt kabinet ledet af Ilie Bolojan, leder af PNL. Regeringen blev dannet gennem en bred koalition bestående af fire partier: PNL, PSD, det liberale parti Save Romania Union (USR) og Den Demokratiske Alliance for Ungarere i Rumænien (UDMR), der varetager det ungarske mindretals interesser. Koalitionsaftalen indebærer et roterende premierministerembede, hvor lederskabet efter planen skal overgå til en PSD-repræsentant i april 2027.

Den primære oppositionskraft er fortsat den nationalistisk-konservative og euroskeptiske Alliance for Unionen af Rumænere (AUR) under ledelse af George Simion, den tidligere oppositionskandidat ved præsidentvalget. AUR’s voksende indflydelse understreger den polariserede karakter af Rumæniens politiske miljø og signalerer potentielle udfordringer for regeringskoalitionen. Fremadrettet står den nye regering over for store politiske udfordringer, især indførelsen af upopulære finanspolitiske reformer, der har til formål at reducere Rumæniens rekordhøje budgetunderskud og samtidig minimere deres indvirkning på husholdninger med lav indkomst. Disse spareforanstaltninger forventes at blive en væsentlig kilde til interne spændinger inden for koalitionen; de vil sætte dens sammenhængskraft og evne til at indfri regeringsløfterne på prøve midt i et stigende økonomisk og socialt pres.

Betaling

Bankoverførsler er ved at blive den mest udbredte betalingsmetode i Rumænien. De største rumænske banker er nu tilsluttet det elektroniske SWIFT-netværk, som muliggør en billig, fleksibel og hurtig behandling af indenlandske og internationale betalinger.

Erhvervsdrivende vælger ofte at benytte checks som betalingsmiddel for den tilsvarende værdi af købte og modtagne varer og tjenesteydelser. Selvom checks betragtes som en sikker betalingsmetode, kan checkens modtager kun indløse den i banken og få det angivne beløb udbetalt.

Mens gældsbreve hovedsageligt anvendes som et middel til at garantere en erhvervsdrivendes handelsgæld, bruges de i praksis ofte som betalingsmiddel. I rumænsk ret udgør gældsbreve et kreditinstrument under privat underskrift, oprettet af udstederen som debitor, hvorved udstederen forpligter sig til at betale et fast beløb på en bestemt dato eller ved fremlæggelse for en anden modtager, der optræder i egenskab af kreditor.

Både checks og gældsbreve bliver eksigible værdipapirer, når de er underskrevet af begge parter. Hvis de ikke indløses på grund af manglende kontanter, kan der indledes tvangsfuldbyrdelsesprocedurer mod debitoren.

Inddrivelse af gæld

Den mindelige fase

Retssager

HURTIGBEHANDLING

Betalingspåbud (art. 1013-1024 i den civile proceslov)

Denne procedure gælder for visse likvide og inddrivelsesberettigede gældsforpligtelser med en værdi på over 10.001 RON, der følger af en civilretlig kontrakt. Dette omfatter kontrakter indgået mellem en erhvervsdrivende og en ordregiver, med undtagelse af gældsforpligtelser, der er opført i en opgørelse over gældsforhold i forbindelse med en insolvensprocedure. Gældsætteren vil blive pålagt at betale det forfaldne beløb inden for 15 dage efter modtagelsen. Påbuddet er eksigibelt, selvom der indgives en anmodning om annullering heraf. Gældsætteren kan dog indgive en klage mod fuldbyrdelsen i henhold til almindelig ret.

Stævning vedrørende et lavere beløb

Denne procedure er udformet som et alternativ til almindelige retssager og til stævningsproceduren. Formålet er at muliggøre en hurtig løsning af formuesretlige tvister, når værdien ikke overstiger 10.000 RON og ikke vedrører forhold, der er undtaget ved lov. Proceduren indebærer anvendelse af standardformularer, der er godkendt af justitsministeren. Disse omfatter ansøgningsformularen, formularen til udfyldelse og/eller berigtigelse af ansøgningsformularen samt svarformularen. Den rumænske lovgivning fastslår udtrykkeligt, at kun dokumenter kan fremlægges som bevismateriale.

Rettens afgørelse kan appelleres inden for 30 dage i henhold til almindelig ret, bortset fra begæringer vedrørende gæld med et maksimumsbeløb på 2.000 RON. Som en undtagelse fra den almindelige ret suspenderer appellen dog ikke fuldbyrdelsesproceduren.

ALMINDELIGE SAGER

Procedure i henhold til almindelig ret

Dommeren pålægger, at begæringen meddeles skyldneren, som skal indgive et svarskrift senest 25 dage efter begæringen. Kreditor er forpligtet til at indgive et svar inden for 10 dage, mens skyldneren skal bekræfte modtagelsen af svaret. Inden for tre dage efter datoen for svaret på indsigelsen fastsætter retten datoen for den første retsmøde, hvor begge parter vil blive indkaldt inden for en frist på højst 60 dage. Denne proces er noget længerevarende, da der tages hensyn til yderligere bevismateriale, såsom regnskabsekspertise, krydsforhør af de involverede parter og vidneudsagn. Efter disse overvejelser afsiger retten en retsafgørelse. Der kan indgives appel til den højere instans inden for 30 dage efter afgørelsens afsigelse. Ekstraordinære retsmidler er appel, annulleringsappel og revision.

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

Håndhævelsesproceduren forudsætter, at der foreligger en gyldig og retskraftig fuldbyrdelsesbeslutning. Den forudsætter, at skyldneren ikke har opfyldt sine forpligtelser, at der foreligger en anmodning om håndhævelsesprocedure, som den retmæssige kreditor har indgivet til en foged, og endelig at betingelserne i håndhævelsesproceduren er opfyldt. Håndhævelsesproceduren indledes på anmodning af en kreditor gennem forskellige midler, såsom beslaglæggelse og salg af materielle eller immaterielle aktiver.

For domme afsagt i EU-lande står der særlige fuldbyrdelsesmekanismer til rådighed for kreditor. Disse omfatter EU-betalingspåbud og den europæiske fuldbyrdelsesordre. Afgørelser truffet af lande uden for EU anerkendes og fuldbyrdes normalt, forudsat at det udstedende land er part i en bilateral eller multilateral aftale med Rumænien. Er dette ikke tilfældet, vil der blive indledt en exequatur-procedure ved de nationale domstole, som fastsat i den rumænske internationale privatret.

Insolvensprocedurer

UDENFORRETSLIGE PROCEDURER

I henhold til insolvensloven fra 2014 består »concordat preventiv« af en aftale med kreditorerne, hvorved debitoren fremlægger en genopretningsplan for virksomheden, der omfatter en afdragsordning for kreditorernes fordringer. Ved at underskrive denne aftale bekræfter kreditorerne deres støtte til at hjælpe debitoren med at overvinde sine økonomiske vanskeligheder. Proceduren ledes af en særlig kurator, der udarbejder et tilbud til kreditorerne. Dette skal godkendes af mindst 75 % af kreditorerne inden for 60 dage fra den dato, hvor de modtager det. Det skal desuden godkendes af en syndikdommer.

INSOLVENSBEHANDLING

Dette er en indledende procedure, som kan efterfølges af en saneringsprocedure eller en konkursprocedure.

REORGANISATIONSPROCEDURER

Den retslige rekonstruktionsprocedure kræver udarbejdelse, godkendelse og gennemførelse af en rekonstruktionsplan, der har til formål at sætte skyldneren i stand til at genoprette sin virksomhed og tilbagebetale sin gæld i overensstemmelse med en aftalt afdragsplan.

Planen kan omfatte en finansiel eller driftsmæssig omstrukturering af skyldnerens virksomhed, en selskabsomstrukturering ved ændring af aktiekapitalstrukturen eller salg af aktiver. Saneringsplanen skal godkendes af kreditorernes generalforsamling. I denne periode repræsenteres skyldneren af en særlig kurator.

KONKURSBEHANDLING

I tilfælde af, at der ikke indgås en rekonstruktionsaftale, vil skyldneren gå i konkurs. Formålet med konkursbehandlingen er at realisere skyldnerens aktiver med henblik på tilbagebetaling af kreditorernes fordringer. Under denne procedure repræsenteres skyldneren af en retslig kurator. Sidstnævnte foretager afviklingen af alle skyldnerens aktiver, og de opnåede beløb fordeles til kreditorerne i henhold til den prioritetsrækkefølge, der er dokumenteret i den endelige konsoliderede gældsopgørelse.

Senest opdateret: november 2025