Republikken Congo

Accelereret vækst drevet af investeringer i olie, gas og minedrift

Den økonomiske vækst forventes at fortsætte med at accelerere i 2026. Landet har vedtaget foranstaltninger for at gøre kulbrintesektoren mere attraktiv, især gennem større gennemsigtighed i tildelingen af kontrakter og indførelsen af skattelettelser med henblik på at øge produktionen ved både at stabilisere modne felter og bore nye brønde. I april 2025 offentliggjorde TotalEnergies planer om at investere 500 mio. USD for at sikre bæredygtigheden af Moho Nord-feltet til havs (ca. 100.000 tønder om dagen) og samtidig iværksætte nye efterforskningsaktiviteter. Samtidig planlægger China Oil Natural Gas Overseas Holding Ltd (COGO) at investere 150 mio. USD over tre år i udviklingen af Conkouati-Koui- og Nanga III-felterne. Ved udgangen af 2025 blev der indgået en aftale på 23 milliarder USD med det kinesiske selskab Wing Wah om at modernisere infrastrukturen i Banga Kayo-, Holmoni og Cayo, bore nye brønde med et mål om at øge produktionen med 200.000 tønder om dagen inden 2050 samt øge produktionen, herunder gas. Olieproduktionen forventes at overstige OPEC-kvoten (277.000 tønder om dagen) en smule i 2026, men vil fortsat ligge under det rekordhøje niveau på 329.000 tønder om dagen, der blev nået i 2019. Gassektoren vil også understøtte væksten, drevet af Congo LNG-projektet i offshore-blokken Marine XII. ENIs idriftsættelse af en anden flydende terminal i 2025, Nguya FLNG, vil bringe produktionskapaciteten op på 3 millioner ton om året, der er bestemt til eksport til Europa og national elproduktion. Derudover vil vedtagelsen af en ny gaslov i 2026 skabe klarhed over sektorens beskatnings- og licensvilkår med henblik på at tiltrække flere investorer. Økonomisk diversificering er fortsat kernen i den nationale udviklingsplan (PND) for 2022-2026, men udviklingen inden for landbruget (9 % af BNP) og servicesektoren (39 %) er stadig begrænset. Minesektoren vil fortsætte med at ekspandere, stadig domineret af håndværksminedrift, men understøttet af flere strukturelle projekter. Udvindingen af Mbalam-Nabeba-jernmalmforekomsten, der strækker sig ind i nabolandet Cameroun, begyndte i maj 2024 og forventes på sigt at blive verdens femtestørste malmudvindingscenter. Hvad angår kaliumkarbonat, fortsætter det britiske selskab Kore Potash med at udvikle Kola-projektet, der er beliggende i Sintoukola-bassinet. Med et anslået potentiale på 50 millioner ton over en periode på 23 år forventes opførelsen af anlæggene at begynde i 2026. Endelig vil den indenlandske efterspørgsel blive understøttet af et robust privat forbrug og dynamiske offentlige investeringer.

I 2026 forventes inflationen at forblive tæt på det loft på 3 %, som er fastsat af Centralbankforeningen for de Centralafrikanske Stater (BEAC). Lavere globale energipriser og CFA-francens styrkelse over for den amerikanske dollar dæmper inflationspresset, men sporadiske mangler på elektricitet, vand og brændstof udgør opadgående risici. I december 2025 hævede BEAC sin styringsrente til 4,75 % – den første pengepolitiske stramning siden marts 2023 – forud for en forventet afmatning i den regionale vækst. Beslutningen var begrundet i et ønske om at bevare valutareserverne, som ved udgangen af 2025 var faldet til 4,2 måneders import (sammenlignet med 4,9 måneder året før).

Faldende oliepriser tynger de offentlige og eksterne regnskaber

Den finanspolitiske konsolidering under IMF's Extended Credit Facility (455 mio. USD) forventes at fortsætte i 2026, selv om forløbet er usikkert på grund af programmets udløb i marts 2025. De offentlige udgifter vil forblive høje, da myndighederne fortsat fokuserer på at bekæmpe fattigdom, især gennem sundhed og uddannelse, samt gennemførelsen af den nationale udviklingsplan for 2022-2026. Nedskæringen i brændstofsubsidierne vil dog bidrage til at holde udgifterne under kontrol. Der er gjort fremskridt med at mobilisere skatteindtægter takket være færre fritagelser, inddrivelse af skatterestancer og digitalisering af procedurerne. Udvidelsen af gas- og minesektorerne vil også bidrage til at styrke indtægterne fra andre sektorer end olie. Ikke desto mindre udhuler faldet i olieindtægterne som følge af faldet i de globale oliepriser det offentlige overskud, idet olie udgør 60 % af skatteindtægterne. Den offentlige gæld i procent af BNP forventes at fortsætte med at falde i 2026, understøttet af den gradvise afvikling af betalingsrestancer, som udgjorde 15 % af gældsbeholdningen ved udgangen af oktober 2025, sammenlignet med 32 % i 2020. Ikke desto mindre vil nøgletallet fortsat ligge over det loft på 70 % af BNP, som CEMAC har fastsat. Omstruktureringen af 85 % af den regionale gæld i 2024 vil medføre besparelser på gældsbetjeningsomkostningerne på omkring 700 mia. CFA-franc (1 mia. EUR) i perioden 2024-2028. Ikke desto mindre udgør gældsbetjeningen stadig mere end 10 % af BNP og halvdelen af de offentlige indtægter. Selvom den regionale andel af gælden er steget (60 % i 2025), hvilket afspejler en omlægning mod det regionale marked for at begrænse eksponeringen over for rente- og valutakursrisici, udstedte landet i november 2025 udstedte landet en euroobligation på 670 mio. USD (9,8 % rente over 7 år). Størstedelen af den eksterne gæld er bilateral eller multilateral (78 % i 2024).

Fremkomsten af et underskud på betalingsbalancens løbende poster i 2025 afspejler faldet i oliepriserne — olie udgør 90 % af den congolesiske eksport — samt stigningen i importen som følge af økonomisk diversificering og udviklingen af kulbrintesektoren. Det strukturelle underskud i de primære indtægter vil også veje tungt på grund af den stigende hjemtagning af overskud fra olieselskaberne. Valutareserverne vil fortsat være under pres og vil i 2026 i gennemsnit kun dække to måneders import.

Præsident Sassou-Nguesso og Det Kongolesiske Arbejderparti bevarer deres faste greb

Præsident Denis Sassou-Nguesso, 82, der har været ved magten i mere end fire årtier, forventes at beholde præsidentposten ved valget i marts 2026 efter sin enstemmige nominering som kandidat for Det Kongolesiske Arbejderparti (PCT). I juni 2025 annoncerede ni oppositionspartier dannelsen af Sammenslutningen af Kræfter for Forandring (RFC) med det formål at danne et troværdigt alternativ til regeringspartiet. Koalitionen har dog endnu ikke formået at blive enige om en fælles kandidat. Med næsten 74 % af pladserne i Nationalforsamlingen forventes PCT at bevare et stort flertal ved parlamentsvalget, der er planlagt til juli 2027. Det er usandsynligt, at valget vil forløbe retfærdigt på grund af de fortsatte begrænsninger i oppositionens valgkamp og de tilbagevendende beskyldninger om valgsvindel. Manglende overholdelse af demokratiske standarder, korruption og et lavt socioøkonomisk udviklingsniveau vil nære en voksende social frustration og sporadiske protester, som ikke har nogen mulighed for politisk udtryk.

Regeringen vil fortsat prioritere sine forbindelser med Kina, der er landets vigtigste partner for olieeksport (36 % i 2024) og en væsentlig importkilde, idet den søger at stimulere udenlandske investeringer i kulbrinter og den spirende minesektor. Congo og Rusland har langvarige bånd. Rusland er involveret i opførelsen af congolesisk infrastruktur (vandkraft, veje osv.) gennem levering af udstyr og materialer samt i landbrugs-, minedrift- og oliesektorerne, ud over at yde diplomatisk og militær støtte. I 2024 godkendte de to lande opførelsen af en olierørledning mellem Pointe-Noire og Brazzaville, hvoraf 90 % vil være ejet af russerne. Arbejdet kan påbegyndes i 2026 og forventes at vare tre år. Endelig vil Frankrig fortsat være en vigtig partner på trods af de anspændte relationer, ligesom andre vestlige partnere, på grund af de igangværende undersøgelser af præsidentens familie og korruption generelt.

Senest opdateret: februar 2026