Den indenlandske økonomi viser fortsat modstandsdygtighed trods en afdæmpning i væksten
Den irske økonomi forventes at klare sig godt i resten af 2026 og ind i 2027, selv om væksten sandsynligvis vil aftage efter flere år med usædvanlig stærk vækst. Den indenlandske efterspørgsel udgør fortsat et solidt fundament for den økonomiske aktivitet, understøttet af et stadig robust arbejdsmarked, stigende husholdningsindkomster og vedvarende offentlige investeringer. Husholdningernes forbrug har været modstandsdygtigt i de seneste år, selv om væksten i forbruget forventes at aftage, efterhånden som væksten i beskæftigelsen aftager, og inflationen fortsat tynger købekraften. Regeringens tiltag, der har til formål at begrænse virkningen af højere energi- og leveomkostninger, bør yde en vis støtte til husholdningerne, mens offentlige udgifter og investeringer forventes at forblive vigtige drivkræfter for væksten. Erhvervsinvesteringerne vil sandsynligvis også forblive stærke, især inden for infrastruktur, teknologi og datacenterrelaterede projekter. Bidraget fra den multinationale sektor vil dog være mindre støttende i 2026 end i de foregående år. Efter en betydelig fremrykning af aktiviteter og transaktioner i løbet af 2025 vil baseeffekter sandsynligvis lægge en dæmper på de overordnede væksttal, mens et mere usikkert globalt miljø kan dæmpe tempoet i investeringer og handelsrelaterede aktiviteter blandt multinationale virksomheder.
Selv om den indenlandske efterspørgsel forventes at fortsætte med at understøtte væksten, er økonomien fortsat sårbar over for ændringer i det internationale miljø, især i betragtning af de multinationale virksomheders betydning for eksport, investeringer og skatteindtægter. Irlands åbne økonomi og stærke bånd til USA gør landet særligt sårbart over for ændringer i den amerikanske handels-, skatte- og industripolitik. Samtidig kan en afdæmpet økonomisk vækst blandt vigtige europæiske handelspartnere begrænse eksportefterspørgslen og erhvervstilliden.
Efter et fald i 2025 er antallet af virksomhedskonkurser igen steget i første halvdel af 2026 med ca. 5 % i forhold til samme periode året før. Stigningen har været koncentreret inden for engros- og detailhandel, informationsteknologi, landbrug og fremstillingsindustrien. Fremadrettet vil omkostningspres, svagere efterspørgselsforhold og strammere finansieringsvilkår sandsynligvis fortsat påvirke virksomhederne i sårbare sektorer. Risiciene er fortsat særligt høje i energiintensive brancher, herunder kemikalieindustrien og dele af fremstillingsindustrien, samt inden for transport og logistik, hvor marginerne fortsat er under pres.
Stabile offentlige finanser trods højere udgifter
Irlands offentlige finanser forventes at forblive solide i 2026 og 2027, selv om de finanspolitiske overskud sandsynligvis vil falde i forhold til de rekordhøje niveauer, der er set i de seneste år. Regeringen har fastholdt en ekspansiv finanspolitik og øget udgifterne til boliger, sundhedsvæsen, infrastruktur, klimarelaterede investeringer og foranstaltninger til at afbøde leveomkostningerne. Trods dette bør solide skatteindtægter – understøttet af høj beskæftigelse og fortsat multinational aktivitet – sikre, at den offentlige sektor fortsat har et solidt overskud.
Som følge heraf forventes den offentlige gæld fortsat at falde i forhold til økonomiens størrelse, hvilket yderligere vil styrke Irlands finanspolitiske stilling. Ikke desto mindre er de politiske beslutningstagere fortsat opmærksomme på den koncentrationsrisiko, der er forbundet med selskabsskatteindtægterne, hvoraf en betydelig andel genereres af et relativt lille antal multinationale virksomheder. Denne afhængighed udgør fortsat en af de væsentligste langsigtede sårbarheder i Irlands offentlige finanser.
Irlands betalingsbalance forventes også at forblive i overskud i hele 2026 og 2027. Et stort overskud på varehandelen vil fortsat understøtte den eksterne stilling, selv om udsigterne fortsat er følsomme over for udviklingen i den globale handel og potentielle ændringer i de økonomiske forbindelser mellem USA og EU. Tjenestehandelsbalancen vil sandsynligvis forblive stort set i balance samlet set, om end der vil være betydelig volatilitet som følge af multinationale virksomheders transaktioner vedrørende intellektuel ejendomsret og licenser. Samtidig forventes den primære indkomstbalance at forblive strukturelt negativ som følge af hjemtagning af overskud fra udenlandskejede virksomheder. På trods af disse forvridninger er Irlands underliggende eksterne position fortsat stærk, understøttet af eksportsektorens konkurrenceevne og fortsatte tilstrømninger af udenlandske direkte investeringer.
Politisk stabilitet understøtter kontinuitet i politikken
Parlamentsvalget i november 2024 resulterede i en fortsættelse af en stort set tilsvarende regeringskonstellation, hvor Fianna Fáil og Fine Gael dannede en koalitionsregering støttet af en gruppe uafhængige repræsentanter. Selvom Sinn Féin øgede sin repræsentation i parlamentet i forhold til det forrige valg, levede partiets valgresultat ikke op til forventningerne, og meningsmålinger har siden da peget på et mere fragmenteret oppositionslandskab. Nylige meningsmålinger tyder på, at oppositionspartiernes fremgang i stigende grad er kommet de mindre centrum-venstre-partier, herunder Socialdemokraterne, til gode snarere end alene Sinn Féin. Det næste parlamentsvalg skal afholdes senest i januar 2030.
Regeringens prioriteter er fortsat centreret om at løse langvarige udfordringer inden for boligområdet, sundhedsvæsenet og infrastrukturen, samtidig med at den skal reagere på de skiftende geopolitiske forhold. Forsvars- og sikkerhedspolitikken har fået større betydning i de seneste år, hvor der er afsat øgede midler til at modernisere Irlands forsvarskapacitet og styrke samarbejdet med de europæiske partnere. Selvom forsvarsudgifterne forventes at stige støt i de kommende år, vil de fortsat være beskedne efter europæiske standarder målt som andel af BNP. På trods af et tættere sikkerhedssamarbejde med både Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige forbliver Irlands mangeårige politik om militær neutralitet stort set uændret, hvilket gør et NATO-medlemskab usandsynligt i den nærmeste fremtid.

USA
Holland
Storbritannien
Tyskland
Belgien
Frankrig
Kina