Europa
USA
Storbritannien
Norge
Danmark
KinaVækst drevet af indenlandsk efterspørgsel og turisme
Islands økonomi vokser moderat i 2026 og forventes at fortsætte med at vokse ind i 2027, understøttet af et robust forbrug blandt husholdningerne, stigende eksport og solide offentlige investeringer. Den økonomiske vækst tog fart i første kvartal af 2026, hovedsageligt drevet af en forbedret handelsbalance og en turismeaktivitet, der var stærkere end forventet. Selv om den høje inflation fortsat vejer tungt på forbrugertilliden, bør et robust arbejdsmarked og stigende offentlige investeringer i infrastruktur, teknologi og vedvarende energi bidrage til at opretholde den indenlandske efterspørgsel.
Inflationen er fortsat den største udfordring for økonomien. Prispresset har vist sig at være mere vedvarende end forventet, drevet af højere bolig-, transport- og fødevareomkostninger, hvilket har fået Islands centralbank til at fastholde en relativt restriktiv pengepolitik. Som følge heraf vil rentesatserne sandsynligvis forblive høje, indtil der foreligger tydeligere tegn på, at inflationen bevæger sig bæredygtigt mod målet. Ikke desto mindre forventes inflationen at aftage gradvist i løbet af 2027, hvilket vil styrke husholdningernes købekraft og give mulighed for en mindre restriktiv pengepolitik. Erhvervsinvesteringerne er ved at aftage i 2026 på baggrund af svagere tillid og højere finansieringsomkostninger, selv om dette delvist opvejes af fortsat vækst i den offentlige sektors investeringer.
Den eksterne efterspørgsel er fortsat generelt gunstig. Turisme, fiskeri, akvakultur og aluminiumsproduktion understøtter fortsat eksporten, mens Islands rigelige ressourcer af vedvarende energi bidrager til at opretholde konkurrenceevnen i de energiintensive industrier. Antallet af besøgende har været højt i løbet af 2026, selv om højere rejseomkostninger på verdensplan kan dæmpe væksten i sektoren. Fiskerisektoren står over for visse udfordringer som følge af lavere makrelkvoter, mens aluminiumseksporten har rettet sig op efter produktionsforstyrrelser i slutningen af 2025. Samlet set forventes eksporten at bidrage positivt til væksten i 2026 og 2027, understøttet af Islands omfattende handelsforbindelser med Europa, Det Forenede Kongerige, USA og andre vigtige markeder.
Det eksterne underskud er fortsat en svaghed trods forbedrede offentlige finanser
Islands betalingsbalance forventes at forblive i underskud gennem 2026 og 2027, hvilket afspejler en stærk importefterspørgsel, udsving i indtægterne fra turismen samt eksportgrundlagets relativt beskedne og koncentrerede karakter. Selvom eksportvæksten og en afdæmpning af importen forventes at forbedre den eksterne balance sammenlignet med de seneste år, er Island fortsat mere sårbart over for ændringer i den globale efterspørgsel og på råvaremarkederne end mange andre nordiske økonomier.
De offentlige finanser forbedres dog fortsat. Den offentlige gæld forventes at falde gradvist i prognoseperioden, da den økonomiske vækst understøtter indtægterne, og indsatsen for finanspolitisk konsolidering fortsætter. Selvom de offentlige udgifter fortsat er høje, med fokus på sundhedsvæsenet, infrastruktur, uddannelse og innovation, forventes den offentlige gæld at udvise en faldende tendens i både 2026 og 2027. Sammenlignet med mange avancerede økonomier er Islands finanspolitiske stilling fortsat sund, hvilket giver de politiske beslutningstagere fleksibilitet til at reagere på økonomiske chok, hvis det bliver nødvendigt.
Regeringen prioriterer budgetstabilitet, boligforhold og debatten om Europa
Det politiske miljø i Island er fortsat stabilt efter dannelsen af den koalitionsregering, der ledes af premierminister Kristrún Frostadóttir, efter valget i december 2024. Regeringen består af Den Socialdemokratiske Alliance, Reformpartiet (Viðreisn) og Folkepartiet, hvilket sikrer et parlamentarisk flertal og et relativt stabilt grundlag for politikudformningen. Koalitionens prioriteter omfatter forbedring af boligoverkommeligheden, styrkelse af de offentlige tjenester, støtte til økonomisk stabilitet samt fremskyndelse af investeringer i infrastruktur, innovation og den grønne omstilling. Det næste parlamentsvalg skal afholdes senest i november 2028.
En vigtig politisk begivenhed i 2026 bliver den folkeafstemning, der er planlagt til august, om, hvorvidt Island skal genoptage forhandlingerne om medlemskab af Den Europæiske Union. Selvom afstemningen vedrører genåbning af tiltrædelsesforhandlingerne snarere end selve tiltrædelsen af EU, forventes den at præge landets langsigtede forhold til Europa og kan få konsekvenser for handel, fiskeri og tilpasning af lovgivningen. Spørgsmålet er fortsat politisk følsomt, især i lyset af tidligere uenigheder om fiskeripolitikken under tidligere tiltrædelsesforhandlinger. Sideløbende med den europæiske debat har regeringen fortsat fokus på at nedbringe inflationen, lette presset på leveomkostningerne og opretholde en bæredygtig finanspolitisk stilling. Klimapolitikken står også højt på dagsordenen, idet koalitionen har forpligtet sig til at opnå CO₂-neutralitet inden 2040 og samtidig sikre konkurrenceevnen i de vigtigste eksportindustrier.