Libanon

Stadig på randen af afgrunden

Efter en nedgang på 7,5 % i 2024, hvilket bragte det samlede fald i BNP siden 2019 op på næsten 40 %, kan den libanesiske økonomi opleve et svagt opsving, men forventes at fortsætte med at kæmpe frem til 2026 på grund af de negative afsmittende virkninger af regionale geopolitiske konflikter. I kølvandet på den 12-dages krig mellem Iran og Israel i juni 2025 består der en forhøjet risiko for den libanesiske økonomi, primært på grund af den skrøbelige våbenhvile mellem Israel og Iran og de deraf følgende sikkerhedsmæssige bekymringer. En genoptagelse af fjendtlighederne vil udgøre en alvorlig trussel mod Libanons skrøbelige økonomi i betragtning af Hizbollahs involvering og landets geografiske udsathed. Omvendt vil en forbedring af sikkerhedssituationen kunne understøtte vækstperspektiverne, hvis den libanesiske regering formår at gennemføre afvæbningen af Hizbollah inden de planlagte valg i maj 2026, som krævet af USA, Golflandene og andre vestlige nationer. Skulle konflikten eskalere, og afvæbningen mislykkes, er der risiko for yderligere materielle skader på infrastrukturen, især i det sydlige Libanon. Dette kunne føre til endnu en betydelig fordrivelse af befolkningen og et yderligere fald i den økonomiske aktivitet på tværs af forskellige sektorer, herunder turisme, handel og detailhandel.

De finansielle forhold forventes at forblive usikre, idet den årlige inflation i maj 2025 vil ligge på omkring 14 %, hvilket er et fald i forhold til krisetidens højdepunkter (omkring 220 % i 2023), men stadig udhuler realindkomsterne. Det libanesiske pund har siden juli 2023 stabiliseret sig på det parallelle marked på omkring 89.500–90.000 pr. amerikansk dollar (sammenlignet med 111.000 i marts 2023), selv om adgangen til dollar fortsat er begrænset, selv om hævegrænserne er blevet hævet. Valutareserverne er begrænsede (de lå på 11 mia. USD ved udgangen af juni 2025 trods en stigning på 2,75 mia. USD siden juli 2023), og den monetære stabilisering har i højere grad været baseret på at begrænse den lokale likviditet end på at genopbygge stødpuder. På trods af en udsættelse af afdragene på den offentlige gæld, der anslås til omkring 150 % af BNP, har landet fortsat et betydeligt finanspolitisk underskud. I mellemtiden har bestræbelserne på at genoplive turismen, der historisk set har udgjort 20 % af BNP, vundet noget terræn, især efter at Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater ophævede rejseforbuddene i maj 2025, men sektoren er fortsat sårbar over for fornyede fjendtligheder. Libanon står desuden over for skader som følge af konflikten, der anslås til 14 mia. USD, mens genopbygningsbehovet for 2025–2026 overstiger 11 mia. USD. Af afgørende betydning er det, at enhver eskalering af spændingerne vil forsinke de systemiske reformer, som IMF og andre partnere kræver, afskrække investeringer og forlænge den høje inflation, arbejdsløsheden og den økonomiske stagnation ind i 2026 og videre frem.

I 2025 indførte USA en told på 10 % på import fra Libanon som led i en bredere tilpasning af den globale handel. Selvom dette tiltag vil øge omkostningerne ved eksport til USA en smule, forventes den samlede effekt på den libanesiske økonomi at være minimal. Libanons eksport til USA udgør mindre end 1 % af BNP og består hovedsageligt af nicheprodukter, der ofte er rettet mod diasporaen, såsom forarbejdede fødevarer, tekstiler og håndværksprodukter. Denne eksport er ikke særligt følsom over for prisændringer, og det er usandsynligt, at efterspørgslen vil falde markant. Hvad angår de bredere økonomiske udsigter, vil tolden sandsynligvis have en ubetydelig indvirkning på væksten og handelsbalancen. Skulle de globale oliepriser falde, kunne dette medføre en potentiel indirekte fordel for Libanon i form af lavere udgifter til energiimport. Om dette vil blive tilfældet, afhænger dog af de rådende markedsforhold. Samlet set er foranstaltningen af mere symbolsk karakter og udgør ikke en alvorlig trussel mod Libanons i forvejen begrænsede udenrigshandel.

Uholdbare dobbelte underskud og gældsbeholdning

Underskuddet på de løbende poster vil fortsat være betydeligt (omkring 15 % af BNP), hovedsageligt på grund af strukturelle svagheder, krisedrevne forvridninger og eksterne chok. Landets handelsbalance er altid dybt i rødt, idet importen langt overstiger eksporten. Dette skyldes en afhængighed af udenlandske varer, såsom brændstof, fødevarer og forbrugsgoder. Eksporten vil fortsat være begrænset, da landet er præget af et snævert og ikke-konkurrencedygtigt grundlag på grund af svag infrastruktur, begrænset industriel kapacitet og kronisk politisk ustabilitet. Selvom valutaen er faldet dramatisk i værdi, har dette ikke medført en forbedret eksportresultat, da produktionskapaciteten er brudt sammen, og importen af livsvigtige varer fortsat er uelastisk. De traditionelle kilder, der anvendes til at finansiere dette underskud, såsom pengeoverførsler, turisme, kapitalindstrømning fra diasporaen og finansiering fra multilaterale og bilaterale partnere såsom Golfstaterne, er faldet markant siden finanskrisen i 2019 og den efterfølgende statslige misligholdelse. Manglen på udenlandske investeringer og donorstøtte, forværret af politisk dødvande og de øgede regionale trusler, har yderligere begrænset den eksterne finansiering.

I marts 2025 vedtog Libanons nye regering statsbudgettet for året ved et kabinetsdekret, et skridt, der blev anset for nødvendigt for at genoprette den finanspolitiske kontrol efter flere års institutionel fastlåsthed. Budgettet forudser et relativt lille underskud på omkring 1,1 % af BNP (ca. 196 mio. USD baseret på forventede indtægter på 4,6 mia. USD og udgifter på i alt 4,8 mia. USD). Dette beskedne underskud afspejler en betydelig stigning i indtægtsinddrivelsen, understøttet af en skærpet håndhævelse og højere skatteindtægter, herunder markante stigninger i moms- og indkomstskatteindtægterne. Udgifterne er ligeledes blevet holdt i skak, hvilket afspejler bestræbelserne på at begrænse de offentlige udgifter. Budgettet udelukker dog omkostninger i forbindelse med genopbygningen efter konflikten (med Israel) og andre akutte behov, og det er blevet kritiseret for at mangle en fremadrettet investeringsstrategi, især inden for infrastruktur. Udsigterne for 2026 vil i høj grad afhænge af regeringens evne til at gennemføre strukturelle ændringer, såsom at forbedre skatteoverholdelsen, reformere lønudgifterne i den offentlige sektor og udvide indtægtsgrundlaget, samtidig med at der sikres støtte fra internationale donorer og IMF. Hvis der ikke sker fremskridt på disse fronter, vil risikoen for en fornyet stigning i Libanons underskud og dets finanspolitiske pres fortsat bestå.

Det splittede politiske landskab vil hæmme reformerne

De politiske udsigter for Libanon er forsigtigt håbefulde, men ikke desto mindre skrøbelige. Efter tretten mislykkede forsøg valgte parlamentet Joseph Aoun som landets 14. præsident, der på sin side udnævnte Nawaf Salam til premierminister. Dannelsen af en ny regering afsluttede et langvarigt institutionelt tomrum og markerede en tilbagevenden til grundlæggende statsfunktioner. Den nye regering har genoptaget samarbejdet med IMF, indført en række lovmæssige reformer inden for banksektoren og de offentlige finanser samt taget skridt til at imødekomme internationale bekymringer. Det politiske miljø er dog langt fra stabilt. Der hersker fortsat dybe splittelser inden for den politiske elite, og Hizbollahs vedvarende indflydelse på sikkerheden og beslutningstagningen er fortsat et stort stridspunkt for vestlige og golfstatsdonorer, hvilket begrænser mulighederne for bredt funderet økonomisk støtte.

Sikkerhedssituationen i den sydlige region (men ikke kun dér) er fortsat et af de mest ustabile områder i landets politiske og økonomiske landskab på trods af de seneste bestræbelser på at mindske spændingerne. På trods af den våbenhvile, der blev indgået mellem Hizbollah og Israel i november 2024 med USA som mægler, er der fortsat sporadiske sammenstød mellem de to parter, og risikoen for en fornyet eskalering er fortsat høj. Under pres fra USA søger den libanesiske regering at afvæbne Hizbollah. Gruppen har imidlertid nægtet at gøre dette, medmindre Israel indstiller sine angreb, hvilket forekommer at være en umulig opgave.

Regeringens evne til at gennemføre meningsfulde reformer, genoprette offentlighedens tillid og forberede sig på parlamentsvalget i 2026 vil være afgørende. Hvis regeringen fortsætter med at gøre fremskridt, kan Libanon begynde at genoprette sin internationale troværdighed og lægge grundlaget for en langsigtet genopretning. Lykkes dette ikke, er der risiko for, at landet igen vil glide ind i lammelse og forværre sin økonomiske og institutionelle nedgang.

Senest opdateret: august 2025