Europa
Kosovo
Nord Makedonien
Kina
Serbia
Tyrkiet
USARobust vækst, der fortsat understøttes af indenlandsk efterspørgsel og turisme
Væksten har været robust i 2025, især takket være en fornyet indenlandsk efterspørgsel. Husholdningernes forbrug understøttes af et vedvarende stærkt arbejdsmarked og bekræftelsen af, at inflationen har stabiliseret sig under den albanske centralbanks mål på 3 %. Investeringerne nyder godt af forbedrede finansielle vilkår og anvendelsen af EU-midler til kandidatlandene på Balkan, som tildeles i forhold til hvert lands BNP og befolkningstal. Albanien kan modtage op til 922 mio. EUR i lån og tilskud, inden landet tiltræder EU, forudsat at det opfylder de fastsatte mål. Derudover fortsætter opsvinget i turismen med at stimulere private og offentlige investeringer i boligbyggeri og større infrastruktur (lufthavn, havn, transportnetværk osv.).
Derudover drives eksporten af tjenesteydelser, som fortsat drager fordel af udviklingen i turistsektoren (26 % af BNP i 2024), hvilket dermed understøtter leken. Turismen satte igen rekorder i 2024 med 11,7 millioner internationale ankomster (+15,2 % i forhold til 2023) og næsten 5 mia. EUR i udenlandske turistudgifter (+55 %). Desuden forventes vareeksporten gradvist at rette sig op efter to års kraftig nedgang som følge af et ugunstigt eksternt miljø og lekens styrkelse. Den eksterne efterspørgsel vil dog være afhængig af den langsomme genopretning hos de europæiske partnere, som Albanien er stærkt afhængig af, på et tidspunkt, hvor deres industrielle aktivitet er præget af usikkerhed omkring potentielle amerikanske toldafgifter.
Et strukturelt højt handelsunderskud
Budgettet for 2025 indeholder et historisk højt niveau for de offentlige udgifter på 8,2 mia. EUR (32 % af BNP), herunder 1,6 mia. EUR i investeringer (6,2 % af BNP). Disse investeringer er hovedsageligt beregnet til at finansiere en bred vifte af infrastrukturprojekter, herunder påbegyndelsen af byggeriet af havnen i Porto Romano og udvidelsen af vej- og energinetværkene. For det andet styrkes indtægterne af en stærk indenlandsk aktivitet, højere indkomstskatteindtægter som følge af betydelige lønstigninger i den offentlige sektor i juli 2024 samt bekæmpelsen af sort arbejde og skatteunddragelse. Dette vil begrænse stigningen i det samlede underskud. Den primære saldo (dvs. ekskl. renteudgifter) forventes at være i balance. I denne sammenhæng vil gældskvoten fortsat falde takket være stærke økonomiske resultater og en styrkelse af leken (ca. 45 % af gælden er denomineret i udenlandsk valuta).
Underskuddet på de løbende poster forventes at stige i 2025, drevet af et stigende underskud på varer og en langsommere vækst i turismen. Mens lekens styrkelse vil reducere omkostningerne ved import, især af energi, mellemprodukter og investeringsgoder, vil eksporten, som i forvejen er begrænset og udsat for usikkerhed i Europa, sandsynligvis blive ramt negativt. Derudover vil importen blive drevet af en stærk indenlandsk efterspørgsel, især i byggesektoren. Samtidig vil turistboomet, selv om det sker i et langsommere tempo, fortsat understøtte overskuddet på tjenesteydelser, og pengeoverførsler fra udlandsbosatte vil opretholde den positive sekundære indkomstbalance. Udenlandske direkte investeringer (7 % af BNP i 2024), hovedsageligt inden for bygge- og anlægssektoren, turisme og energi, vil fortsat finansiere en stor del af underskuddet.
Bekræftelse af politisk kontinuitet fremmer den europæiske integration
Med en svag opposition, der er splittet af svindel- og korruptionsskandaler, vandt den siddende socialistiske premierminister Edi Rama parlamentsvalget i maj 2025 med 52,1 % af stemmerne. Edi Rama, der har siddet i embedet siden 2013, indleder nu sin fjerde på hinanden følgende valgperiode. Takket være sit fornyede parlamentariske flertal på 82 ud af 140 pladser i parlamentet vil den socialistiske regering fortsætte sin kamp mod korruption og organiseret kriminalitet med henblik på at blive medlem af Den Europæiske Union. I den forbindelse indledte EU efter invasionen af Ukraine officielt tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. Forhandlingerne om de første »grundlæggende« kapitler blev endelig indledt i oktober 2024, efter at de var blevet adskilt fra forhandlingerne med Nordmakedonien. Ikke desto mindre er tiltrædelse på kort sigt fortsat usandsynlig på trods af bestræbelserne på at reformere retssystemet og indføre antikorruptionsforanstaltninger, hvilket skyldes omfanget af de reformer, der endnu skal gennemføres. Reformerne kunne dog fremskyndes takket være den vækstplan på 6 mia. euro, som EU har foreslået til kandidatlandene på Balkan.
Desuden vil Albanien fortsat opretholde gode forbindelser med Italien, med hvilket der for første gang er planlagt et mellemstatsligt topmøde i 2025. Aftalen om gensidig anerkendelse af pensionsbidrag mellem de to lande træder i kraft den 1. juni 2025. Aftalen fra november 2023 om omplacering til Albanien af asylansøgere, der ankommer til Italien, stødte imidlertid hurtigt på juridiske hindringer og er på nuværende tidspunkt stadig ikke gældende. Retsinstansen i Rom har gentagne gange afvist frihedsberøvelsen af migranter, der er overført til de to centre i Albanien, og har efterfølgende henvist sagen til EU-Domstolen. Disse centre, som finansieres af Italien, anvendes nu hovedsageligt til at repatriere indvandrere, hvis asylansøgninger er blevet afvist, og som derfor står over for udvisning.