Belgien

Europa

BNP pr. indbygger ($)
$53854.2
Befolkning (i 2021)
11,7 millioner

Vurdering

Landerisiko
A2
Forretningsklima
A1
Tidligere
A2
Tidligere
A1
This content has been automatically translated. It may not be as accurate as the original.

suggestions

Opsummering

Styrker

  • Optimal handelsstrategisk beliggenhed mellem Storbritannien, Tyskland og Frankrig
  • Stærkt eksportfokus med store havne i Antwerpen (Europas næststørste) og Zeebrugge
  • En diversificeret økonomi med fokus på finansielle tjenesteydelser, handel, landbrugsfødevarer, kemikalier og lægemiddelproduktion
  • Tilstedeværelse af europæiske institutioner, internationale organisationer og globale koncerner
  • Veluddannet arbejdsstyrke takket være erhvervsuddannelser og flersprogethed

Svagheder

  • Politiske og økonomiske spændinger mellem Flandern og Vallonien
  • Kompleks institutionel struktur og flere administrative niveauer
  • Stærk afhængighed af den vesteuropæiske økonomi: eksport af varer og tjenesteydelser udgør 87 % af BNP, hvoraf næsten 60 % går til resten af EU
  • Stor offentlig gæld (blandt de fire lande med den højeste gældskvote i EU)

Handelsudveksling

Eksportaf varer som en % af det samlede

Tyskland
18%
Frankrig
13%
Holland
13%
USA
7%
Storbritannien
6%

Import af varer som en % af det samlede

Holland 21 %
21%
Tyskland 12 %
12%
Frankrig 10 %
10%
Kina 7 %
7%
USA 7 %
7%

Outlook

Denne sektion er et værdifuldt redskab for virksomhedernes finansdirektører og kreditchefer. Den giver information om betalings- og inddrivelsespraksis, der anvendes i landet.

Den moderate vækst fortsætter udelukkende takket være en stabil købekraft

Den belgiske økonomi forventes at fortsætte med at vokse i et moderat, men afdæmpet tempo i både 2026 og 2027. Husholdningernes købekraft vil igen blive understøttet af den automatiske indeksering af lønninger, pensioner og sociale ydelser i forhold til leveomkostningerne, hvilket fortsat er et kendetegn ved det belgiske system. Denne mekanisme bør udgøre en vigtig buffer mod stigende priser, men dens effektivitet vil delvist blive udlignet af en fornyet stigning i energipriserne, som vil påvirke købekraften i 2026, da den vil føre til et bredere inflationspres. Disse udviklinger vil lægge en dæmper på forbrugertilliden. Samtidig yder finanspolitikken kun begrænset støtte. Da de offentlige finanser allerede er under pres, har regeringen kun begrænset råderum til at øge udgifterne eller iværksætte målrettede støtteforanstaltninger til husholdningerne, i modsætning til dens rolle under de seneste kriser. Selvom de belgiske husholdninger stadig har en relativt solid opsparing, som burde afbøde den umiddelbare virkning af højere priser, forventes en gradvis stigning i arbejdsløsheden at undergrave tilliden og dæmpe forbrugsvæksten. Derudover vil den fortsatte stramning af både finans- og pengepolitikken yderligere begrænse den reale indenlandske efterspørgsel i både 2026 og 2027, selvom et aftagende inflationspres kunne understøtte en anelse større vækst i 2027.

Efter en langvarig periode med marginkompression i 2023–24 begyndte virksomhederne at se en vis forsigtig forbedring i rentabiliteten, hvilket understøttede et opsving i de private investeringer. Dette opsving blev hjulpet på vej af Den Europæiske Centralbanks (ECB) indledende lempelse af styringsrenterne, hvilket sænkede finansieringsomkostningerne og understøttede kapitaludgifterne. Ikke desto mindre viste disse positive udviklinger sig at være utilstrækkelige til at opveje den kraftige stigning i virksomhedskonkurser, der blev observeret mellem 2021 og 2025, hvor konkursraterne oversteg niveauerne før pandemien med omkring 10 %. Fremadrettet forventes stigende driftsomkostninger – især til energi, mellemprodukter og arbejdskraft – i stigende grad at lægge pres på virksomhedernes marginer, og indekseringen vil skade omkostningskonkurrenceevnen. Derudover vil en fornyet stramning af ECB’s pengepolitik sandsynligvis indskrænke finansieringsvilkårene. Samlet set forventes disse faktorer gradvist at udhule rentabiliteten, dæmpe investeringsaktiviteten og føre til flere konkurser i 2026, hvor de forhøjede niveauer vil fortsætte ind i 2027. I byggesektoren er aktiviteten fortsat særdeles afdæmpet: antallet af byggetilladelser ligger fortsat på et lavt niveau, og forværringen af forholdene i sektoren forventes at fortsætte, hvilket vil begrænse aktiviteten uden for anlægssektoren.

De offentlige udgifter forventes kun at yde et begrænset bidrag til væksten i de kommende år. Den nye regering har signaleret, at den agter at dæmpe væksten i de løbende udgifter gennem arbejdsmarkeds- og pensionsreformer samt ved at indføre delvise lofter for lønindekseringsmekanismerne. Samtidig forventes udgiftssammensætningen at ændre sig, idet højere offentlige investeringer vil understøtte aktiviteten i et vist omfang. Øgede forsvarsudgifter samt vedvarende investeringer i energiomstillingen og den digitale infrastruktur forventes at understøtte en vis vækst. Mulighederne for finanspolitisk ekspansion er dog fortsat stærkt begrænset af EU’s procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, hvilket begrænser regeringens evne til at opveje den svagere dynamik i den private sektor. Udsigterne for eksporten er fortsat udfordrende. Den belgiske eksterne efterspørgsel tynges fortsat af afmatningen i den europæiske og globale økonomi, mens amerikanske toldafgifter lægger yderligere pres på de handelsudsatte sektorer. Derudover gennemgår medicinalindustrien – en af Belgiens vigtigste eksportdrivkræfter – en normaliseringsfase efter flere usædvanligt stærke år i den umiddelbare pandemi- og postpandemiperiode. Som følge heraf forventes eksportvæksten at forblive afdæmpet og kun yde et beskedent bidrag til den samlede økonomiske aktivitet.

EU’s nye procedure for uforholdsmæssigt store underskud tvinger regeringen til at dæmpe udgifterne

Belgiens finanspolitik i 2026–27 er fortsat stærkt begrænset af EU’s finanspolitiske rammer, efter at landet er blevet omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud på grund af vedvarende underskud på over 3 % af BNP. I henhold til de reviderede regler skal regeringen gennemføre en gennemsnitlig årlig nedbringelse af underskuddet på omkring 0,5 procentpoint af BNP, hvilket begrænser mulighederne for diskretionær finanspolitisk støtte. Den føderale konsolideringsplan, der blev fremlagt i foråret 2025, har til formål at reducere underskuddet til 3 % af BNP inden 2030 gennem en samlet indsats på omkring 23 mia. EUR (3,7 % af BNP), der hovedsageligt bygger på strukturreformer. Disse omfatter arbejdsmarkeds- og pensionsreformer – såsom en begrænsning af arbejdsløshedsunderstøttelsen til to år og tiltag, der modvirker førtidspensionering – mens den automatiske indeksering af lønninger og pensioner forbliver uændret. Fra 2026 forventes der højere indtægter som følge af en skattereform, herunder en ny kapitalgevinstskat på 10 % på visse finansielle aktiver ud over en årlig fritagelse på 10.000 euro, samt besparelser fra institutionelle reformer. Da de føderale myndigheder imidlertid kun står for omkring halvdelen af de samlede offentlige udgifter, og der er begrænset koordinering på tværs af regionerne, forventes finanspolitikken at forblive let restriktiv i 2026–27, hvor støtten hovedsageligt vil være rettet mod forsvar, energiomstilling og investeringer i digital infrastruktur.

Belgiens betalingsbalance forventes kun at forbedres marginalt i løbet af 2026 og 2027. Mens handelsbalancen for varer muligvis vil drage fordel af lidt gunstigere bytteforhold, er eksportudviklingen fortsat under pres fra svag europæisk og global efterspørgsel, vedvarende usikkerhed omkring handelen og amerikanske toldafgifter. Derudover fortsætter normaliseringen i lægemiddelsektoren efter flere usædvanligt stærke år efter pandemien. Tjenesteeksporten og primærindkomsten forventes fortsat at være en støtte, men den samlede nettoeksport vil sandsynligvis kun yde et beskedent bidrag til væksten.

Belgien har foreløbig en stabil regering

Efter forbundsvalget i 2024, hvor det højreorienterede parti Den Nye Flamske Alliance (N-VA) blev det største parti, blev der endelig dannet en regering i januar 2025 efter langvarige forhandlinger. Den resulterende fempartikoalition – der samler N?VA, CD&V (flamske kristdemokrater), Vooruit (flamske socialdemokrater), MR (fransktalende liberale) og Les Engagés (vallonske centristpartier) – er blevet kendt som »Arizona«-koalitionen. På trods af sin brede ideologiske spredning indtager regeringen en overvejende centristisk position og arbejder under betydelige begrænsninger, især EU’s procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og stærk modstand fra fagforeningerne. Inden for disse rammer er det lykkedes koalitionen at vedtage et budget og gennemføre en første række strukturreformer, herunder ændringer af arbejdsløshedsunderstøttelsen, pensionerne, visse elementer i lønindekseringen samt indførelsen af en kapitalgevinstskat, der har til formål at forbedre de finanspolitiske udsigter. Ikke desto mindre er det politiske råderum fortsat snævert. Disse foranstaltninger forventes kun delvist at opveje de stigende forsvarsudgifter og det voksende demografiske pres, mens regeringens splittede parlamentariske grundlag begrænser mulighederne for yderligere vidtrækkende reformer.

Udsigterne for institutionelle reformer er blandede. Den planlagte afskaffelse af senatet har vundet relativt bred opbakning på tværs af det politiske spektrum, da flere partier tidligere har slået til lyd for et sådant skridt. Overhusets rolle er blevet markant svækket i løbet af de seneste årtier, og senatet mødes nu kun omkring ti gange om året. En afskaffelse vil dog kræve et to tredjedels flertal i underhuset, hvilket Arizona-koalitionen ikke råder over. Derfor er udfaldet af denne reform fortsat usikkert.

Foreløbig befinder regeringen sig i en relativt komfortabel position og har fortsat flertal i de fleste meningsmålinger. Imidlertid kan den manglende opbakning til visse af de foreslåede tiltag med tiden blive en kilde til politisk uenighed og udgøre en udfordring for den politiske sammenhængskraft. Det næste ordinære føderale valg er planlagt til 2029.

Betalings- og inddrivelsespraksis

Denne sektion er et værdifuldt værktøj for virksomheders finansdirektører og kreditchefer. Den giver information om betalings- og gældsinddrivelsespraksis, der anvendes i landet.

Betaling

Inddrivelse af gæld

Mægling

Der findes ingen særlige bestemmelser for udenretslig inddrivelse af gæld mellem virksomheder. Kreditorer bør forsøge at opnå betaling fra debitorer ved at sende skriftlige rykkere. Inden der indledes retslige skridt mod en debitorvirksomhed, er det ofte en god idé at bede en advokat om at tjekke databasen over beslaglæggelser.

Retssager

Domme afsiges normalt inden for 30 dage efter afslutningen af retsmøderne. Der afsiges en udeblivelsesdom i sager, hvor skyldnerne hverken er til stede eller repræsenteret under retssagen.

Hurtigbehandlingsprocedure

Denne procedure anvendes sjældent i sager mellem virksomheder og kan ikke iværksættes, når gælden er omstridt. En lov fra 2016 indførte et nyt sæt procesregler, der skabte en udenretslig administrativ procedure for uomstridte gældsforpligtelser. Når der er udstedt et betalingspåbud, har debitor en måned til at betale beløbet. Hvis skyldneren nægter, kan kreditor anmode en foged om at udstede en fuldbyrdelseskendelse. Desuden vil indgivelse af en appel mod en dom i henhold til de nye regler ikke længere udsætte dommens fuldbyrdelse. Selv hvis skyldneren indleder en appelsag, vil kreditor derfor kunne fortsætte inddrivelsen af gælden.

Ejendomsforbeholdsklausul

Dette er en kontraktbestemmelse, der fastslår, at sælgeren bevarer ejendomsretten til varerne, indtil fuld betaling er modtaget fra køberen. Ubetalte kreditorer kan gøre krav gældende på varer, der er i debitorens besiddelse. Det følger derfor, at ejendomsforbeholdsklausulen kan håndhæves i alle situationer, hvor kreditorer lider tab som følge af insolvens, uanset den underliggende kontrakts art. Når varer, der er solgt med ejendomsforbehold, omdannes til et krav (efter et salg), betegnes sælgerens rettigheder i forbindelse med dette krav (salgsprisen) som reel subrogation.

Almindelig sagbehandling ved handelsretten

Alle tvister mellem virksomheder kan behandles ved handelsretten i Belgien. I sager om grænseoverskridende krav, hvor der gøres brug af europæisk lovgivning, kan der iværksættes en europæisk betalingspåbudsprocedure. Kravstillere kan også benytte sig af den europæiske procedure for småkrav.

Indkaldelse til hovedforhandling

Fogeden fastsætter en retsdato for indledning af sagen. Hvis der ikke finder forhandlinger sted, afsiges der dom inden for fire til seks uger. Hvis der er verserende forhandlinger, skal parterne fremlægge deres standpunkter i skriftlige konklusioner. Efter domsafsigelsen er der mulighed for at anke – hvis der ikke indgives anke, gennemføres fuldbyrdelsen af fogeden.

Beslaglæggelsesprocedure

Denne retsprocedure gennemføres til fordel for kun én part (ex parte). Der er tre væsentlige betingelser for at gennemføre en beslaglæggelse:

foranstaltningen skal være hastende;

der kræves forudgående tilladelse fra dommeren for at foretage en sikrende beslaglæggelse;

gælden skal være sikker, inddrivelig og likvid.

En skyldner kan anmode om ophævelse af beslaglæggelsen, hvis den er blevet pålagt uretmæssigt. Når en beslaglæggelse først er pålagt, forbliver den imidlertid gyldig i en periode på tre år. Derefter kan en foreløbig beslaglæggelse omdannes til en fuldbyrdelsesordre.

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

En dom bliver fuldbyrdelsesbar, når alle retsmidler er udtømt. Hvis skyldneren nægter at betale, kan en foged beslaglægge skyldnerens aktiver eller inddrive betalingen via en tredjepart (direkte inddrivelse).

Udenlandske kendelser kan anerkendes og fuldbyrdes i Belgien, forudsat at en række kriterier er opfyldt. Resultatet vil variere afhængigt af, om kendelsen er afsagt i et EU-land (i hvilket tilfælde den vil nyde godt af særligt gunstige fuldbyrdelsesbetingelser) eller et ikke-EU-land (hvor de normale exequatur-procedurer finder anvendelse).

Insolvensbehandling

0

KONKURSBEHANDLING

Gældere kan ansøge om konkurs, når de i et stykke tid har ophørt med at betale, eller når kreditorernes tillid er gået tabt. Hvis der bevilges konkurs, skal kreditorerne anmelde deres krav inden for den frist, der er fastsat i rettens konkurserklæring. Undlader en kreditor at gøre dette, vil det medføre, at vedkommendes fortrinsret bortfalder. Retten udpeger derefter en kurator til at kontrollere fordringerne. Kreditor kan påberåbe sig ejendomsforbeholdsklausulen for at kræve sin ejendom tilbage.

Siden 2017 skal indgivelse af krav i forbindelse med konkursbehandlinger ske elektronisk via det centrale insolvensregister (www.regsol.be), som registrerer alle konkurser fra de seneste 30 år

RETSLIG REORGANISATION

Den retlige rekonstruktionsproces (reorganisation judiciaire), der har til formål at omstrukturere en virksomheds gæld over for dens kreditorer, kan bevilges af retten efter anmodning fra enhver debitor, der står over for økonomiske vanskeligheder, der truer virksomhedens fortsatte drift på kort eller mellemlang sigt. Gældsætteren indgiver en begrundet ansøgning til handelsrettens justitskontor for at få bevilget en forlænget frist til at betale gælden. Denne forlængede frist fastsættes normalt til seks måneder, i løbet af hvilke gældsætteren skal fremlægge en saneringsplan for alle sine kreditorer.

Udestående kreditorer (dem, hvis fordringer opstod før den forlængede frists begyndelse) kan ikke indlede nogen tvangsfuldbyrdelsesprocedure med henblik på salg af skyldnerens fast ejendom eller løsøre, men kan anmode om håndhævelse af deres ejendomsforbeholdsklausul. Den forlængede frist forhindrer dog ikke skyldneren i at foretage frivillige betalinger til de udestående kreditorer. Desuden gælder den forlængede frist ikke for medskyldnere og kautionister, som stadig er forpligtet til at opfylde deres forpligtelser.

Senest opdateret: marts 2025