Europa
USA
Storbritannien
Norge
Danmark
KinaOpsvinget i nøglesektorerne understøtter væksten i 2025
Islands økonomiske udsigter for 2025 er præget af en gradvis lempelse af inflationspresset og et opsving i nøglesektorer. Selvom inflationen fortsat er høj, forventes den at falde langsomt, hvilket vil give centralbanken mulighed for at begynde at sænke rentesatserne. Denne pengepolitiske lempelse vil yde den hårdt tiltrængte støtte til husholdningernes forbrug, som har været hæmmet af høje låneomkostninger. Den økonomiske aktivitet forventes at tage fart efter et udfordrende 2024, der var præget af svage fiskerifangster og forstyrrelser i turismen som følge af vulkanudbrud. Både fiskeriindustrien og turistsektoren forventes at rette sig op og dermed bidrage til en stærkere samlet vækst. En stigning i antallet af besøgende kombineret med et indenlandsk marked i bedring vil være med til at skabe efterspørgsel på tværs af flere sektorer.
Væksten i de offentlige udgifter i 2025 forventes at blive langsom, og de offentlige investeringer vil falde for tredje år i træk. Regeringen er fortsat fast besluttet på at nedbringe underskuddet og mindske inflationsrisiciene. Afmatningen i de offentlige udgifter og investeringer kan dæmpe væksten på visse områder, men Islands økonomi bør forblive modstandsdygtig, idet en forbedret aktivitet i den private sektor og en eksport, der er på vej op igen, danner grundlag for et stærkere år fremover.
Bedre balancer i 2025
I 2025 forventes Islands betalingsbalance at forblive relativt stabil med mulighed for et lidt højere overskud. Dette skyldes primært en stærkere eksport af fisk og aluminium, hvilket bør bidrage til at opveje de fortsatte eksterne usikkerheder. Mens underskuddet på varehandelen fortsat udgør en udfordring, forventes den forbedrede eksportudvikling at give en vis lindring. Tjenestehandelsbalancen, understøttet af en stabil turistsektor, forventes fortsat at bidrage positivt til den samlede betalingsbalance.
Islands offentlige finanser forventes at blive forbedret i 2025, idet regeringen sigter mod at reducere underskuddet ved at begrænse udgiftsvæksten og øge skatteindtægterne. Efter en stigning i gældsniveauet – delvis som følge af den økonomiske støtte, der blev ydet i kølvandet på vulkanudbruddet – forventes den offentlige gæld nu at falde en smule som andel af BNP.
Ny regering overvejer en folkeafstemning om EU
Ved det ekstraordinære valg i november 2024 mistede den siddende centrum-højre-regering sit flertal (efter uenigheder om indvandring og leveomkostninger), og Socialdemokratisk Alliance blev det største parti og dannede en koalitionsregering med Viðreisn (liberale) og Folkepartiet (centrum-venstre). Præsidentvalget i juni 2024 resulterede i, at den uafhængige Halla Tómasdóttir, der tidligere var administrerende direktør for en global NGO, blev præsident.
Den nye regering planlægger at afholde en folkeafstemning om tiltrædelse af Den Europæiske Union senest i 2027, idet de seneste meningsmålinger på området tyder på, at et flertal går ind for at tiltræde EU. Island er følsom over for ændringer i stemningen i USA, da ca. 20-25 % af turismen kommer fra USA, mens eksporten udgør ca. 10 %. USA’s andel af aluminiumseksporten er dog mindre.