Tyskland
Rumænien
Italien
Tyrkiet
Grækenland
KinaAfdæmpet vækst på baggrund af skiftende forbrugs- og investeringstendenser
Den økonomiske vækst forventes at blive moderat i 2025, før den stiger en smule i 2026, men vil fortsat ligge omkring det historiske gennemsnit. Det private forbrug vil igen være den primære drivkraft, understøttet af stigende reallønninger, lav arbejdsløshed og en fremrykning af forbruget forud for indførelsen af euroen. En gradvis lempelse af pengepolitikken forventes også at styrke husholdningernes forbrugskapacitet ved at lette omkostningerne til gældsbetjening. Forbrugsvæksten vil dog være mindre robust end i 2024, delvis på grund af det højere prisniveau efter udløbet af de inflationsstabiliserende foranstaltninger, herunder nedsatte momssatser og eltilskud til erhvervslivet. Nettoeksporten forventes at forværres i 2025, men kan gradvist rette sig op i 2026, drevet af et forventet opsving i den tyske økonomi.
Den politiske ustabilitet i Bulgarien, der er præget af kortvarige koalitionsregeringer, har forsinket de reformer, der er nødvendige for at få adgang til de fulde 5,5 mia. EUR fra EU’s Genopretnings- og Modstandsdygtighedsfacilitet (RRF). Disse reformer har til formål at forbedre institutionernes kvalitet og afhjælpe manglen på arbejdskraft og kvalifikationer. Forsinkelsen i gennemførelsen af disse ændringer har medført et tab på ca. 600 mio. EUR i tilskud, og de forventede resterende tilførsler anslås nu til 3-3,5 mia. EUR (dvs. 2,9-3,4 % af BNP). Efter politisk stabilisering forventes genoptagelsen af udnyttelsen af EU-midlerne i 2025-2026, hvilket bør sætte skub i de offentlige investeringer. Den 15 måneder lange forsinkelse af reformerne vil imidlertid udsætte landet for yderligere nedskæringer i finansieringen, medmindre regeringen fremskynder reformerne eller sikrer en forlængelse ud over fristen i august 2026. Hvad angår den private sektor, forventes investeringerne at stige som følge af den lempede pengepolitik og et mere stabilt politisk klima, forudsat at denne stabilitet holder ved.
Inflationen steg i begyndelsen af 2025 som følge af genindførelsen af standardmomsatser og justeringer af de administrativt fastsatte priser. Inflationen forventes at falde i 2026, efterhånden som disse midlertidige effekter aftager. Der vil dog fortsat være et opadgående inflationspres som følge af stigende reallønninger på et stramt arbejdsmarked. Derudover kan overgangen til euroen i begyndelsen af 2026 medføre beskedne prisstigninger, da prisrevalueringer under omstillingsprocessen kan udløse opjusteringer, der enten vil være drevet af økonomiske faktorer eller afrundingsvirkninger. Disse stigninger vil sandsynligvis være mere markante i sektorer som turisme og detailhandel, hvor menuomkostninger og afrundingspraksis kan have en mærkbar indvirkning.
Bulgariens gevinster ved euroen og Schengen opvejes af pres fra handelskrigen
Finanspolitikken vil fortsat være stimulerende, om end ikke i overdrevet grad. Budgettet for 2025 er udformet, så det er i overensstemmelse med konvergenskriterierne for indførelse af euroen, hvilket kræver, at underskuddet holdes under 3 % af bruttonationalproduktet. Udløbet af momsnedsættelser og forhøjede punktafgifter på tobak forventes at styrke de offentlige indtægter. På udgiftssiden vil politikkerne fortsat understøtte forbruget gennem højere lønninger i den offentlige sektor og øgede sociale udgifter. Disse budgetmæssige justeringer forventes at reducere det offentlige underskud en smule i forhold til 2024, hvor det vil forblive på et moderat niveau. Bulgariens relativt lave omkostninger til gældsbetjening vil blive forstærket af indførelsen af euroen, da denne forventes at sænke finansieringsomkostningerne yderligere. Et tidligt tegn på øget investorforventning er den nylige opgradering af Bulgariens kreditvurdering fra nogle af de største kreditvurderingsbureauer.
Bulgariens integration i den europæiske økonomi forventes at give vedvarende positive effekter på landets internationale handel. Det forventes, at tiltrædelsen af Schengenområdet i begyndelsen af 2025 vil sænke de logistiske omkostninger for handelen og fjerne hindringer for udvidelsen af bulgarske transportvirksomheders aktiviteter på de europæiske markeder – en sektor, hvor østeuropæiske virksomheder typisk har en dominerende markedsandel på grund af den konkurrencemæssige fordel ved lavere lønomkostninger. Selvom fordelene ved indførelsen af euroen – som efter planen skal træde i kraft den 1. januar 2026 – er noget begrænsede på grund af den bulgarske levs eksisterende fastkurspolitik over for euroen, vil tiltrædelsen af euroområdet fjerne valutakonverteringsomkostningerne, hvilket yderligere vil understøtte den internationale handel, især inden for turistsektoren. Disse integrationsfordele vil dog ikke fuldt ud opveje de konjunkturelle faktorer, der dæmper den eksterne efterspørgsel i 2025. Den økonomiske vækst i Tyskland, en vigtig handelspartner, forventes at forblive stagnerende i år, mens væksten i Rumæniens økonomi vil ligge under sit potentiale. Selvom Bulgarien er relativt mindre afhængig af efterspørgslen fra USA sammenlignet med andre østeuropæiske økonomier, vil handelskrigen sandsynligvis udgøre en udfordring for den eksterne efterspørgsel med indirekte virkninger via tredjelande, især Tyskland. Samtidig vil importen stige som følge af importintensive stigninger i forsvarsudgifterne, hvilket er blevet muliggjort af en undtagelsesklausul, der udelukker sådanne udgifter fra stabilitets- og vækstpagten. Samlet set forventes disse faktorer at øge Bulgariens handelsunderskud i 2025, med en forventet forbedring i 2026.
Politisk ustabilitet og institutionelle udfordringer midt i euroområdets omstilling
I 2025 er det politiske landskab i Bulgarien fortsat turbulent og har været præget af en langvarig krise, der har medført syv parlamentsvalg siden 2021, med en truende risiko for et ottende snapvalg. Valget i oktober 2024 resulterede endnu en gang ikke i et klart flertal og dermed en stabil regering, hvilket afspejler en dyb splittelse og vælgerapati. Det centrum-højreorienterede GERB-parti, ledet af Boyko Borisov, sikrede sig flest mandater (69/240), men nåede langt fra et flertal, mens den reformistiske PP-DB-koalition og det ultranationalistiske Revival-parti lå langt bagud i mandatoptællingen. Den 16. januar 2025 blev Rosen Zhelyazkov fra GERB-partiet valgt til premierminister og leder en mindretalsregering sammen med BSP (centrum-venstre) og ITN (populistisk, socialkonservativ) med støtte fra det liberale APS-parti, en fraktion der er opstået efter opløsningen af DPS-partiet. Koalitionen er imidlertid skrøbelig, bygger på ideologisk uensartede partier og står over for udfordringer i forbindelse med håndteringen af systemiske problemer som korruption og retsreform. Dette blev hurtigt illustreret ved APS’ udtræden i april 2025, da partiet var utilfreds med den regeringsstøtte, som DPS-NN, den anden fraktion fra DPS, udviste. Lederen af DPS-NN, Delyan Peevski, der blev pålagt sanktioner af USA og Storbritannien for påstået stemmekøb og valgsvindel, er blevet uundværlig for koalitionen. Situationen har yderligere undergravet tilliden til institutionerne, idet kun 10 % af bulgarerne mener, at landets valg er retfærdige. Præsident Rumen Radevs indflydelse er, selv om den blev indskrænket ved forfatningsreformer i 2023, fortsat betydelig, især gennem midlertidige regeringer.
Bulgariens tiltrædelse af euroområdet, der er planlagt til den 1. januar 2026, udgør en afgørende milepæl i landets integration i de europæiske økonomiske rammer. Målet fungerer som en samlende kraft for regeringskoalitionen og tjener til at skaffe lejlighedsvis støtte fra andre pro-europæiske politiske partier, såsom PP-DB, der går ind for en dybere tilpasning til EU. Indførelsen af euroen er imidlertid stødt på betydelig modstand i offentligheden, drevet af bekymringer over potentiel prismanipulation, udhuling af den monetære autonomi og forsinkelser i gennemførelsen af EU-pålagte reformer. Den voksende indflydelse fra nationalistiske partier, herunder Revival og MECH, som næres af en udbredt desillusionering over det politiske etablissement, forstærker disse bekymringer og udgør en risiko for yderligere demokratisk tilbageskridt, hvilket truer stabiliteten i Bulgariens bestræbelser på at integrere sig i EU.
Med blikket rettet mod 2026 afhænger de politiske udsigter af, om Zhelyazkov-regeringen kan stabilisere sin koalition, når landet først er kommet med i eurozonen og drager fordel af EU-midler, eller om endnu et valg vil genoplive krisen. Optagelse i eurozonen kan styrke investorernes tillid, men kan forværre de politiske splittelser, hvis inflationen stiger kraftigt. Vedvarende korruption, begrænsninger af mediefriheden og ineffektivitet i retsvæsenet truer Bulgariens EU-integrationsmål, herunder fuldt Schengen-medlemskab. Splittelsen i DPS-partiet og den faldende indflydelse fra traditionelle partier som BSP varsler et ustabilt politisk landskab, hvor populistiske og højreekstremistiske grupper vinder terræn. Uden en sammenhængende koalition, der kan imødegå offentlighedens mistillid og eksternt pres såsom Ruslands indflydelse, risikerer Bulgarien langvarig ustabilitet, hvilket vil underminere landets demokratiske og økonomiske fremskridt.