Nordmakedonien

Vækst drevet af investeringer

Væksten forventes at forblive moderat i 2025, ligesom i 2026, og vil dermed ligge under væksten i de nærliggende Balkanlande, men vil ikke desto mindre blive understøttet af et højt niveau af offentlige investeringer (10 % af BNP). For at finansiere infrastrukturprojekter i forbindelse med korridor 8 og 10d mobiliserer regeringen betydelige beløb fra EU-midler: 700 mio. EUR inden 2026 (Global Gateway, EIB, WBIF, IPA III) samt et statslån på 110 mio. EUR fra EBRD til både vej- og jernbaneinfrastruktur. Disse bidrag suppleres af bilateral finansiering: et ungarsk lån på 1 mia. EUR finansieret af kinesiske banker og aftalt i slutningen af 2024 til finansiering af logistik- og transportprojekter samt en strategisk aftale med Det Forenede Kongerige i maj 2025 til en værdi af 6 mia. GBP, der især skal dække jernbanekorridor 10 og sundhedsinfrastrukturprojekter. Projekterne forventes at få en direkte indvirkning på aktiviteten i bygge-, byggemateriale- og ingeniørsektorerne, samtidig med at de understøtter beskæftigelsen i regioner, der er varigt ramt af høje arbejdsløshedstal. Korridor 8, der forbinder Bulgarien med Albanien via Nordmakedonien, er en del af en regional integrationsstrategi, der er i tråd med EU’s strategi for sammenkobling på Vestbalkan. Nordmakedonien er dermed det første land, der modtager forfinansiering fra EU’s nye vækstplan, idet der blev udbetalt 52,2 mio. EUR i foråret 2025.

Husholdningernes forbrug (69 % af BNP) understøtter fortsat væksten på baggrund af stadigt stigende nominelle lønninger, især i den offentlige sektor og inden for tjenesteydelser. Den reelle indkomst er steget igen siden udgangen af 2024, understøttet af en stigning i mindstelønnen (+8 % i april 2025) og en ekstraordinær pensionstilpasning (+20 % over hele 2024). Ikke desto mindre er inflationen fortsat høj (4,5 % i juni 2025) på trods af regeringens foranstaltninger til at holde fødevarepriserne i skak. Indtil videre har Nordmakedoniens centralbank valgt en forsigtig tilgang til sin pengepolitiske lempelsescyklus og har sænket sine renter langsommere end Den Europæiske Centralbank (ECB). Det forventes dog, at inflationspresset gradvist vil aftage frem mod udgangen af 2025, hvilket baner vejen for forbedrede monetære forhold i 2026. Dette mere gunstige miljø bør stimulere private investeringer fra både husholdninger og virksomheder.

Industriaktiviteten (25 % af BNP) er koncentreret i eksportorienterede særlige økonomiske zoner, der er specialiseret i samling af bilkomponenter, elektriske ledninger og elektronik. Den er i høj grad afhængig af den europæiske efterspørgsel. Tyskland tegner sig alene for over 40 % af den samlede eksport, hovedsageligt inden for bilsektoren. Usikkerheden omkring handelen er fortsat stor, især hvad angår spørgsmålet om amerikanske toldsatser. Som følge heraf forventes eksportudviklingen fortsat at være afhængig af eksterne faktorer, og dens bidrag til væksten vil sandsynligvis være begrænset i 2025. Ikke desto mindre kan den genvinde momentum i 2026 på baggrund af et industrielt opsving i Tyskland.

Dobbelt underskud under pres

Budgetunderskuddet vil fortsat være stort i 2025-2026 på grund af begrænsede skatteindtægter, der både påvirkes af omfanget af den uformelle økonomi og af en lav skattesats (10 %). Indtægterne forventes kun at stige marginalt, mens regeringen fortsat er presset af høje løbende udgifter, især som følge af stigende lønninger og pensioner i den offentlige sektor, hvilket indskrænker det finanspolitiske råderum. På trods af den nye regerings vilje til at reducere underskuddet er målene ikke i overensstemmelse med den lovmæssige tærskel (3 %): det offentlige underskud forventes at ligge på omkring 4,5 % af BNP i 2025, med begrænset mulighed for nedjustering i 2026. Det største stridspunkt er den voksende byrde ved gældsafdrag, hvoraf 60 % er denomineret i euro. Fastkurspolitikken over for euroen og det faktum, at 45 % skyldes til bilaterale og multilaterale kreditorer, mindsker imidlertid risikoen, som IMF anser for at være moderat. En euroobligation på 700 mio. euro forfalder i 2026, hvilket svarer til næsten 7 % af BNP. Evnen til at søge refinansiering på markederne eller en eventuel delvis tilbagekøb allerede i 2025 vil være en afgørende test af landets finanspolitiske troværdighed og evne til at få adgang til ekstern finansiering. På kort sigt giver valutareserverne (der dækker mere end fire måneders import) og ECB’s repolinje tilstrækkelig dækning. Men opretholdelsen af den eksterne stabilitet afhænger i stigende grad af betingede forpligtelser: forsinkelser i gennemførelsen af de reformer, der er lovet til Bruxelles, eller eventuelle interne politiske spændinger kan få kreditorerne til at revurdere deres holdning.

På det eksterne plan vil betalingsbalancen fortsat være i underskud på trods af indgående pengeoverførsler fra udlandsdanskere (15 % af BNP), da det strukturelle handelsunderskud svarer til næsten 20 % af BNP. Importen af udstyr og energi er fortsat stærk, men eksporten har svært ved at komme i gang i en træg europæisk konjunktur. I 2026 forventes der imidlertid en positiv effekt af et opsving i den tyske industrielle efterspørgsel, hvilket kan puste nyt liv i ordrebøgerne i bil- og elektroniksektorerne og dermed begrænse en eventuel forværring af handelsunderskuddet. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster finansieres hovedsageligt gennem direkte udenlandske investeringer (FDI).

Politisk stabilitet, men præget af usikkerhed omkring den europæiske dagsorden

Den regering, der blev dannet efter valget i maj 2024, bygger på en koalition domineret af VMRO-DPMNE, et højreorienteret nationalistisk parti, der besidder 58 ud af 120 mandater. Den støttes af to partnere: ZNAM-partiet, en ny centrum-venstre-formation med nationalistiske undertoner, og den albanske koalition Vlen, som samler flere små partier, der repræsenterer det albanske mindretal. Samlet set kontrollerer koalitionen 75 mandater, hvilket giver et komfortabelt flertal. Med denne sammensætning har regeringen tilstrækkelig parlamentarisk råderum til at sikre politisk stabilitet på kort sigt. Der er ikke planlagt nogen nationale valg før parlamentsvalget i maj 2028, og regeringen forventes at gennemføre sin embedsperiode uden større institutionelle udfordringer.

Denne stabilitet garanterer dog ikke hurtige fremskridt på det europæiske plan. VMRO-DPMNE’s afvisning af at gennemføre de forfatningsmæssige reformer, som Sofia kræver for at anerkende det bulgarske mindretal, blokerer for den formelle åbning af kapitlerne i EU-tiltrædelsesforhandlingerne. Stoppet kan strække sig ud over 2025, hvis det ikke lykkes at nå frem til et internt politisk kompromis. Risikoen er en opbremsning i reformtempoet og et tab af fremdrift i tilpasningen af lovgivningen, hvilket kan forsinke adgangen til betinget finansiering under EU’s vækstplan for Balkan. Desuden kan enhver forværring inden for retsstatsprincippet, domstolenes uafhængighed eller håndteringen af magtens tredeling bringe landets europæiske kurs i fare, hvilket vil have en direkte indvirkning på investorernes tillid og de internationale relationer.

Senest opdateret: juli 2025