Europa
Tyrkiet
Rusland
Tjekkiet
Indien
Kina
USAFaldende indtægter fra kulbrinter bremser væksten
I 2025 vil væksten fortsat i høj grad være drevet af eksporten af kulbrinter (olie og gas), og denne tendens vil fortsætte ind i 2026. Væksten vil dog aftage som følge af faldende oliepriser og øgede europæiske indkøb af naturgas fra USA. Den Europæiske Union har forpligtet sig til at købe amerikansk energi for 750 mia. USD i løbet af de næste tre år (2026–2028). Desuden har olieproduktionen været i en nedadgående tendens siden 2010 (-5,0 % år-til-år i første halvdel af 2025) på grund af udtømningen af felter i den sydlige del af Det Kaspiske Hav. Ikke desto mindre vil idriftsættelsen af en ny offshore-olieplatform i april 2025, kombineret med stigende gasproduktion, midlertidigt dæmpe den vækstafmatning, der skyldes det strukturelle fald i olieproduktionen.
Uden for olie- og gassektoren forventes handelen langs den midterste korridor, der forbinder Kina med Europa — via Aserbajdsjan, Georgien og Tyrkiet — at sætte skub i transport- og logistikydelserne. Samtidig vil russiske indtrængen med droner over europæisk territorium i september 2025 (især i Polen, Estland og Rumænien) sandsynligvis reducere brugen af den nordlige korridor, der passerer gennem Rusland. Denne situation forventes at stimulere udviklingen af den midterste korridor og fortsat øge mængden af varer, der transporteres gennem denne strategiske rute i 2026.
En robust indenlandsk efterspørgsel vil endnu en gang understøtte den økonomiske aktivitet. Stigende lønninger og sociale udgifter kombineret med en inflation, der ligger lige under den øvre grænse af målbåndet, vil opretholde et robust privat forbrug. Selvom regeringen støtter landbruget gennem subsidier og skattefritagelser, er sektorens produktivitet fortsat lav – den udgør 10 % af BNP, men tegner sig for en tredjedel af husholdningernes indkomst – hovedsageligt på grund af underinvesteringer og forringelse af naturressourcerne. I juli 2025 godkendte parlamentet kasinoer på kunstige øer i Det Kaspiske Hav nær Baku, kendt som Khazars. Dette vil styrke turismen og beskæftigelsesmulighederne i 2026 (arbejdsløsheden lå på 5,6 % i 2. kvartal 2025) på baggrund af lave lønomkostninger. Samtidig forventes de offentlige investeringer i Nagorno-Karabakh-regionen også fortsat at understøtte væksten, om end på et mere moderat niveau end i 2024.
Indtægterne udhules af forsvarsudgifterne
Det offentlige underskud forventes at forblive lavt i 2025–2026, men vil sandsynligvis stige en smule på grund af faldende olieindtægter, som ikke fuldt ud vil blive opvejet af stigende gasindtægter. Olie og gas tegner sig tilsammen for omkring 60 % af budgetindtægterne. Den vedvarende stigning i forsvars- og sikkerhedsudgifterne — der udgør 20 % af det samlede budget — vil også lægge pres på de offentlige finanser, mens investeringerne i sundhed og uddannelse vil fortsætte med at stige. For at dække disse finansieringsbehov vil regeringen fortsat i høj grad støtte sig til statens investeringsfond SOFAZ, hvis aktiver overstiger 50 % af BNP, hvilket sikrer et komfortabelt finanspolitisk råderum. Som følge heraf forbliver den offentlige gældskvote lav, hvilket begrænser den finanspolitiske risiko. Samtidig vil udvidelsen af skattegrundlaget for andre sektorer end kulbrinter – drevet af væksten inden for turisme, logistik og tjenesteydelser, hvis indtægter tredobledes mellem 2024 og 2025 – bidrage til delvist at mindske afhængigheden af energisektoren.
På det eksterne plan vil handelsbalancen fortsat i vid udstrækning være i overskud på grund af andelen af kulbrinteeksport. Handelsbalancen for varer uden for kulbrinteområdet vil dog fortsat være i et stort underskud, hvilket afspejler den indenlandske industris lave konkurrenceevne og afhængigheden af import af forarbejdede varer. Handelsoverskuddet forventes gradvist at blive mindre i takt med faldende energipriser og en aftagende europæisk efterspørgsel efter gas. Trods en vis diversificering vil eksporten af andre varer end kulbrinter fortsat være meget begrænset og kan blive negativt påvirket af nye amerikanske toldsatser; for eksempel beskattes aluminium nu med 50 % i stedet for de sædvanlige 10 %.
Konsolidering af præsidentens fulde magt gennem sejren over Armenien
Regimet vil fortsat være stærkt centraliseret omkring præsident Ilham Aliyev, der har været ved magten siden 2003. Hans genvalg i februar 2024 (med 92 % af stemmerne) og den hurtige militære sejr i Nagorno-Karabakh i 2023 har yderligere styrket hans legitimitet. Den udøvende magt har alle politiske trækplastre i hånden, mens parlamentet spiller en sekundær rolle: Ved det ekstraordinære parlamentsvalg i september 2024 vandt præsidentpartiet »Nye Aserbajdsjan« 68 ud af 125 mandater. Flertallet blev forstærket af uafhængige parlamentsmedlemmer, der er loyale over for regimet. En valgdeltagelse på under 40 % afspejlede borgernes desillusion, som blev forværret af oppositionens boykot (APFP). Afskaffelsen af begrænsninger på præsidentens embedsperiode og institutionernes svaghed låser det politiske system fast og modvirker reformer. Regimets stabilitet hviler ikke kun på energiindtægter, men også på integrationen af Nagorno-Karabakh, som er blevet en symbolsk søjle i præsidentens magt. Regeringen planlægger at genbosætte 150.000 mennesker der inden 2027 – mod blot 5.400 i 2024 – gennem økonomiske incitamenter og infrastrukturinvesteringer. Dette massive projekt fungerer både som et politisk redskab og en omfordelingsmekanisme, der styrker regimets legitimitet.
Integrationen af Nagorno-Karabakh har også geopolitiske implikationer. Den foreløbige fredstraktat, der blev underskrevet med Armenien i august 2025 under amerikansk mægling, banede vejen for oprettelsen af Zangezur TRIPP-korridoren (Trump Route for International Peace and Prosperity), som forvaltes af USA. Ruten vil forbinde Aserbajdsjan med dets eksklave Nakhchivan. Denne korridor – der kombinerer veje, jernbaner, telekommunikation og energiinfrastruktur – vil styrke landets rolle som et strategisk knudepunkt mellem Europa og Asien. Samtidig fortsætter regeringen sin politik med flerretningsdiplomati for at uddybe energibåndene til EU, styrke partnerskaberne med Washington og Israel, udvide samarbejdet med Kina gennem projekter under »Belt and Road Initiative« og joint ventures inden for vedvarende energi og transport samt øge det økonomiske samarbejde med De Forenede Arabiske Emirater. Derimod forværres forholdet til Moskva, især efter at et russisk missil i december 2024 ødelagde et aserbajdsjansk fly over Kasakhstan, og russiske angreb ramte en SOCAR-gasinfrastruktur i Ukraine. Alliancen med Ankara er fortsat afgørende både militært og regionalt, mens de stigende spændinger med Rusland kan blive en voksende bekymring.