Mauretanien

Økonomisk vækst drevet af udvindingsprojekter

Væksten forventes at aftage i 2025, hæmmet af den dårlige udvikling i guldsektoren, hvor produktionen i Tasiast i første halvdel af året faldt med 20 % i forhold til samme periode året før, samt forsinkelser i opstarten af den kommercielle produktion i gasprojektet Greater Tortue Ahmeyim (GTA), der drives i samarbejde med Senegal.

I 2026 forventes væksten at tage fart, drevet af fuld gasproduktion. Første fase af GTA-projektet, der drives af BP (UK) og Kosmos Energy (US), gik i gang i januar 2025 med en anslået kapacitet på 2,5 millioner ton LNG om året. Denne gas vil bidrage til den nationale elproduktion og eksport, som begyndte i april 2025. Samtidig vil udenlandske investeringer understøtte udviklingen af uransektoren. Det første udvindingsprojekt, der er beliggende i Tiris Zemmour-regionen, ledes af det australske selskab Aura Energy, som opnåede den endelige bygge- og driftstilladelse i juli 2024. Den endelige investeringsbeslutning forventes at foreligge inden udgangen af 2025, med en indledende finansiering anslået til 230 mio. USD. Derudover vil de høje globale priser på guld (39 % af eksporten) og jernmalm (28 % af eksporten) understøtte minedriften. Flere multinationale selskaber har også indgået aftaler om at udnytte landets potentiale inden for grøn brint, og der forventes investeringsbeslutninger i 2026.

Samtidig vil økonomien drage fordel af en robust servicesektor (48 % af BNP i 2024), drevet af udviklingen af telekommunikationsinfrastrukturen. Moderate priser på olie og fødevarer, som er de vigtigste importvarer, bør understøtte det private forbrug (53 % af BNP). Væksten i den primære sektor vil dog være begrænset. Efter at have nået sit højdepunkt i 2024 (1,5 mio. ton fisk og over 1 mio. ton eksporteret) forventes aktiviteten i fiskerisektoren at normalisere sig. Den gradvise udtømning af fiskebestandene udgør en stor risiko for økonomien, da sektoren tegner sig for næsten 10 % af BNP, 23 % af eksporten og beskæftiger mere end 50.000 mennesker.

Det dobbelte underskud vil falde på baggrund af gaseksporten

Det offentlige underskud vil fortsætte med at falde i 2025. Regeringen vil fortsætte den finanspolitiske konsolidering med en stigning i indtægterne fra ikke-udvindingssektoren baseret på indførelsen af en ny CO₂-afgift, forbedret skatteopkrævning og afskaffelsen af flere skattefritagelser. Derudover vil højere gasroyalties understøtte de offentlige indtægter og opveje de øgede udgifter til kapitalinvesteringer og sociale overførsler. I 2026 forventes myndighederne at fortsætte indsatsen i henhold til aftalerne med Den Internationale Valutafond. Siden januar 2023 har Mauretanien nydt godt af en Extended Fund Facility og en Extended Credit Facility med en løbetid på 42 måneder og et samlet beløb på 86,9 mio. USD. I december 2023 bevilgede IMF desuden en Resilience and Sustainability Facility på 258,21 mio. USD over 31 måneder. Der er allerede udbetalt næsten 150 mio. USD under disse tre programmer.

I 2026 forventes det store underskud på betalingsbalancens løbende poster fortsat at blive indsnævret, hovedsageligt på baggrund af et mindre handelsunderskud. Væksten i eksporten af kulbrinter vil delvist opveje faldet i eksporten af ikke-energiprodukter (især fisk). Det er primært nedgangen i importen, der vil bidrage til forbedringen af handelsbalancen. For det første forventes importen af investeringsgoder at falde, når første fase af GTA-projektet er afsluttet. Dernæst bør lavere globale olie- og fødevarepriser lette importregningen. Underskuddet på tjenesteydelser (7 % af BNP i 2024) forventes at forblive højt, da investeringer i udvindingssektoren understøtter den høje importregning. Underskuddet vil hovedsageligt blive finansieret gennem udenlandske direkte investeringer og lån fra bilaterale og multilaterale partnere, hvor sidstnævnte tegner sig for omkring 60 % af den udestående udlandsgæld (86 % af den samlede offentlige gæld).

Politisk stabilitet og begrænset risiko for jihadistiske angreb

Præsident Mohamed Ould Cheikh Ahmed Ghazouani blev genvalgt i juni 2024 til en anden og sidste embedsperiode i henhold til forfatningen og vandt 56 % af stemmerne. Landet rammes jævnligt af sociale uroligheder i forbindelse med etnisk diskrimination mod harratin-samfundet, høj arbejdsløshed og lav levestandard. Dette vil dog sandsynligvis ikke true den politiske stabilitet, da Ghazouani, som tidligere general, har støtte fra de væbnede styrker. Desuden har præsidentpartiet El Insaf flertal i parlamentet, idet det vandt 107 ud af 176 mandater ved parlamentsvalget i maj 2023.

Udenrigspolitisk vil ustabilitet og jihadisternes tilstedeværelse i andre lande i Sahel-regionen samt konflikten mellem Marokko og Polisario-fronten i Vestsahara sandsynligvis forværre strømmen af flygtninge til Mauretanien. Landet har dog ikke været udsat for jihadistiske angreb siden 2011 takket være vedvarende investeringer i forsvar, sikkerhed og efterretningstjeneste.

Styrkelsen af de bilaterale bånd til andre arabiske lande, især Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, vil fortsætte gennem deres finansiering og investeringer, især inden for grøn brint, samt udviklingen af handelsforbindelser. Samarbejdet med Senegal vil fortsat være aktivt, især omkring den fælles udnyttelse af offshore-gasreserver som led i GTA-projektet. Endelig vil landet opretholde sine forbindelser med Den Europæiske Union (EU) og USA, som begge er interesserede i landets energipotentiale og geografiske beliggenhed. I begyndelsen af 2025 styrkede EU sit engagement i Global Gateway-initiativet ved at yde finansiel støtte til migrationsstyring, jobskabelse og sikkerhed. Derudover kunne Mauretanien drage fordel af præferencehandelsadgang til USA efter et møde mellem præsidenterne Ghazouani og Trump i juli 2025, hvor landets rolle som strategisk militærpartner og potentiel destination for amerikanske investeringer i regionen blev fremhævet.

Senest opdateret: november 2025