Armenien

Væksten er fortsat meget stærk, men er ved at aftage

Efter en bemærkelsesværdig stærk vækst siden 2022 forventes Armeniens økonomi at forblive meget robust i 2026, om end i et mere moderat tempo. Normaliseringstrenden afspejler den gradvise aftagning af den ekstraordinære tilstrømning af migranter fra Rusland efter krigen i Ukraine samt tilpasningen af reeksportaktiviteterne, som i høj grad havde understøttet den økonomiske aktivitet. I 2025 fremhævede faldet i eksporten og industriproduktionen — især drevet af den fuldstændige lukning i marts af en kanal, der muliggjorde reeksport af russisk guld, på trods af at det havde været omfattet af internationale sanktioner siden 2022 — visse segmenters afhængighed af disse strømme. I denne sammenhæng er væksten i stigende grad afhængig af indenlandske drivkræfter. Den økonomiske aktivitet vil fortsat blive understøttet af byggesektoren, som oplevede en enestående vækst i 2025 (+20 %), understøttet af et højt niveau af offentlige investeringer, især i infrastrukturprojekter finansieret af internationale finansielle institutioner (IMF og EU). Segmenter med højere værditilvækst, såsom IKT (8 % af BNP) og finansielle tjenesteydelser, er fortsat på rette kurs og vil fortsat bidrage til omlægningen af den økonomiske model. De private investeringer er fortsat mere ujævne og hæmmet af stadig restriktive finansieringsvilkår, idet styringsrenten blev fastholdt på 5 % i april 2026, men de samlede investeringer forbliver på et højt niveau takket være offentlig støtte og ekstern finansiering fra russiske, asiatiske og europæiske kilder.

Husholdningernes forbrug (67 % af BNP) vil fortsat være den vigtigste drivkraft for den økonomiske aktivitet, understøttet af fortsat vækst i reallønningerne (+6 % år-til-åri de første måneder af 2026) og et arbejdsmarked i bedring, hvor arbejdsløsheden falder fra 15 % i begyndelsen af 2025 til tæt på 12 % i begyndelsen af 2026. Dette momentum bremses imidlertid i stigende grad af den tilbagevendende inflation (4,6 % i marts 2026), der hovedsageligt drives af fødevarepriserne og nu overstiger den armenske centralbanks målsætning (2–4 %). Dette forværres af et mindre gunstigt eksternt miljø: stigende energipriser på baggrund af spændinger i Mellemøsten og det faktum, at Brent-råolie igen er steget til over 100 USD pr. tønde, kan forstærke inflationspresset og lægge en dæmper på husholdningernes købekraft i årets anden halvdel. Samtidig opstår der arbejdskraftmangel i sektorer med høj vækst, især byggebranchen, hvilket skaber lønpres og afslører kapacitetsbegrænsninger. I denne sammenhæng vil væksten blive mere afhængig af indenlandske drivkræfter og i stigende grad udsat for interne begrænsninger.

De to underskud forbliver høje

Ligesom i 2025 forventes budgettet at forblive i underskud i 2026. Denne udvikling afspejler en fortsættelse af den ekspansive finanspolitik, der både er drevet af den politiske situation op til valget og af stigende sociale udgifter, især i forbindelse med modtagelsen af mere end 100 000 flygtninge fra Nagorno-Karabakh siden 2023. De offentlige investeringsudgifter forventes ligeledes at fortsætte med at stige, især inden for transportinfrastruktur og vejnettet, støttet af internationale finansielle institutioner (IFI'er). Budgettet for 2026 (+5 % i forhold til 2025) bekræfter denne tendens med højere sundhedsudgifter og indførelsen af et universelt sygesikringssystem, mens forsvarsudgifterne forventes at falde med omkring 15 %, efter at de allerede har nået ca. 6 % af BNP. På indtægtssiden overvejes en forhøjelse af momssatsen (i øjeblikket på 20 %) for at udvide skattegrundlaget, selv om tidspunktet herfor stadig er usikkert. Finansieringen vil fortsat bygge på indenlandske ressourcer og støtte fra internationale finansielle institutioner (EU, IMF, EBRD), hvilket bidrager til at begrænse de kortsigtede risici. I denne sammenhæng forventes den offentlige gæld — som stadig er relativt lav — at fortsætte med at stige i et moderat tempo med en overvejende koncessionel struktur (omkring 80 %), hvilket mindsker refinansieringsrisiciene.

Der forventes fortsat et underskud på betalingsbalancens løbende poster i 2026, og endda et endnu mere markant underskud end i 2025. Tilpasningen af eksporten efter lukningen af reeksportkanalerne (især for guld) lægger en dæmper på handelsdynamikken, mens eksportgrundlaget fortsat er koncentreret om produkter med lav værditilvækst (diamanter, metaller, landbrugsprodukter). Rusland er fortsat den vigtigste handelspartner (over 40 % af den samlede handel og næsten 90 % af landbrugseksporten), hvilket opretholder en høj grad af afhængighed, selv om nogle handelsstrømme omdirigeres mod De Forenede Arabiske Emirater og Den Europæiske Union (EU). Importen forventes at forblive på et højt niveau, understøttet af en stærk indenlandsk efterspørgsel og stor energiafhængighed, hvilket begrænser mulighederne for en væsentlig forbedring af betalingsbalancen. De eksterne risici er steget på baggrund af regionale spændinger: Den iranske korridor, som tegner sig for en betydelig andel af handelen, kan blive afbrudt, mens stigende energipriser lægger yderligere pres på handelsbalancen. I denne sammenhæng er det eksterne finansieringsbehov fortsat betydeligt, men likviditetsrisiciene holdes i skak takket være fortsat støtte fra internationale partnere og vedvarende adgang til finansiering.

Forhøjede politiske risici forud for valget

Den politiske risiko forventes at forblive høj i 2026 på baggrund af vedvarende interne spændinger og det forestående parlamentsvalg, der er planlagt til juni. Premierminister Nikol Pashinyan forventes at forblive ved magten efter parlamentsvalget, da der ikke findes et troværdigt alternativ, på trods af svækket popularitet siden tabet af Nagorno-Karabakh i 2023. Spændingerne med oppositionen er fortsat store, men forstærkes nu yderligere af en åben konfrontation med den armenske apostolske kirke, som offentligt har beskyldt regeringen for at have afstået territorium. Denne fastlåste situation svækker fortsat den udøvende magt og skaber yderligere brændstof til den i forvejen store utilfredshed i befolkningen. I denne sammenhæng forventes valgkampen i 2026 at dreje sig om et klart valg mellem fortsat tilnærmelse til Den Europæiske Union og en mere nationalistisk linje, som fremmes af en splittet og delvis prorussisk opposition. På trods af et fald i vælgeropbakningen i de seneste år bevarer Pashinyan en fordel, især på grund af den voksende antirussiske stemning efter Moskvas manglende støtte under det aserbajdsjanske angreb. Den gradvise fremkomst af nye politiske partier og den skærpede politiske debat kan dog øge den eksisterende ustabilitet, med en ikke ubetydelig risiko for sociale spændinger og snapvalg efter 2026.

På det udenrigspolitiske plan er udsigterne fortsat domineret af fredsprocessen med Aserbajdsjan, hvilket påvirker den bredere politiske og økonomiske balance. Der er indgået en foreløbig aftale, men der er stadig væsentlige stridspunkter, især revisionen af den armenske forfatning og spørgsmålet om Zangezur-korridoren. Eventuelle yderligere indrømmelser er fortsat politisk følsomme og kan genoplive interne spændinger, selvom myndighederne søger at sikre en varig aftale. På mellemlang sigt er det stadig sandsynligt, at der vil blive undertegnet en fredstraktat, men det vil kræve betydelige politiske tilpasninger. Samtidig forfølger Armenien en strategisk omorientering mod Vesten med en klar intention om at uddybe båndene til Den Europæiske Union og forventes at ansøge om EU-medlemskab omkring 2026–27. Dette skift ledsages af en vedvarende forværring af forholdet til Rusland på trods af begrænsede forsøg på at genoprette balancen mellem de involverede kræfter, især inden for energisektoren. I mellemtiden kan den gradvise normalisering af forholdet til Tyrkiet åbne op for nye økonomiske muligheder, især inden for handel og regional sammenkobling, men afhænger fortsat af, hvordan forholdet til Aserbajdsjan udvikler sig.

Senest opdateret: april 2026