Bangladesh

Et gradvist og skrøbeligt opsving i væksten

Bangladesh' økonomi er gradvist ved at komme sig efter tre regnskabsår præget af vedvarende inflation, politisk og social uro samt aftagende vækst. Selvom den politiske og sociale situation fortsat er skrøbelig, forventes det private forbrug (70 % af BNP) i 2026 at drage fordel af støtteforanstaltninger til husholdningerne samt af stærke pengeoverførsler (6 % af BNP i 2024), især fra Golflandene (43 % af det samlede beløb) og USA (16 %). Desuden aftog inflationen i 2025, efter at den var steget til niveauer, der ikke var set i over et årti, drevet af en kraftig devaluering af takaen og stigende energipriser. Denne afdæmpende tendens skyldes i høj grad en mere stabil valutakurs, understøttet af indførelsen af et system med glidende valutakursbinding i maj 2024. Justeringer af importafgifterne bidrog også til at dæmpe den importerede inflation. Selvom inflationen stadig er høj, lå den på 9 % i de første otte måneder af 2025, dvs. et procentpoint lavere end i samme periode året før. Moderate globale energipriser sammen med fortsatte foranstaltninger til støtte for købekraften, såsom tilskud til køb af gødning for at reducere landbrugsomkostningerne, bør bidrage til at lette inflationspresset.

Eksporten forventes ligeledes at rette sig op efter at være blevet hårdt ramt i 2023 og 2024 af sociale uroligheder, der forstyrrede landets industrielle aktivitet. Beklædning udgør 80 % af landets eksport og drager fortsat fordel af Bangladesh’ komparative fordel med hensyn til lønomkostninger. Denne konkurrenceevne, der understøttes af en stor pulje af unge arbejdstagere, sættes imidlertid på prøve efter indførelsen i august 2025 af en told på 20 % på eksporten til USA. Desuden understreger den forventede ophævelse af landets status som »mindst udviklet land« senest i november 2026, sammen med den gradvise afvikling af subsidierne til beklædningssektoren – som er nødvendig for at overholde Verdenshandelsorganisationens regler – de kommende udfordringer med at opretholde konkurrenceevnen på eksportmarkedet.

I tilfælde af en eventuel svækkelse af takaen og lavere inflation kunne centralbanken lette sin pengepolitik en smule i 2026, efter at have hævet rentesatserne fem gange i løbet af kalenderåret 2024. Beslutningen kunne understøtte et opsving i de private investeringer. Politisk usikkerhed og sårbarheden i banksystemet vil dog sandsynligvis svække investeringsvæksten. De bangladeshiske banker er underkapitaliserede og har en langt højere andel af misligholdte lån (NPL) end i nabolandene. Andelen af misligholdte lån lå på 24,1 % i marts 2025 sammenlignet med et gennemsnit på 7,9 % for banker i Sydasien.

Stabilisering af det offentlige underskud og begrænset pres på valutareserverne

I sit budget for regnskabsåret 2026 (der slutter i juni 2026) foreslog regeringen en samlet udgiftspakke, der var lavere end det budget, der blev vedtaget året før. Det seneste budget er dog 6,2 % højere end de faktiske udgifter, som ikke levede op til prognoserne, da regnskabsåret 2025 blev revideret. Mens offentlige tjenester (24 % af de samlede udgifter) og rentebetalinger (15 %) udgør de to største udgiftsposter, er der lagt stor vægt på uddannelse (14 %) og udvikling af transportinfrastruktur (9 %). På indtægtssiden forventes det økonomiske opsving at understøtte skatteopkrævningen, som vil udgøre 63 % af de samlede indtægter. Budgettet forudser en stigning i skatteindtægterne på 8,9 %, hvilket vil gøre det muligt at reducere det finanspolitiske underskud. Prognosen er dog baseret på lidt for optimistiske vækstforudsætninger. Derfor forekommer en udvikling mod stabilisering af underskuddet (i procent af BNP) mere sandsynlig. I overensstemmelse med gældens sammensætning planlægger regeringen primært at låne fra indenlandske kilder (57 % af den samlede finansiering af underskuddet). Risiciene ved den eksterne offentlige gæld, som steg mellem 2022 og 2024 på grund af udtømte valutareserver som følge af stigende importpriser og takas devaluering, er nu ved at aftage. Reserverne lå på 31,4 mia. USD i september 2025, hvilket er en stigning på 26 % i forhold til året før, og dækker 4,2 måneders import (baseret på importmængderne fra første halvdel af kalenderåret 2025).

Betalingsbalancens løbende poster var meget let i plus (149 mio. USD) i regnskabsåret 2025, hvilket var første gang i otte år. Stigende sekundærindtægter drevet af pengeoverførsler fra udlandsindbyggere (+26,8 % i USD) opvejede det faldende handelsunderskud efter en forbedret eksportudvikling (+7,7 %). Betalingsbalancen forventes at vende tilbage til et let underskud i 2026. Normaliseringen af det private forbrug, kombineret med en lempelse af de importrestriktioner, der blev indført i 2024 på baggrund af en mangel på udenlandsk valuta, bør understøtte importvæksten, hvilket vil øge handelsunderskuddet. Sidstnævnte er strukturelt betinget, da Bangladesh traditionelt er afhængigt af import af varer, der er afgørende for landets økonomi, såsom energi, tekstilfibre og tekstiler samt visse fødevarer (hvede, sukker osv.). Desuden kan pengeoverførslerne, selv om de stadig er betydelige, blive påvirket af afmatningen i USA, som er en vigtig kilde. Underskuddet vil dog blive finansieret gennem international bistand og udenlandske direkte investeringer. Dette vil mindske presset på valutareserverne, som er begrænsede.

Et anspændt og usikkert politisk og socialt landskab

Som reaktion på voldelige protester afsluttede Sheikh Hasina, repræsentant for Awami League (AL), sin femte embedsperiode som premierminister i Bangladesh i august 2024. Protestbevægelsen, der blev udløst af annulleringen af en reform af kvotesystemet i den offentlige sektor, bredte sig og påvirkede et i forvejen anspændt politisk og socialt landskab. Det største oppositionsparti, Bangladesh Nationalist Party (BNP), havde boykottet valget i januar 2024. Ved dette valg vandt AL 271 af de 350 pladser i parlamentet. Valgdeltagelsen var meget lav – officielt 40 % sammenlignet med 80 % i 2018 – selvom det faktiske tal muligvis var endnu lavere. BNP fordømte valget som svigagtigt og bestred resultaterne, hvilket forværrede spændingerne.

Efter premierministerens tilbagetræden udnævnte præsident Mohammed Shahabuddin Muhammad Yunus, vinder af Nobels fredspris i 2006, til at lede en midlertidig regering, der fik til opgave at genoprette stabiliteten og forberede nye valg med henblik på at genoprette parlamentet. Dette var blevet opløst af præsidenten efter Sheikh Hasinas tilbagetræden. Denne regering står imidlertid over for et anspændt politisk klima, præget af uenighed mellem de politiske partier, manglende tillid blandt befolkningen og vanskeligheder med at opretholde den offentlige orden. I oktober 2025 brød der nye protester ud, denne gang som reaktion på det foreslåede demokratiske charter. Charteret blev efterfølgende underskrevet af 25 politiske partier, men udelukkede især et parti, der for nylig var blevet stiftet af studerende, som havde været de førende skikkelser i protestbevægelsen i 2024. Den skrøbelige situation, sammen med udsigten til et valg i 2026, hvor AL sandsynligvis ikke vil deltage, øger usikkerheden. Desuden hindrer den politiske situation indførelsen af økonomiske reformer og reformer af regeringsførelsen og tynger investorernes tillid. Som følge heraf steg de udenlandske direkte investeringer (FDI) netto ganske vist igen i regnskabsåret 2025 (+20 % i forhold til året før), men de ligger fortsat under det niveau, der blev registreret i regnskabsåret 2022, dvs. før urolighederne.

På det diplomatiske plan markerede den midlertidige regerings tiltrædelse begyndelsen på en strategisk omlægning af de internationale relationer, som indtil da i vid udstrækning havde været centreret omkring Indien, landets næststørste importkilde (12 % af det samlede importbeløb). Hasinas år ved magten havde været præget af en tilnærmelse til New Delhi. Siden regeringens fald er forholdet til Indien, hvor den tidligere premierminister har søgt tilflugt, forværret. Indien har fra maj 2025 indført restriktioner på importen af beklædning, frugt og forarbejdede fødevarer fra Bangladesh. Beslutningen følger i kølvandet på en tilsvarende foranstaltning, som den bangladeshiske regering har truffet over for indiske uldprodukter. I et forsøg på at diversificere sine partnerskaber har den midlertidige regering vendt sig mod andre partnere, især Kina og Pakistan, samt EU og USA, som er landets vigtigste eksportmarkeder og tegner sig for henholdsvis 47 % og 18 %. Ud over forhandlingerne om en handelsaftale med USA med henblik på at nedsætte toldsatsen på eksport fra Bangladesh (fastsat til 20 % på tidspunktet for udarbejdelsen af denne artikel) oplyste Muhammad Yunus, at han førte drøftelser om regeringsførelse og menneskerettigheder.

Senest opdateret: oktober 2025