Afmatning i den økonomiske vækst
I 2025 aftog den økonomiske vækst på grund af usikkerheden omkring de amerikanske toldsatser, en korrektion på ejendomsmarkedet og fornyede spændinger med nabolandet Thailand. Kampene ved grænsen og fordrivelsen af mennesker, der boede tæt på kampzonerne, påvirkede den cambodjanske økonomi på flere måder. For det første gennem varestrømmene. Selvom Thailand ikke er et stort eksportmarked (det tegnede sig for 3 % af den samlede eksport i 2024), er det en væsentlig importkilde (12 %), især for visse fødevarer (drikkevarer, sukker) og biler. Det fungerer også som transitland for en del af Cambodjas eksport, især landbrugsprodukter. Derudover forstyrrede konflikten pengeoverførslerne fra udlandsboende i Thailand (det primære bestemmelsesland), hvoraf mange vendte tilbage til hjemlandet. Pengeoverførslerne udgjorde i alt 6 % af BNP i 2024. Endelig har konflikten påvirket turismen (9 % af BNP). Tabet af tillid blandt internationale turister og sektorens afhængighed af Thailand – den vigtigste kilde til udenlandske turistankomster (32 %) i 2024 – bidrog til et fald på næsten 6 % i antallet af udenlandske turistankomster i de første otte måneder af 2025.
Afmatningen forventes at fortsætte i 2026, hvor væksten vil forblive et godt stykke under det tempo, der var før pandemien, og som i gennemsnit lå på 8 % mellem 2015 og 2019. Det private forbrug (60 % af BNP) forventes, efter et forventet let fald i 2025, at bidrage positivt til væksten. På trods af en moderat og faldende inflation, hvilket er gunstigt for købekraften, vil dette bidrag dog forblive begrænset. Den massive hjemvenden af cambodjanske arbejdstagere fra Thailand – næsten en million i 2025 – kan føre til et langvarigt fald i pengeoverførslerne og en forværring af det indenlandske arbejdsmarked og dermed dæmpe styrken i husholdningernes efterspørgsel. De private investeringer kan vokse i et mere moderat tempo end i 2025. Afmatningen kan tilskrives den fortsatte nedgang på ejendomsmarkedet samt en stigning i tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer, der begyndte i tredje kvartal af 2024 og fortsatte ind i første halvdel af 2025, sandsynligvis knyttet til en delvis omfordeling af værdikæderne i beklædningssektoren fra Bangladesh til Cambodja. Disse to sektorer tegnede sig alene for næsten to tredjedele af strømmen af udenlandske direkte investeringer (FDI) i 2024, hvilket udgjorde næsten hele den samlede private investering.
Eksporten (143 % af BNP) vil fortsat være den vigtigste vækstkilde. Da næsten 50 % består af beklædning, fodtøj og lædervarer, vil væksten i disse sektorer fortsat være robust. Indførelsen af en toldsats på 19 % fra USA — det førende eksportmarked, der tegner sig for 37 % af Cambodjas vareeksport — forventes ikke at svække landets konkurrenceevne væsentligt. Denne sats er fortsat sammenlignelig med eller endda lavere end de satser, der anvendes over for andre asiatiske producenter i sektoren, såsom Indien (50 %), Bangladesh (20 %) og Vietnam (19 %).
Begrænset risiko fra de to underskud
Efter at være næsten forsvundet i 2023 og 2024 forventes underskuddet på de løbende poster at stige i 2025 og 2026, drevet af et stigende handelsunderskud. Selvom vareeksporten fortsætter med at vokse, forventes opsvinget i produktionsaktiviteten at føre til en mere markant stigning i importen, især af tekstilråvarer såsom stoffer, kemiske fibre og bomuld. Derudover kan et langvarigt fald i pengeoverførslerne som følge af en massiv hjemvenden af cambodjanske arbejdere fra Thailand reducere overskuddet på sekundærindkomsten. Omvendt vil tjenesteydelsesbalancen (turisme) forblive positiv, men udviklingen i overskuddet vil delvis afhænge af, hvor længe den våbenhvile, der blev indgået med Thailand i oktober 2025, holder. På trods af denne tendens og den forventede afmatning i de udenlandske investeringsstrømme forventes underskuddet på betalingsbalancens løbende poster fortsat at blive finansieret af kapitalindstrømninger. I 2024 udgjorde de direkte udenlandske nettoinvesteringer (FDI) 9,4 % af BNP, hvilket gjorde det muligt for valutareserverne at forblive på et komfortabelt niveau svarende til 7,5 måneders import i juni 2025. I betragtning af den høje grad af dollarisering af den cambodjanske økonomi har en svagere amerikansk dollar midt i den herskende usikkerhed omkring Washingtons handelspolitik desuden mindsket behovet for, at Cambodjas Nationalbank griber ind på valutamarkedet ved at sælge valuta for at stabilisere riel, som den havde gjort i tidligere år. Den gradvise lempelse af den amerikanske pengepolitik, der begyndte i september 2025, bør fortsat afhjælpe dette pres.
På budgetfronten forventes det offentlige underskud at være forværret en smule i 2025 på trods af regeringens konsolideringsbestræbelser. Faldet kan tilskrives afmatningen i den økonomiske aktivitet, som har lagt en dæmper på skatteindtægterne, samt øgede anlægsudgifter og lønninger i den offentlige sektor. Hvis finansloven for 2026, der blev godkendt af Ministerrådet i slutningen af oktober 2025, vedtages af parlamentet, forventes de offentlige udgifter at stige med næsten 8 % i forhold til det foregående regnskabsår, med fokus på uddannelse, infrastruktur, forsvar og sundhed. På indtægtssiden planlægger regeringen at indføre en kapitalgevinstskat fra den 1. januar 2026 med det formål at udvide skattegrundlaget. Skatteindtægterne udgjorde omkring 12 % af BNP i 2024, hvilket ligger under gennemsnittet for Asien-Stillehavsregionen på 19,5 % i 2023. Den offentlige gæld i forhold til BNP forventes at forblive moderat. Derudover havde Cambodja i marts 2025 finanspolitiske reserver svarende til 11,9 % af BNP, og landets gældsprofil begrænser risiciene. Selvom gælden næsten udelukkende er ekstern, er Cambodjas gæld fortsat i vid udstrækning på lempelige vilkår, med løbetider koncentreret på mellemlang og lang sigt.
Risiciene forbundet med gælden er mere koncentreret i den private sektor, hvor den udestående indenlandske kredit til den private sektor udgør omkring 125 % af BNP i 2024. Da næsten en tredjedel er knyttet til den kriseramte ejendomssektor, udgør den private gæld en belastning for landets banksektor, som har måttet håndtere en stigning i andelen af misligholdte lån (fra 5,1 % i 2023 til 7,2 % i 2024).
Spændingerne blusser op med Thailand
Efter næsten fire årtier ved magten overdrog Hun Sen, den tidligere militærkommandant fra De Røde Khmerer, officielt magten til sin søn, Hun Manet, i juli 2023. Hun Manet blev taget i ed som premierminister den følgende måned for en femårig periode efter en tillidsafstemning i parlamentet. Dette var dog i vid udstrækning en formalitet, da Det Kambodjanske Folkeparti (CPP), ledet af Hun-familien, har et næsten totalt monopol i parlamentet og besidder 120 af de 125 pladser, efter at det største oppositionsparti blev udelukket fra det seneste valg. Selvom han har lovet at modernisere staten og fremme gennemsigtighed, er hans regering ifølge Human Rights Watch blevet beskyldt for alvorlig undertrykkelse af borgerlige frihedsrettigheder. Desuden spiller Hun Sen, trods at han har trukket sig fra sine udøvende opgaver, fortsat en central politisk rolle ved at beholde formandsposten i CPP og formandsposten i senatet.
For at tiltrække udenlandske investeringer har premierminister Manet omlagt den cambodjanske diplomati til en mere diversificeret og afbalanceret tilgang. Efter længe at have været fokuseret på Kina åbner landet sig nu op for nye partnere, især i Vesten, Mellemøsten og Afrika. I 2025 var forholdet til USA præget af anspændte handelsforhandlinger om de toldsatser, som Washington havde indført. Efter »Befrielsesdagen«-initiativet, der blev lanceret i april, blev Cambodja ramt af en rekordhøj toldsats på 49 %, den højeste blandt de berørte lande. Foranstaltningen hang sammen med et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 13 mia. USD i 2024, hvilket udgjorde 98 % af værdien af USA’s import fra Cambodja. Gennem en række bilaterale forhandlinger lykkedes det Phnom Penh at sænke denne sats til 19 %, hvilket trådte i kraft den 7. juli 2025. Den bilaterale handelsaftale, der blev undertegnet i oktober 2025, stadfæstede denne nye toldordning. På regionalt plan har Cambodja fortsat deltaget aktivt i ASEAN trods diplomatiske spændinger med Thailand. I mere end et århundrede har de to lande stridt om deres fælles grænse, som blev fastlagt ved en aftale mellem Thailand (dengang Kongeriget Siam) og Frankrig. De latente spændinger eskalerede kraftigt i maj 2025, efter at en cambodjansk soldat blev dræbt i området. Efter bekendtgørelsen af en våbenhvile i juli og under pres fra Donald Trump, der angiveligt truede med at suspendere de igangværende handelsforhandlinger med begge lande, hvis der ikke blev indgået et kompromis, blev der underskrevet en formel fredsaftale i oktober. Ikke desto mindre har spændingerne i området fortsat, idet Cambodja og Thailand beskylder hinanden for at overtræde våbenhvilen, chikanere civile og endda begå voldshandlinger, især mod cambodjanske statsborgere, der forsøger at krydse grænsen for at finde arbejde i Thailand. To uger efter aftalens underskrivelse meddelte Thailand offentligt, at våbenhvilen var suspenderet.
På trods af sin diversificerede udenrigspolitiske tilgang opretholder landet fortsat tætte forbindelser med Kina. Beijing er en vigtig handelspartner og tegnede sig for 47 % af den samlede vareimport i 202, ligesom Kina er landets største investor og yder finansiel bistand. Styrken i dette forhold kommer også til udtryk på det militære område: Siden 2016 har de to lande regelmæssigt afholdt fælles øvelser under navnet »Golden Dragon«, hvilket illustrerer deres samarbejde på forsvarsområdet. Et andet symbol på dette strategiske partnerskab er Kinas modernisering af flådebasen Ream på Cambodjas sydkyst. Projektet, som giver Beijing privilegeret adgang til Den Thailandske Golf, har vakt bekymring i Washington, hvor man frygtede, at anlægget udelukkende ville blive benyttet af kinesiske styrker. Ikke desto mindre har også japanske og vietnamesiske militærfartøjer gjort ophold der. Visse aspekter af dette forhold kan dog være kilde til gnidninger. Tilstedeværelsen af kinesiske kriminelle netværk i Cambodja, der beskæftiger sig med hvidvaskning af penge og cyberbedrageri, kan destabilisere de bilaterale relationer. Desuden udtrykte Beijing ikke nogen eksplicit støtte til Cambodja under landets konflikt med Thailand.

USA
Europa
Vietnam
Kina
Japan
Thailand
Indonesien
Singapore