De Forenede Arabiske Emirater

Væksten i 2026 vil hovedsageligt blive drevet af den ikke-oliebaserede sektor, mens der holdes øje med de geopolitiske risici

Væksten i den ikke-oliebaserede sektor forventes at understøtte den økonomiske ekspansion i 2026, hvor engros- og detailhandel, transport, byggeri og finansielle tjenesteydelser fortsat vil være de vigtigste drivkræfter. Et robust indenlandsk forbrug, fortsatte investeringer og en stabil strøm af offentlige og private projekter bør sikre, at aktiviteten i den ikke-oliebaserede sektor fortsat er positiv. Reformer med henblik på økonomisk diversificering vil yderligere styrke denne fremdrift, da myndighederne fortsætter med at udvikle sektorer med højere marginer, såsom fremstillingsindustrien, teknologi og finansielle tjenesteydelser, sideløbende med logistik og turisme. Supplerende tiltag, herunder investeringer i havne og forsyningskæder, industriområder samt incitamenter til at tiltrække hurtigt voksende segmenter som kunstig intelligens og datacentre, vil yderligere styrke UAE’s position som en diversificeret og konkurrencedygtig økonomi. Imidlertid kan øgede regionale geopolitiske spændinger i kølvandet på krigen, der involverer Iran, lægge en dæmper på den økonomiske fremdrift gennem svagere turiststrømme, en mere forsigtig investorstemning og potentielle forstyrrelser af de maritime handelsruter. Enhver eskalering, der påvirker nøgleinfrastrukturen i havnene eller skibsruterne, vil også udgøre en risiko for UAE’s rolle som et vigtigt regionalt reeksport- og logistikcenter med Dubai som omdrejningspunkt. Udsigterne for olieproduktionen (ca. 25 % af BNP) i 2026 er fortsat overordnet positive, selvom fremgangen kan aftage i begyndelsen af året på grund af lavere oliepriser og en pause i yderligere OPEC+-kvoteforhøjelser. UAE’s råolieproduktion er allerede steget fra ca. 2,9 millioner tønder om dagen (tønder pr. dag) i slutningen af 2024 til omkring 3,4 mio. tønder pr. dag ved udgangen af 2025, hvilket afspejler den gradvise afvikling af tidligere OPEC+-produktionsnedskæringer, idet landets produktionsloft bliver mindre restriktivt fra oktober 2025 og frem. Produktionsvæksten kan tage til igen senere i 2026, efterhånden som markedsforholdene stabiliserer sig. Gassektoren er ved at gå ind i en ny vækstfase, drevet af ADNOC-ledede projekter, der har til formål at øge den indenlandske forsyning og styrke gasens rolle i det nationale energisystem. Den indenlandske gasproduktion forventes at fortsætte med at stige, hvilket understøtter landets langsigtede mål for energisikkerhed.

Inflationen i De Forenede Arabiske Emirater forventes at forblive relativt begrænset i 2026, understøttet af valutakursbinding til den amerikanske dollar og en generelt moderat importeret inflation, selvom priserne på tjenesteydelser kan forblive højere inden for områder som boligmarkedet og udvalgte indenlandske tjenesteydelser. Da De Forenede Arabiske Emirater desuden fortsat er stærkt afhængige af fødevareimport, kan forstyrrelser i skibsruterne og højere transportomkostninger ligeledes bidrage til stigende fødevarepriser og forstærke presset fra den importerede inflation. Da pengepolitikken på grund af valutakursbinding er effektivt afstemt med den amerikanske centralbank (Federal Reserve), vil rentudviklingen i De Forenede Arabiske Emirater fortsat i vid udstrækning afspejle Fed’s holdning. På denne baggrund kan øgede regionale spændinger også bidrage til global inflationsvolatilitet gennem bevægelser i energipriserne. Hvis dette får den amerikanske centralbank til at udskyde pengepolitiske lempelser, vil rentesatserne i UAE forblive høje på grund af valutakursbinding, hvilket potentielt vil holde finansieringsomkostningerne relativt høje.

De to overskud vil fortsat blive indsnævret

De Forenede Arabiske Emirater forventes at opretholde et finanspolitisk overskud i 2026, selvom overskuddet sandsynligvis vil blive noget mindre, da indtægterne fra kulbrinter aftager, og de offentlige udgifter forbliver høje for at understøtte vækst- og diversificeringsmålene. Alligevel bør den finanspolitiske situation forblive solid, understøttet af et diversificeret indtægtsgrundlag (hvor indtægter fra andre kilder end olie udgør ca. halvdelen af de samlede offentlige indtægter), betydelige statslige aktiver (anslået til omkring 500 % af BNP ved udgangen af 2025) og stærk markedsadgang. Højere oliepriser kan understøtte de offentlige indtægter. De forhøjede regionale geopolitiske spændinger i kølvandet på krigen, der involverer Iran, kan dog øge volatiliteten på energimarkederne og skabe risici for olieeksportstrømmene, hvilket potentielt kan begrænse kulbrinteindtægternes bidrag til de samlede budgetindtægter.Den føderale regering har siden 2021 etableret et program for statsobligationer og har rejst midler gennem både indenlandske dirham-denominerede obligationer og sukuk samt internationale emissioner; i 2025 nåede den indenlandske emission af statslige sukuk op på omkring 1,8 mia. USD. Tilsammen forventes disse stødpuder at give myndighederne tilstrækkelig fleksibilitet til at absorbere udsving i oliepriserne, samtidig med at de fortsætter med målrettede investeringer i infrastruktur og strategiske sektorer.

De Forenede Arabiske Emiraters eksterne stilling forventes at forblive stærk i 2026, selv om overskuddet på de løbende poster muligvis vil blive noget indsnævret, da lavere oliepriser og en robust importefterspørgsel knyttet til vækst og investeringer vil lægge pres på den samlede saldo. En lukning af Hormuzstrædet og en krig i regionen vil dog have en negativ indvirkning på eksporten af kulbrinter og indtægterne fra turismen, hvilket vil lægge pres på overskuddet på de løbende poster. Likviditeten i udenlandsk valuta understøttes af store officielle reserver, som centralbanken besidder (ca. 260–275 mia. USD, svarende til ca. 30–35 % af BNP ved udgangen af 2025), suppleret af meget store statslige formueaktiver, som tilsammen forventes at forankre tilliden til dirhamens fastkurspolitik og begrænse sårbarheden over for udlandet, selv under mindre gunstige globale eller olierelaterede markedsforhold.

Indenlandsk stabilitet i en ustabil region

På trods af et stabilt indenrigspolitisk miljø står De Forenede Arabiske Emirater fortsat over for store geopolitiske risici som følge af regionale spændinger og global fragmentering. Krigen i Iran har øget usikkerheden i hele Mellemøsten og øger risikoen for en bredere og mere langvarig periode med regional ustabilitet. En sådan udvikling kan forstyrre de regionale sikkerhedsforhold, energimarkederne og de maritime handelsruter. De Forenede Arabiske Emirater er fortsat særligt udsat for forstyrrelser, der påvirker vigtige skibsfartskorridorer, herunder Hormuzstrædet, Det Røde Hav og Adenbugten. Enhver vedvarende afbrydelse af skibsruter eller angreb, der påvirker vigtig havneinfrastruktur, vil lægge en dæmper på logistikaktiviteter, reeksport og handelsrelaterede tjenester, som er centrale for UAE's vækstmodel uden for olieområdet og landets rolle som regionalt reeksportknudepunkt. På den anden side opererer UAE i et regionalt miljø, hvor landets geopolitiske prioriteter ikke altid er fuldt ud på linje med Saudi-Arabiens, som er en anden vigtig regional magt. Forskellene i strategisk fokus er mere udtalte i Yemen, hvor UAE synes at prioritere maritim sikkerhed, mens Saudi-Arabien fokuserer mere på grænse- og konflikthåndtering. Derudover kan bredere regionale spændinger, der involverer Israel og nabolandene, øge usikkerheden. Selvom UAE har søgt at bevare de diplomatiske og økonomiske bånd efter Abraham-aftalerne, kan en fornyet eskalering hæmme det regionale samarbejde og øge sikkerhedsrisiciene. Endelig står De Forenede Arabiske Emirater over for geopolitiske afsmittende virkninger af global fragmentering, herunder rivaliseringen mellem USA og Kina, sanktionsregimer og handelsrestriktioner, som kan komplicere finansielle strømme, reeksport, teknologioverførsler og investeringsbeslutninger. Selvom UAE's diversificerede økonomi, stærke eksterne stødpuder og neutrale diplomatiske positionering bidrager til at afbøde disse risici, udgør den geopolitiske udvikling fortsat en central risikofaktor for udsigterne frem mod 2026. De Forenede Arabiske Emirater har også udvidet deres økonomiske fodaftryk uden for regionen, især gennem investeringer i logistik og havneinfrastruktur i Afrika, anført af statsrelaterede operatører. Disse initiativer afspejler primært kommercielle og handelsrelaterede mål. Parallelt hermed opretholder De Forenede Arabiske Emirater et tæt sikkerhedssamarbejde med USA, herunder en begrænset amerikansk militær tilstedeværelse, hvilket understøtter bredere forsvars- og strategiske bånd mellem de to lande.

Betaling

De mest almindelige betalingsmetoder i De Forenede Arabiske Emirater (UAE) er kontanter, kredit- og betalingskort, åbne konti, remburser, dokumentinkasso og checks.

Checks er den mest almindelige og foretrukne betalingsmetode i landet, især i kommercielle transaktioner, da der ikke er omkostninger forbundet med udstedelse af checks, i modsætning til transaktioner, der er dækket af et kreditbrev eller en anden form for bankgaranti. Checks udgør et pålideligt gældsbevis, der kan håndhæves direkte for en dommer. Desuden fastslår straffeloven i UAE, at en person, der udsteder en check i ond tro uden tilstrækkelig modydelse, kan idømmes fængselsstraf.

Indtil 2016 blev postdaterede checks betragtet som den bedste beskyttelse mod forsinkede betalinger og blev hyppigt anvendt i UAE som sikkerhed, da checks, der ikke kan indløses, betragtes som en strafbar handling. Den nye lov omtaler ikke checks med utilstrækkelige midler (NFS), men fastslår blot i artikel 32, at alle retssager, procedurer og fuldbyrdelsesforanstaltninger mod skyldnerens aktiver skal suspenderes, så snart en afgørelse er indledt, indtil akkordordningen er godkendt. Akkoord defineres i artikel 5 i den nye lov som en procedure, der har til formål at bistå skyldneren med at nå frem til en aftale med kreditorerne i henhold til en akkoordplan under domstolens tilsyn og med hjælp fra en kurator, der udpeges i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov. I lyset af ovenstående vil alle krav eller retssager, der er anlagt mod skyldneren – uanset om de vedrører dækningsløse checks eller et andet betalingsinstrument (dette gælder også for straffesager vedrørende dækningsløse eller afviste checks) – blive suspenderet, så snart retten har godkendt skyldnerens ansøgning om den ovennævnte forebyggende akkord. Det er værd at bemærke, at ethvert krav vedrørende en NSF-check vil blive behandlet på samme måde som ethvert andet usikret krav, der måtte blive rejst mod skyldneren.

Banker i De Forenede Arabiske Emirater er medlem af Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication (SWIFT), som anvendes ved pengeoverførsler mellem banker, især ved internationale bankoverførsler.

Inddrivelse af gæld

Den mindelige fase

Inddrivelse af gæld begynder med en mindelig tilgang, hvor skyldneren modtager en betalingspåmindelse, efterfulgt af et telefonopkald fra kreditor eller et inkassobureau med det formål at indgå en betalingsaftale.

Retslige procedurer

Domstolene i De Forenede Arabiske Emirater består af: Retten i første instans, Appelretten og Højesteretten i Abu Dhabi.

Retterne i første instans, der er beliggende i hvert emirat, har generel kompetence og omfatter en civilret, en straffedomstol og en sharia-domstol. Efter en dom fra en af disse domstole har de berørte parter ret til at appellere til appelretten på grundlag af faktiske og/eller retlige forhold. Herefter har de forurettede parter ret til at appellere til Højesteret, dog udelukkende i retsspørgsmål. Sharia-domstolen behandler civile sager mellem muslimer.

Hurtigbehandlingsprocedurer

En betalingskendelse er en procedure, hvor en part anmoder domstolene om en summarisk dom mod en sagsøgt vedrørende handelsgæld, underbygget af et gyldigt, men ubetalt handelsinstrument, såsom en veksler, et gældsbrev eller en check. Hvis der indgives et svarskrift, skal tvisten løses via en almindelig retssag ved førsteinstansretten.

Almindelig retssag

Sagen indledes ved indgivelse af en stævning (klage) til den relevante domstol. Den skal opfylde de proceduremæssige krav og indeholde både oplysninger om skyldneren og detaljer om gælden. Retten udsteder en stævning, der skal forkyndes for sagsøgte, og som indeholder en fastsat retsmødedato.

Når skyldneren har indgivet et svar, udsættes retssagen for at give kreditor mulighed for at svare. Der gives yderligere udsættelser, så begge parter kan indgive processkrifter. Når retten finder, at sagen er tilstrækkeligt behandlet, tager den sagen til afgørelse. Hele sagen bygger på skriftlige indlæg, der underbygges af dokumentation. Retten træffer afgørelse i form af specifikke foranstaltninger og erstatning. Forbud er generelt ikke muligt, og det er vanskeligt at opnå beslaglæggelseskendelser.

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

En dom bliver fuldbyrdelsesbar, så snart den er endelig. Hvis skyldneren undlader at efterkomme domstolens afgørelse, kan kreditor anmode dommeren om fuldbyrdelsesforanstaltninger, såsom en beslaglæggelseskendelse eller endog fængsling af skyldneren.

Alle udenlandske kendelser skal først anerkendes som en indenlandsk dom. Når der foreligger bilaterale eller multilaterale traktater om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse, er dette krav blot en formalitet. I mangel af sådanne aftaler er der fastsat en exequatur-procedure i den indenlandske internationale privatret.

Den seneste lovændring i UAE vedrører kommercielle krav, som nu kan indbringes via sager om opfyldelseskendelser, hvis det økonomiske krav er underlagt håndhævelsen af en kommerciel kontrakt, eller hvis rettighedshaveren er en kreditor med et kommercielt værdipapir, og gælden er anerkendt.

Procedurer og varighed af kendelsen: Afsendelse af en notarielt bekræftet juridisk meddelelse til debitor. Bekræftelse af, at debitor har modtaget meddelelsen. Der skal gå mindst fem dage fra den dato, hvor skyldneren modtager meddelelsen, som frist for skyldneren til at indfri forpligtelsen. Registrering af opfyldelseskendelsen ved retten eller i rettens elektroniske system i henhold til den enkelte rets stedlige kompetence. Dommeren skal træffe afgørelse inden for 3 arbejdsdage, enten ved godkendelse eller afvisning. I tilfælde af, at afgørelsen træffes til fordel for kreditor, skal der indgives en anmodning om underretning af skyldneren. Retten skal underrette skyldneren på den måde, der er foreskrevet i loven. Der er en klagefrist på 15 dage fra datoen for afgørelsen, hvis skyldneren ønsker at klage. Appelretten vil gennemgå skyldnerens indsigelse; hvis den er gyldig, vil retten fastsætte en høring og indkalde begge parter til at fremlægge deres sag. Hvis retten vurderer, at indsigelsen ikke er gyldig, vil den afvise klagen direkte. Hvis skyldneren ikke har indgivet appel inden for en frist på 15 dage fra den dato, hvor vedkommende modtog meddelelsen om afgørelsen, skal fuldbyrdelsen finde sted. Hele processen varer ca. 90 til 120 dage.

Insolvensprocedurer

Den 4. september 2016 blev det endelige udkast til den føderale konkurslov godkendt. Den nye insolvenslov foreslår tre nye insolvensprocedurer:

FINANSIEL REORGANISERINGSPROCEDURE

En udenretslig, privat forligsproces, der finder anvendelse på enheder, der endnu ikke formelt er kommet i en insolvenssituation, og som har til formål at opnå en mindelig, privat aftale mellem parterne. En uafhængig mægler med ekspertise inden for konkurs udpeges af kommissionen for en periode på op til fire måneder til at overvåge drøftelserne mellem skyldneren og dennes kreditorer.

BESKYTTENDE FORLIGSPROCEDURE (PCP)

En debitor, der (a) befinder sig i økonomiske vanskeligheder, men endnu ikke er insolvent, eller (b) har været i en tilstand af overgældsætning eller betalingsstandsning i mindre end 45 dage, foreslår et kompromis med sine kreditorer uden for formelle konkursprocedurer. PCP-proceduren indebærer et moratorium for kreditorernes handlinger (herunder håndhævelse af sikrede fordringer) og sætter skyldneren under tilsyn af en kurator, der udpeges fra Kommissionens (den statslige myndighed, der har beføjelse til at føre tilsyn med insolvenssagerne) ekspertliste, i en indledende observationsperiode på op til tre måneder.

Andre centrale redskaber i PCP-processen omfatter muligheden for at rejse prioriteret finansiering af typen »debtor-in-possession« (DIP), som kan sikres ved hjælp af usikrede aktiver eller have forrang for eksisterende sikkerhed, samt ipso facto-bestemmelser, der forhindrer påberåbelse af kontraktmæssige opsigelsesbestemmelser i forbindelse med insolvens – forudsat at skyldneren opfylder sine forpligtelser som forvalter. Skyldneren får tid til at indgive en plan, som derefter sættes til afstemning blandt kreditorerne.

KONKURS

Proceduren er opdelt i to elementer: en redningsproces inden for rammerne af en formel konkursbehandling, som proceduremæssigt ligner PCP (herunder et automatisk moratorium og muligheden for at rejse DIP-finansiering); en formel likvidationsprocedure.

SENESTE OPDATERING AF KONKURSRETTEN:

Forskellige ændringer blev annonceret den 22. oktober 2020, men er endnu ikke offentliggjort i den officielle tidende. Vigtigste ændring – nyt begreb: »Emergency Financial Crisis« (EFC), som defineres som: »En generel situation, der påvirker handel eller investeringer i landet, såsom en pandemi, en natur- eller miljøkatastrofe, krig osv.« Nye bestemmelser, der ændrer konkursloven under en EFC. Det er op til UAE’s kabinet at afgøre, hvornår der foreligger en EFC, og dette er endnu ikke sket. Det ser ud til, at der kræves en beslutning fra UAE’s kabinet, før parterne kan påberåbe sig de nye bestemmelser; hvis der erklæres en EFC, giver den nye lov visse beskyttelser for skyldnere, herunder: Skyldnere er ikke forpligtet til at indgive konkursbegæring, hvis de ikke har betalt deres gæld inden for 30 dage på grund af en EFC; Gældere kan stadig indgive konkursbegæring under en EFC, og retten kan vælge ikke at udpege en kurator i sagen, hvis gælderen kan bevise, at forstyrrelsen af hans virksomhed skyldtes EFC’en; Kreditorer kan ikke indgive konkursbegæring, da retten ikke vil acceptere konkursbegæringer mod nogen gældere under en EFC.

Forlig med kreditorer (gælder kun for skyldnerens konkursbegæring):

Hvis konkursen godkendes af retten, kan skyldneren anmode om 40 arbejdsdage til at forhandle et forlig med sine kreditorer. Hvis retten godkender dette, skal det offentliggøres og indeholde en opfordring til kreditorerne om at forhandle et forlig inden for 20 arbejdsdage; Den forligsperiode, der tilbydes kreditorerne, må ikke overstige 12 måneder; hvis der indgås forlig med kreditorer, der repræsenterer 2/3 af gælden, er dette bindende for alle kreditorer (også dem, der ikke har deltaget); forligsforhandlingerne skal foregå skriftligt og godkendes af retten.

Senest opdateret: marts 2026