Malta

Normalisering af den stærke vækst drevet af indenlandsk efterspørgsel

På trods af en afmatning vil den maltesiske økonomi fastholde sit vækstmomentum i 2025 og dermed ligge langt foran resten af euroområdet. Ligesom de fleste sydeuropæiske lande vil væksten være drevet af øget indenlandsk efterspørgsel. For det første vil husholdningernes forbrug fortsætte med at stige takket være fornyet købekraft, idet reallønningerne indhenter det forsømte i takt med, at disinflationen bekræftes, og et stramt arbejdsmarked fremmer lønstigninger. Arbejdsmarkedet, hvor arbejdsløsheden lå på 3 % i november 2024, vil fortsat være stramt. Væksten i beskæftigelsen drives i høj grad af indvandrede arbejdstagere, hovedsageligt fra lande uden for EU, idet udenlandske arbejdstagere nu udgør over 30 % af den samlede beskæftigelse. Husholdningernes disponible indkomst vil også blive styrket af udvidelsen af indkomstskatteklasserne, som blev annonceret i statsbudgettet. For det andet vil investeringerne fortsat delvist blive fremmet af anvendelsen af NextGenerationEU-midler fra den europæiske genopretningsplan (2,3 % af 2019-BNP skal anvendes inden 2026) og af landets bestræbelser på at skabe et erhvervsvenligt miljø, især for teknologisektoren. Den fortsatte risiko for strafferetlige sanktioner i forbindelse med mistanke om hvidvaskning af penge og andre ulovlige aktiviteter vil dog sandsynligvis udhule dette investeringspotentiale.

Derudover vil nettoeksporten igen blive drevet af udviklingen inden for turismen (25 % af BNP og beskæftigelsen), som fortsat slår rekorder og forventes at fortsætte med at vokse, om end i et mere moderat tempo. I de første elleve måneder af 2024 lå antallet af udenlandske turister henholdsvis 20 % og 30 % over niveauerne i 2023 og 2019. Online-spilbranchen (virtuel poker, casinospil, sportsvæddemål), der tegner sig for 12 % af BNP, vil fortsat understøtte tjenesteeksporten takket være et marked, der er i konstant udvikling med integrationen af teknologiske innovationer. Selvom Malta ikke importerer energi fra Rusland, gør landets samlede afhængighed af olie- og naturgasimport, som udgør hovedparten af energiforsyningen (henholdsvis 49 % og 45 %), det sårbart over for globale chok.

En solid budgetstilling trods et stort budgetunderskud

I høj grad takket være det igangværende program for individuelle investorer (IIP, også kendt som »golden passport«-ordningen) har Malta opnået en lavrisikofiskal stilling, som dog er blevet forringet en smule i de seneste år som følge af støtteforanstaltninger til bekæmpelse af pandemien og energikriserne. Denne forringelse førte til, at Malta i sommeren 2024 blev underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud af Europa-Kommissionen. Derudover anlagde Kommissionen i september 2022 sag mod Malta ved Den Europæiske Unions Domstol på grund af dette program. Dens afgørelse, som forventes i de første måneder af 2025, kan føre til afskaffelse eller stramning af programmet. På Cypern er det kun ordningen »opholdstilladelse mod investering« (residence for investment), der er tilbage. Tabene for budgettet kan beløbe sig til 0,3 % til 0,4 % af BNP om året. Trods pres fra Europa-Kommissionen vil regeringen opretholde energitilskud for fjerde år i træk. De faldende energipriser bør dog gøre regningen mindre byrdefuld for regeringen, idet omkostningerne halveres i forhold til 2024, med et anslået budget på 152 mio. EUR i 2025 (0,7 % af BNP), hvilket udgør 20 % af budgetunderskuddet. I lyset af den stærke vækst og stigningen i bidrag til den sociale sikring på baggrund af den meget høje beskæftigelsesgrad vil væksten i skatteindtægterne fortsat være vedvarende. Justeringen af indkomstskatteklasserne, som er fastsat i 2025-budgettet, forventes dog at reducere indtægterne med omkring 0,5 % af BNP.

Malta havde et lille underskud i 2022 på grund af landets afhængighed af energiimport, hvis priser var steget kraftigt, men landets betalingsbalance kom sig hurtigt, så snart priserne faldt. I 2025 forventes Malta at opretholde sit solide overskud takket være den stærke eksterne stilling inden for servicesektoren (der udgør et overskud på omkring 30 % af BNP), som er blevet styrket af stigningen i indtægterne fra turismen. Ud over at afskrække investeringer hæmmer risici for retsstatsprincippet og mistanke om hvidvaskning af penge også landets overdimensionerede finansielle sektor (dens aktiver udgjorde 2,1 gange BNP i 2023). I tilfælde af omfattende sanktioner vil Malta miste en af sine mest konkurrencedygtige sektorer. Derudover er bankerne i høj grad eksponeret over for ejendomsmarkedet og vil blive hårdt ramt af afskaffelsen af IIP på grund af det deraf følgende fald i den udenlandske efterspørgsel efter boliger på det indenlandske marked.

Den politiske stabilitet er stadig præget af korruption

I marts 2022 vandt premierminister Robert Abelas Labour Party (LP) sit tredje valg i træk og sikrede sig 55 % af stemmerne og 44 pladser (herunder pladser tilføjet for at sikre kvinderepræsentation) ud af 79 i det enkammerede parlament. Partiet opnåede stabile resultater på trods af regeringens påståede forbindelser til mordet i 2017 på den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia, som blev begået af medarbejdere til den tidligere premierminister Joseph Muscat (LP). Uanset yderligere omvæltninger forventes Abelas regering at forblive ved magten indtil udløbet af sin valgperiode i 2027. Truslerne mod den politiske stabilitet skyldes risikoen for yderligere beskyldninger om korruption og tabet af offentlighedens tillid til den herskende klasse. Foreløbig er disse trusler latente og forekommer ikke umiddelbart forestående. Europa-Parlamentsvalget i 2024 tydede imidlertid på en ændring i de maltesiske vælgeres forventninger. Selvom LP igen vandt med 45 % af stemmerne, medførte dette betydeligt lavere valgresultat sammenlignet med 2019 (54 %), at partiet mistede et mandat og nu ligger på lige fod med Det Nationalistiske Parti (42 %) med tre mandater hver.

Landets fjernelse fra Financial Action Task Force’s grå liste vedrørende hvidvaskning af penge i 2022 er et tegn på fremskridt i kampen mod hvidvaskning af penge, men landet vil fortsat være i Europa-Kommissionens søgelys, hvad angår spørgsmål om gennemsigtighed, korruption, skatteunddragelse og retsstatsprincippet. Især regeringens modvilje mod at opgive programmet for individuelle investorer, selv efter Kommissionens formelle anmodning, kan skade landets relationer til Bruxelles og andre EU-medlemsstater i spørgsmål om sikkerhed, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og korruption. Desuden placerer Maltas geografiske beliggenhed landet i forreste linje i forhold til migrationsstrømmene fra Afrika og Asien. Sammen med andre modtagerlande som Grækenland og Italien vil Maltas holdning være afgørende i de europæiske debatter om emnet.

Senest opdateret: januar 2025