Kraftig afmatning i 2026 på baggrund af regionale spændinger, efterfulgt af et opsving i 2027
Økonomien er bremset kraftigt op i 2026, da øgede regionale spændinger har lagt en dæmper på aktiviteten inden for både kulbrinte- og ikke-kulbrintesektoren. Selvom den ikke-kulbrintebaserede sektor kunne drage fordel af UAE's diversificerede økonomiske grundlag, er væksten inden for turisme, transport, handel, byggeri og finansielle tjenester aftaget på grund af svagere erhvervstillid, lavere investeringstilstrømning og øget geopolitisk usikkerhed. Det er af denne grund, at virksomhederne trods et PMI-tal for De Forenede Arabiske Emirater på over 50 i maj 2026 (52,6) stadig oplever et fald i eksportordrer som følge af forstyrrelser i de maritime handelsruter, sikkerhedssituationen og den økonomiske usikkerhed. I den henseende var UAE mål for flere iranske angreb end sine GCC-naboer, hvilket direkte forstyrrede landets logistik- og luftfartsinfrastruktur efter angreb på kritiske knudepunkter som Terminal 3 i Dubai International Airport og Jebel Ali-havnen. Som følge heraf forventes indtægterne fra den internationale turisme at falde med næsten 30 % i 2026 i forhold til året før til omkring 30 mia. USD. Et potentielt fald i indvandringen, som udgør næsten 90 % af UAE’s befolkning og repræsenterer en betydelig andel af husholdningernes forbrug (50 % af BNP), vil lægge en dæmper på efterspørgslen i detailhandlen og aktiviteten på ejendomsmarkedet. Byggeaktiviteten (omkring 10 % af BNP) vil aftage, da investorer udskyder ikke-væsentlige projekter, og bygherrer indtager en mere forsigtig holdning på baggrund af øgede finansierings- og geopolitiske risici. Handels- og logistikaktiviteterne vil sandsynligvis også blive hæmmet af vedvarende forstyrrelser på søfartsruterne og svagere regional efterspørgsel. I kulbrintesektoren tvang blokaden af Hormuzstrædet og luftangreb på infrastrukturen ADNOC til at lukke store offshore-felter ned, hvilket har reduceret UAE’s olieproduktion (ca. 25 % af BNP) med over 40 % – fra 3,4 millioner tønder om dagen (bpd) til ca. 1,8 millioner. Dette svarer til kapaciteten i landets eneste operative omgåelsesrørledning til Fujairah på østkysten, som ligger uden for strædet. Olieproduktionen forventes at falde med omkring 5 % på årsbasis i 2026. Desuden meddelte De Forenede Arabiske Emirater i april 2026, at landet forlader OPEC og OPEC+. Dette kunne give Abu Dhabi mulighed for at øge sin olieproduktion til 5 millioner bpd. Fremadrettet vil en bæredygtig nedtrapning af de regionale geopolitiske spændinger og en fuldstændig genåbning af de regionale søfartsruter fremme et gradvist opsving i 2027. Forbedrede geopolitiske forhold vil styrke turismen, forbrugertilliden og investeringerne samt genoprette De Forenede Arabiske Emiraters position som regionalt handels- og logistikcenter. Byggeaktiviteten vil sandsynligvis begynde at vinde fart igen, sammen med øgede forbrugerudgifter og en stærkere servicesektor, i takt med den forbedrede erhvervstillid. En varig aftale vil også reducere risikopræmierne og afhjælpe forstyrrelser i forsyningskæden, hvilket dermed vil understøtte et bredere opsving i den ikke-oliebaserede økonomi.
For at støtte økonomien under de regionale krigsforhold har centralbanken iværksat en fem-søjlet pakke på 1 billion AED (272 milliarder USD) for at sikre pengestrømmen på markedet og likviditeten i banksystemet samt styrke kapaciteten til at yde erhvervslån. Sammen med Dubais økonomiske støttepakke på 1 mia. AED og den føderale Nationale Industrielle Modstandsdygtighedsfond på 1 mia. AED bør dette i nogen grad opveje de negative virkninger af krigen (f.eks. øget omkostningspres som følge af forstyrrelser i forsyningskæden).
Inflationspresset er steget en smule på baggrund af stigende importpriser (dvs. fødevarer, bolig og forsyning) som følge af forstyrrelser i de regionale forsyningsruter. Da pengepolitikken reelt er afstemt med den amerikanske centralbank (Federal Reserve) på grund af valutakursbindingen, vil rentudviklingen i De Forenede Arabiske Emirater fortsat i vid udstrækning afspejle Fed’s holdning. På denne baggrund vil centralbanken i De Forenede Arabiske Emirater sandsynligvis fastholde en forsigtig tilgang, hvor den prioriterer finansiel stabilitet og tilstrækkelige likviditetsforhold, samtidig med at de indenlandske finansieringsomkostninger holdes stort set på linje med de globale USD-renter.
De to overskud vil fortsat blive indsnævret
De Forenede Arabiske Emirater forventes at opretholde et finanspolitisk overskud i 2026, selvom overskuddet sandsynligvis vil indsnævres i et vist omfang, da indtægterne fra kulbrinter falder, og de offentlige udgifter forbliver høje for at understøtte økonomien. Hvis de geopolitiske spændinger fortsætter med at aftage i 2027, bør den finanspolitiske situation styrkes marginalt, understøttet af et diversificeret indtægtsgrundlag i takt med det økonomiske opsving (hvor indtægter fra andre kilder end olie udgør omkring halvdelen af de samlede statsindtægter), betydelige indtægter fra statslige aktiver (anslået til omkring 500 % af BNP ved udgangen af 2025) og stærk markedsadgang. Siden 2021 har den føderale regering udstedt statsobligationer og rejst midler gennem indenlandske dirham-denominerede obligationer og sukuk samt gennem internationale udstedelser. I 2025 udgjorde udstedelsen af indenlandske statslige sukuk i alt omkring 1,8 mia. USD. Samlet set forventes disse faktorer at give myndighederne tilstrækkelig fleksibilitet til at absorbere udsving i oliepriserne, samtidig med at de fortsætter med at investere i infrastruktur og strategiske sektorer.
Selvom overskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes at blive mindre som følge af faldet i eksporten af kulbrinter (der udgør omkring 35 % af den samlede eksport) på grund af lukningen af Hormuzstrædet, forventes de eksterne stødpuder at være solide. Likviditeten i udenlandsk valuta understøttes af betydelige officielle reserver, som centralbanken råder over (ca. 260–275 mia. USD, svarende til ca. 30–35 % af BNP i slutningen af 2025), samt betydelige formueaktiver i statens investeringsfond. Tilsammen forventes disse at styrke tilliden til dirhamens fastkurspolitik og afbøde den eksterne sårbarhed, selv under ugunstige globale og olierelaterede markedsforhold.
Indenlandsk stabilitet i en ustabil region
I modsætning til den indenlandske politiske stabilitet står De Forenede Arabiske Emirater fortsat over for forhøjede geopolitiske risici som følge af regionale spændinger og global fragmentering. I kølvandet på den regionale konflikt vil De Forenede Arabiske Emirater fortsætte deres pragmatiske udenrigspolitik, der har til formål at bevare den regionale stabilitet. Aftalen, officielt kendt som Islamabad-aftalememorandummet, der blev underskrevet af USA og Iran den 17. juni 2026, har mindsket de umiddelbare geopolitiske risici og skabt en ramme for forhandlinger om en omfattende løsning. Den har også mindsket presset på skibsruterne, da den indeholder midlertidige foranstaltninger såsom genåbningen af Hormuzstrædet og en forlængelse af våbenhvilen. Aftalememorandummet giver dog kun midlertidig lindring, idet det er et 60-dages redskab til at nå frem til en endelig aftale. Gennemførelsen af aftalen afhænger af fortsat politisk engagement fra begge sider. Indtil der er indgået en endelig aftale, vil De Forenede Arabiske Emirater fortsat være udsat for fornyede regionale spændinger. Hvis aftalememorandummet udvikler sig til en varig fredsaftale, vil De Forenede Arabiske Emirater være godt rustet til at drage fordel af genoprettede handelsstrømme gennem Hormuzstrædet, øget turisme, fornyet tilstrømning af udlændinge og øgede udenlandske investeringer, hvilket vil understøtte et bredt baseret opsving i den ikke-oliebaserede økonomi.
De Forenede Arabiske Emirater opererer i et regionalt miljø, hvor landets geopolitiske prioriteter ikke altid er fuldt ud på linje med dem i Saudi-Arabien, en anden stor regional magt. Forskelle i strategisk fokus er særligt tydelige i Yemen, hvor De Forenede Arabiske Emirater prioriterer maritim sikkerhed, i modsætning til Saudi-Arabien, der fokuserer mere på grænse- og konflikthåndtering. Derudover bidrager de vedvarende spændinger mellem Israel og nabolandene fortsat til usikkerheden. Selvom De Forenede Arabiske Emirater har søgt at bevare de diplomatiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske bånd i henhold til Abraham-aftalerne (2020), kan en fornyet eskalering skade samarbejdet og øge de regionale sikkerhedsrisici.
Endelig står De Forenede Arabiske Emirater over for geopolitiske afsmittende virkninger af den globale fragmentering, herunder rivaliseringen mellem USA og Kina, med sanktionsordninger og handelsrestriktioner. Disse kan komplicere pengestrømme, reeksport, teknologioverførsler og investeringsbeslutninger. De Forenede Arabiske Emiraters diversificerede økonomi, solide eksterne ressourcer og afbalancerede diplomatiske holdning afbøder disse risici. De Forenede Arabiske Emirater har også udvidet deres økonomiske fodaftryk uden for regionen, især gennem investeringer i afrikansk logistik og havneinfrastruktur ledet af statslige operatører. Disse initiativer er primært knyttet til kommercielle og handelsrelaterede mål. Derudover opretholder De Forenede Arabiske Emirater et tæt sikkerhedssamarbejde med USA, herunder en begrænset amerikansk militær tilstedeværelse, hvilket understøtter bredere forsvarsmæssige og strategiske bånd mellem de to lande.

Indien
Japan
Kina
Hong Kong
SydKorea
Europa
USA