Kamerun

Vækst understøttet af ambitiøse infrastrukturprojekter

Økonomien forventes at tage lidt fart i 2025 og 2026. Minedriften vil spille en central rolle, idet der er planlagt 15 nye projekter frem til 2027. Mere specifikt påbegyndtes jernmalmminedriften på Grand Zambi-lokaliteten i Bipindi i begyndelsen af 2025, og de første eksportleverancer forventes i anden halvdel af året. Bauxitminedriften i Minim Martap forventes at gå i gang i 2026. Disse projekter, der henholdsvis ledes af en kamerunsk og en australsk investor, suppleres af anlæggelsen af transportinfrastruktur, især jernbane- og vejnet. Usikkerheden som følge af handelsspændinger kan dog påvirke projekterne negativt. Produktionen af flydende naturgas (LNG) forventes at stige med 23 % alene i 2025 takket være øget udvinding fra Sanaga 2-platformen og udvidelsen af det flydende forflydningsanlæg Hilli Episeyo. Derimod forventes olieproduktionen at falde på grund af aldrende felter og usikkerhed i de engelsktalende regioner, hvilket forsinker udviklingen af nye felter. Landbruget vil også bidrage til væksten, idet produktionen af kakao, kaffe og bomuld forventes at stige fra 2025 og frem, i takt med opførelsen af forarbejdningsanlæg. Denne udvikling fremmes af myndighederne, især gennem færdiggørelsen af anden fase af dybhavshavnen i Kribi og tilslutningen af Nachtigal-vandkraftværket i begyndelsen af 2025. Disse resultater er en del af den nationale udviklingsstrategi for 2020-2030 (SND-30), der har til formål at industrialisere økonomien ved at erstatte import og oprette store industriparker. Derudover er der truffet skattemæssige foranstaltninger for at forbedre erhvervsklimaet, herunder skattelettelser for SMV’er og store virksomheder samt incitamenter til beskæftigelse af unge. De offentlige udgifter, især i tiden op til præsidentvalget i oktober 2025, vil midlertidigt sætte skub i væksten, selv om det offentlige forbrug forventes at aftage efter valget. Forhøjelsen af de amerikanske toldsatser på kamerunske produkter – der blev i april 2025 annonceret en toldsats på 11 % – vil have en begrænset direkte indvirkning, da eksporten til USA kun udgjorde 3,6 % af den samlede eksport i 2024. Desuden eksporterer Cameroun hovedsageligt varer, der er fritaget for told (råolie, tømmer, guld). Den indirekte virkning af handelskrigen kan dog blive mere betydelig, især som følge af den faldende globale efterspørgsel efter råvarer.

Der er observeret et fald i inflationen på baggrund af CFA-francens styrkelse over for dollaren og faldende priser på fødevarer og energi. Derudover kan handelskrigen føre til et globalt udbudsoverskud, og billige importvarer, især fra Asien, kan oversvømme det indenlandske marked. I 2025 og 2026 forventes inflationen gradvist at nærme sig Det Centralafrikanske Økonomiske og Monetære Fællesskabs (CEMAC) målsats på 3 %. Den afmatning i inflationen, der er blevet observeret i hele regionen, samt ønsket om at understøtte væksten og likviditetsforholdene, fik Centralbank for de Centralafrikanske Stater (BEAC) til at sænke sin styringsrente til 4,5 % i første kvartal af 2025. Der forventes en yderligere nedsættelse ved udgangen af 2025. Den lempende pengepolitik vil fremme det private forbrug og investeringerne.

Budgetkonsolidering under IMF’s auspicier

Med støtte fra IMF har regeringen fortsat sin finanspolitiske konsolideringspolitik. Der gøres en indsats på flere fronter, som er aftalt til gengæld for en finansiering på 835 mio. USD over fire år, der blev bevilget i 2021, og som kombinerer både optimering af de løbende offentlige udgifter og en forøgelse af de offentlige indtægter (som stadig er for lave) for at reducere gældskvoten, hvilket forventes at fortsætte med at give resultater, selv efter programmets afslutning i juli 2025. På indtægtssiden indebærer dette en forøgelse af de ikke-oliebaserede indtægter ved at udvide skattegrundlaget, reducere fritagelser, forbedre skatte- og toldforvaltningen samt indføre nye skatter (især på pengeoverførsler og nye specifikke toldsatser for internationale flyvninger uden for CEMAC). Olieindtægterne vil dog fortsat falde som følge af lavere oliepriser og produktion. Finansloven for 2025 har også forlænget programmet for frivillig selvangivelse indtil udgangen af 2026 for at bekæmpe skattesvig. Hvad angår udgifterne, vil den finanspolitiske konsolidering indebære en styring af driftsudgifterne, især ved at dæmpe væksten i lønninger og ansættelser i den offentlige sektor samt ved at reducere tilskud til offentlige virksomheder. Derudover planlægger regeringen at udfase tilskud til olieprodukter, men har til hensigt at opretholde dem i det mindste indtil valget. Omkostningerne hertil forventes dog at forblive moderate takket være lavere priser. Samtidig forventes de sociale udgifter at stige, da regeringen ønsker at øge antallet af sårbare husstande, der modtager sociale overførselsindkomster, fra 180.000 til 210.000 i perioden 2025-2027. Udgifterne til varer og tjenesteydelser, som også omfatter valgudgifter, vil ligeledes stige. Trods dette vil underskuddet forblive lavt, mens IMF betegner den offentlige gæld som bæredygtig.

Hvad angår de eksterne regnskaber, forventes underskuddet på betalingsbalancens løbende poster, som er strukturelt negativt, at stige i 2025 og 2026. Faldet i olieproduktionen og -priserne vil lægge en dæmper på eksportindtægterne. Stigningen i kakaopriserne og væksten i produktionen af jern og LNG vil ikke kunne kompensere for dette. Desuden vil bestræbelserne på agroindustrialisering inden for kaffe- og kakaosektorerne have svært ved at levere de forventede resultater, idet produktionen vil forblive langt under regeringens mål. Derudover vil efterspørgslen efter importerede varer og tjenesteydelser forblive høj i takt med udviklingen inden for udvindingssektoren og den offentlige infrastruktur. Underskuddet vil hovedsageligt blive finansieret gennem udenlandske direkte investeringer, der primært er knyttet til udvinding. Valutareserverne vil fortsat være solide (svarende til ca. fire måneders import).

Præsidentvalget udskudt på grund af valg

Politisk set stiller Paul Biya, der er 92 år og har været præsident i Cameroun siden 1982, op til sin ottende embedsperiode ved valget den 12. oktober 2025 under banneret af Camerouns Folkets Demokratiske Bevægelse (CPDM). Dette forlænger blot spørgsmålene omkring hans efterfølger, som fortsat er uafklaret og udgør en væsentlig kilde til politisk risiko. Hans genvalg er helt sikkert i mangel af en stærk opposition, men hans alder og skrøbelige helbred tyder på, at han ikke vil være i stand til at gennemføre endnu en syvårig embedsperiode. Uden en klar plan for efterfølgeren risikerer dette at svække hans parti, RDPC, og udløse en magtkamp. Hæren kunne derefter udnytte den deraf følgende ustabilitet til at gennemføre et kup. Oppositionen, som reelt er blevet bragt til tavshed, kæmper for sin eksistens, så længe Biya er ved magten, især da parlamentsmedlemmer fra RDPC-partiet har indvilget i at udsætte den næste runde af parlamentsvalget (som traditionelt boykottes) i et år med det formål at begrænse konkurrencen mod Biya ved præsidentvalget. Disse valg var planlagt til at finde sted i marts 2025.

Derudover kæmper myndighederne for at dæmme op for separatistiske oprør i de engelsktalende regioner i landets sydvestlige og nordvestlige dele samt terrorangreb fra Boko Haram og Islamisk Stat i den nordligste region, der grænser op til Tchad, Nigeria og Den Centralafrikanske Republik.

På internationalt plan opretholder Cameroun fortsat stærke forbindelser med Frankrig, sin mangeårige politiske og økonomiske partner. Kina vil fortsat være en vigtig økonomisk partner takket være den voksende tilstedeværelse af kinesiske virksomheder inden for blandt andet bygge-, jernminedrift- og landbrugssektorerne samt kinesiske statsstøttede lån til infrastrukturprojekter. Derudover meddelte Kina i juni 2025, at tolden på eksport fra 53 afrikanske lande vil blive helt afskaffet. På sikkerhedsområdet opretholder Yaoundé sine bånd til Rusland og fornyede i 2022 sit militære samarbejde for yderligere fem år. USA nægter i øjeblikket at genindsætte Cameroun i African Growth Opportunity Act (AGOA), hvorfra landet har været udelukket siden 2019 for krænkelse af den engelsktalende minoritets rettigheder. Dette ville give Cameroun mulighed for at drage fordel af præferenceadgang til det amerikanske marked. Beslutningen om at udelukke Cameroun fra programmet vil dog blive taget op til fornyet vurdering i september 2025, forudsat at programmet forlænges.

Senest opdateret: juli 2025