Vigtige drivkræfter bag en stærk BNP-vækst
Den irske økonomi forventes at tage fart i 2025 efter en svag forbedring i 2024 (+1,2 % i 2024 efter -5,5 % i 2023), understøttet af et generøst budget, der styrker både det private og det offentlige forbrug. En stabil og lav arbejdsløshed samt stigende reallønninger – sammen med gunstige skatteforanstaltninger – vil yderligere fremme husholdningernes forbrug. Private investeringer og husholdningernes forbrug vil også drage fordel af yderligere rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank og Bank of England, hvilket vil lette de finansielle vilkår. 2025-budgettet omfatter både stigninger i de daglige udgifter og investeringer (sundhedsvæsen, infrastruktur og boligområdet), hvilket forventes at understøtte væksten yderligere.
Der er dog fortsat eksterne risici. Irlands tætte bånd til den amerikanske økonomi – både direkte gennem de multinationale selskabers tilstedeværelse og gennem turismen – gør landet sårbart over for potentielle ændringer i den amerikanske politik, især hvis isolationistiske tendenser vinder frem. Samtidig kan et trægt europæisk opsving udgøre en udfordring for den irske eksport og skabe en mere usikker økonomisk baggrund, selvom den indenlandske efterspørgsel fortsat er en central drivkraft for væksten.
Antallet af virksomhedskonkurser er steget kraftigt i de seneste år og er steget med næsten 30 % årligt i tre på hinanden følgende år. Indtil videre har denne tendens været koncentreret blandt små og mikrovirksomheder, især inden for hotel- og restaurationsbranchen. Selvom stigningstakten forventes at aftage, er en yderligere stigning i konkurserne fortsat det mest sandsynlige scenarie for 2025.
Generøst budget ændrer ikke det offentlige overskud
2025 ser ud til at blive endnu et år med positivt offentligt saldo i Irland, selvom overskuddet forventes at blive mindre end det højeste niveau i 2024, da de offentlige udgifter stiger, som beskrevet i det nylige budget. Stærke skatteindtægter – understøttet af en modstandsdygtig økonomi og lav arbejdsløshed – vil dog fortsat understøtte den finanspolitiske stabilitet. På trods af stigningen i de offentlige udgifter vil disse solide indtægtsstrømme gøre det muligt for regeringen at opretholde en sund økonomi, mens den offentlige gæld forventes at fortsætte sin nedadgående tendens.
Irlands overskud på betalingsbalancens løbende poster forventes at forblive positivt i 2025, hovedsageligt understøttet af den stærke varebalance. Den er dog fortsat meget følsom over for eksterne risici, især isolationistiske politikker fra USA og muligheden for nye toldafgifter på EU, hvilket kan forstyrre handelsdynamikken. Tjenestehandelsbalancen forventes at forblive tæt på balance, med fortsat volatilitet som følge af multinationale virksomheders transaktioner vedrørende intellektuel ejendomsret. Samtidig består det strukturelle underskud på indkomstbalancen på grund af multinationale virksomheders betydelige hjemtagning af overskud.
Selvom multinationale virksomheder fortsat spiller en afgørende rolle i Irlands økonomiske landskab, udgør deres skattebidrag og tilstedeværelse i den irske handel fortsat en væsentlig sårbarhed, idet regeringens solide budget- og betalingsbalance i høj grad er afhængig af disse indtægter.
Parlamentsvalget resulterede i fortsat stabilitet
Det ekstraordinære parlamentsvalg i november 2024 resulterede i en lignende regeringskoalition ledet af taoiseach Michael Martin, bestående af Fianna Fáil og Fine Gael med støtte fra syv uafhængige medlemmer (i alt 93 mandater ud af 174). Sinn Féin, det venstreorienterede parti, der går ind for irsk uafhængighed, fik to mandater mere end ved valget i 2020, men opnåede en mindre andel af førstevalgsstemmerne og klarede sig betydeligt dårligere end i meningsmålingerne lige i begyndelsen af sidste år. Boliger, sundhed og leveomkostninger var de vigtigste emner, som vælgerne fremhævede.
Ud over at forbedre sundhedsvæsenet og boligforholdene er øgede forsvarsudgifter et vigtigt emne for den nye regering i 2025, hvor der løbende føres drøftelser med både EU og Storbritannien om, hvordan Irlands forsvarskapacitet kan forbedres. Trods det øgede fokus på forsvaret er udsigten til at tiltræde NATO stadig ikke sandsynlig i den nærmeste fremtid.

USA
Holland
Storbritannien
Tyskland
Belgien
Frankrig
Kina