Europa
Storbritannien
Angola
Tyrkiet
Forenede Arabiske Emirater
KinaStabil vækst, drevet af turisme og investeringer
Væksten forventes at forblive stærk i 2026, drevet af de samme faktorer som i 2025. Turismen vil fortsat være den stærkeste af disse faktorer, drevet af en stadig større og velhavende europæisk kundekreds fra blandt andet Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Portugal, hvis ankomst forventes at blive lettet af åbningen af nye flyruter.
Investeringerne vil også bidrage til væksten. Flere elektrificeringsprojekter, hovedsageligt i landdistrikterne, og projekter til udvidelse af elproduktionskapaciteten er i gang som led i den strategiske plan for bæredygtig udvikling for 2022-2026, der har til formål at nå en andel på 50 % vedvarende energi i energimikset inden 2030 og 100 % inden 2050. Projekterne omfatter udvidelsen af vindmølleparken på øen Santiago, hvis kapacitet vil stige fra 9 MW til 22 MW, samt opførelsen af otte nye solkraftværker, hvoraf nogle vil blive påbegyndt allerede i 2026. Kap Verde vil også fortsætte med at investere i transportinfrastruktur mellem øerne, såsom udvidelsen af havnen i Santo Antão. Disse investeringer finansieres hovedsageligt af multilaterale partnere (IMF via sit RSF-instrument, Verdensbanken, EIB og Den Afrikanske Udviklingsbank). Opførelsen af store turistkomplekser – herunder overnatningssteder, restauranter og golfbaner – finansieres af udenlandske direkte investeringer (Portugal, Spanien, Nederlandene, Frankrig, USA og Kina). Disse investeringer vil dog ikke gøre det muligt at diversificere økonomien, som fortsat er sårbar over for en eventuel afmatning i Europa.
Da den kapverdiske escudo er knyttet til euroen, bør den europæiske valutas styrkelse over for dollaren og et fald i råvarepriserne bidrage til at dæmpe inflationen i 2026. Denne situation, kombineret med stigende indtægter fra turismen, øgede pengeoverførsler fra diasporaen og omfordelende socialpolitikker – hvoraf nogle er rettet mod fattigdomsbekæmpelse – bør bidrage til at fremskynde det private forbrug.
Primært overskud bidrager til at nedbringe gælden
Det offentlige underskud forventes at fortsætte med at falde i 2026. Indtægterne vil stige takket være højere afgifter på turister, tobak og alkohol, indskrænkningen af toldfritagelser på visse importerede varer (forbrugsgoder og halvforarbejdede fødevarer) samt udvidelsen af skattegrundlaget gennem indsnævring af smuthuller i skattelovgivningen og bekæmpelse af skatteunddragelse. Investeringer i energiinfrastruktur vil delvist blive finansieret gennem indførelsen af en CO₂-afgift og målrettede skatteincitamenter til vedvarende energi og elbiler. Samtidig forventes de sociale overførsler at stige for at understøtte det erklærede mål om at udrydde ekstrem fattigdom inden 2026, selv om dette forekommer vanskeligt at opnå. I overensstemmelse med IMF’s anbefalinger planlægger regeringen desuden at begrænse de offentlige lønudgifter som andel af BNP, gradvist at reducere tilskud til offentlige virksomheder og omstrukturere flere af disse gennem delvis privatisering og offentlig-private partnerskaber.
De offentlige udgifter vil derfor stige i et langsommere tempo end indtægterne, hvilket vil skabe et beskedent primært overskud og muliggøre en fortsat nedbringelse af den offentlige gæld, hvoraf to tredjedele ejes af udenlandske kreditorer, hovedsageligt multilaterale institutioner som Verdensbanken, Den Afrikanske Udviklingsbank og IMF, i form af lån på lempelige vilkår. Omkring en femtedel af den eksterne gæld ejes af bilaterale kreditorer såsom Portugal, Kina og Kuwait, mens knap en fjerdedel ejes af kommercielle kreditorer, hvor portugisiske banker dominerer. Kap Verde drager også fordel af en innovativ mekanisme til at omdanne gæld til klimainvesteringer. Allerede nu er statsobligationer til en værdi af 12 mio. EUR, der ejes af Portugal, blevet omdannet til finansiering af miljøbevarelse og opførelse af klimaresistent infrastruktur. I sidste ende vil alle portugisiske fordringer, der beløber sig til ca. 140 mio. EUR, kunne omdannes inden for samme ramme. En styrkelse af denne mekanisme sammen med åbningen af særlige økonomiske zoner i 2026 forventes at føre til en yderligere acceleration i de udenlandske investeringer.
Betalingsbalancens løbende poster har været positive siden 2024 takket være overskuddet på tjenesteydelsesbalancen, der skyldes fortsat vækst i turismen. Overskuddet opvejer det meget store handelsunderskud, som forventes at blive yderligere forværret i 2026 på grund af import i forbindelse med opførelsen af turisme- og energiinfrastruktur. Betalingsbalancen forventes ikke desto mindre at forblive positiv på baggrund af pengeoverførsler fra diasporaen og udbetalinger fra IMF under dets bistandsprogrammer (ECF og RSF). Denne situation har gjort det muligt for Kap Verde at tilbagebetale en del af sin gæld og øge sine valutareserver, som svarer til 6,8 måneders import.
Politiske forandringer forventes i 2026
Kap Verde er et af Afrikas få stabile demokratier. Ved det seneste parlamentsvalg i april 2021 bevarede Bevægelsen for Demokrati (MPD, centrum-højre) sit absolutte flertal (38 af 72 mandater) og genvalgte Ulisses Correia e Silva, der havde været premierminister siden 2016. Præsidentvalget i oktober samme år resulterede imidlertid i en sejr i første runde til José Maria Neves, der er medlem af det største oppositionsparti, Det Afrikanske Parti for Kap Verdes Uafhængighed (PAICV, venstrefløjen). I dette halvparlamentariske system indledte hans sejr en periode med de jure samregering, selv om præsidenten i virkeligheden spiller en langt mindre vigtig rolle end premierministeren og har ringe indflydelse på den politiske beslutningstagning. PAICV’s sejr ved kommunalvalget i december 2024 (15 ud af 22 kommuner), som førte til en regeringsomdannelse, varsler imidlertid et regeringsskifte ved parlamentsvalget i april 2026. Dette resultat afspejler befolkningens utilfredshed med de socioøkonomiske konsekvenser af MPD’s politik, som ikke har formået at forbedre levevilkårene væsentligt (udrydde ekstrem fattigdom) eller sikre adgang til basale tjenester (sundhed, uddannelse osv.), på trods af partiets valgløfter.
Kap Verde har tætte bånd til sin tidligere kolonimagt, Portugal, og opretholder ligeledes meget gode forbindelser med andre portugisisktalende afrikanske lande, dvs. Angola, Mozambique og Guinea-Bissau. Disse forbindelser afspejles i bilaterale aftaler inden for uddannelse, maritim sikkerhed og handel. Kap Verde samarbejder regelmæssigt med disse lande inden for rammerne af CPLP (Fællesskabet af portugisisk-talende lande) og fremmer økonomisk udveksling, gensidige investeringer og fælles diplomatiske initiativer, især vedrørende spørgsmål om regional sikkerhed og bæredygtig udvikling.
På internationalt plan har Kap Verde indtaget en overvejende pro-vestlig holdning. USA forventes fortsat at være en vigtig politisk partner, hvilket blev understreget ved det amerikanske udenrigsminister Anthony Blinkens besøg i januar 2024, der havde til formål at styrke samarbejdet mellem de to lande med henblik på at sikre regional sikkerhed og bekæmpe piratvirksomhed. Det samme gælder Europa med hensyn til sikkerhed (bekæmpelse af narkotika- og menneskehandel), turisme – især Storbritannien, som tegner sig for mere end en fjerdedel af de besøgende – og udenlandske direkte investeringer. Kap Verde og EU er også blevet enige om at forlænge fiskeriaftalen indtil 2029, hvilket giver adgang til øgruppens territorialfarvande mod betaling (3,9 mio. EUR i perioden). Kina vil ligeledes fortsat være en strategisk partner og fortsætte med at investere i sundheds- og turismesektorerne samt i udviklingen af en særlig økonomisk zone med fokus på den blå økonomi.