Vedvarende svagt forbrug kombineret med usikre eksportudsigter
Hongkongs økonomi mistede noget af sin fremdrift i 2024, da det indenlandske forbrug aftog efter den indledende opsving efter Covid-pandemien. På trods af et vedvarende stabilt arbejdsmarked gennemgår husholdningernes forbrugsmønstre strukturelle forandringer, som kan fortsætte med at dæmpe forbrugslysten blandt både lokale og turister i 2025. For det første har forbedrede transportnetværk og udviklingen af »en-times-livscirklen« i Greater Bay Area (Guangdong, Hongkong og Macao) fået flere indbyggere til at tilbringe deres weekender på det kinesiske fastland, hvilket har ført til en udstrømning af forbrugeraktivitet. Derudover har visumfritagelser for fastlandsturister i flere sydøstasiatiske lande yderligere omdirigeret turiststrømmene. Som følge heraf er detailsalget af turistafhængige produkter såsom tøj, fodtøj og smykker kun kommet op på 60-70 % af niveauet før pandemien. På den positive side kan forbruget på tjenesteydelser muligvis opleve en beskeden genopretning i 2025, understøttet af regeringens indsats for at afholde store begivenheder og åbningen af et nyt stadion.
Nettohandelen med varer viste sig at være en vigtig vækstmotor i 2024, men vil sandsynligvis yde mindre støtte i 2025. Den stærke udvikling i varehandelen i 2024 blev drevet af en forbedret ekstern efterspørgsel, mens ordrer på elektroniske produkter fra Kina og ASEAN-landene voksede markant i lyset af det igangværende globale opsving i teknologicyklussen. Handelen på tværs af Asien er imidlertid aftaget siden midten af 2024, og bekymringerne over eskalerende handelsspændinger er vokset. Hongkongs store afhængighed af reeksport, især til Kina, gør byen også sårbar over for risici fra en potentiel »toldkrig 2.0«. Den 1. februar 2025 meddelte Trump-administrationen, at den indførte en yderligere told på 10 % på import fra Hongkong, hvilket hævede Hongkongs handelsvægtede gennemsnitlige toldsats på det amerikanske marked fra ca. 1 % til 11 %. Samtidig risikerer »de minimis«-toldfritagelsen – som gør det muligt for små pakker til en værdi på 800 USD eller derunder at komme ind i USA toldfrit – at blive ophævet permanent for både Kina og Hongkong. Dette sker, mens det amerikanske postvæsen arbejder på at indføre mekanismer til opkrævning af told på små pakker. Disse foranstaltninger kan føre til en mindre nettoeksport for Hongkong samt et reduceret transithandelsvolumen, især med Kina. Samtidig tynges nettoeksporten af tjenesteydelser fortsat af, at udgående turisme genopretter sig hurtigere end indgående turisme. For nylig har der dog været en beskeden forbedring, understøttet af et opsving i indgående turisme og finansielle tjenesteydelser. Antallet af besøgende er steget, efter at centralregeringen i Beijing har forbedret ordningen for individuelle rejser og hævet toldfri grænsen for turister fra fastlandet. Samtidig er aktiviteten inden for børsnoteringer også taget til for nylig, takket være en kombination af politisk støtte fra reguleringsmyndighederne på fastlandet, lempelse af rentemiljøet og lokale reformer af børsnoteringsreglerne. Disse udviklinger vil sandsynligvis medføre, at eksporten af tjenesteydelser i de kommende kvartaler vil udgøre en mindre hæmsko for væksten.
Bruttoinvesteringerne steg i 2024 i takt med lempelsen af de monetære vilkår. Interbankrenterne i Hongkong er faldet markant siden slutningen af 2023, drevet af forventninger om rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank (Federal Reserve), da byens styringsrente følger den amerikanske federal funds-rente tæt på grund af den faste kursbinding mellem Hongkong-dollaren og den amerikanske dollar. Genopretningen i investeringerne kan dog blive mødt af modvind i 2025 som følge af forsinkelser i Fed’s rentenedsættelser og stigende geopolitisk usikkerhed på baggrund af de vedvarende spændinger mellem USA og Kina. Samtidig tyder det trægte ejendomsmarked, hvor præmierne ved salg af grunde i to på hinanden følgende regnskabsår er faldet langt under regeringens mål, på, at det seneste opsving i byggeudgifterne kan være kortvarigt. De offentlige investeringer vil sandsynligvis også blive begrænset af indtægtsmangler som følge af det svage salg af grunde.
Reserverne hjælper med at afbøde de offentlige underskud
Hongkongs finanspolitiske balance forventes at udvise endnu et underskud i regnskabsåret 2024 (april 2024 til marts 2025), drevet af vedvarende svaghed i ejendomssektoren og en afmatning i den indenlandske efterspørgsel. Faldet i indtægterne fra jordpræmier og stempelafgifter har opvejet bestræbelserne på at reducere udgifterne. Som reaktion på det stigende budgetpres har budgettet for regnskabsåret 2024 udelukket de fleste pandemirelaterede tiltag, såsom forbrugerkuponer, rabatter på offentlige lejeboliger og eltilskud, som var en del af tidligere budgetter. Siden regnskabsåret 2019 har Hongkong haft underskud i fire ud af de seneste fem regnskabsår, hvilket har ført til en betydelig nedgang i de finanspolitiske reserver. Reserverne er faldet med ca. 37,4 % fra et højdepunkt på 1,2 billioner HK$ ved udgangen af marts 2019 til 733,2 milliarder HK$ ved udgangen af marts 2024. På trods af dette er de finanspolitiske reserver fortsat solide og udgør omkring 30 % af BNP, hvilket giver en tilstrækkelig buffer til at håndtere underskud og opretholde et lavt niveau for den offentlige gæld. Dette kunne give mulighed for fortsat underskudsfinansiering i regnskabsåret 2025 for at understøtte det økonomiske opsving, men vil forsinke den finanspolitiske konsolidering. Uden uafhængighed i pengepolitikken vil Hongkongs finanspolitik sandsynligvis forblive proaktiv med fokus på målrettet støtte til SMV’er og handelssektoren, som kan komme til at lide under svagt privat forbrug og eksterne chok. På indtægtssiden tyder regeringserklæringen for 2024 på, at regeringens prioritet på kort sigt fortsat vil være at udvide skattefordele for fonde og family offices for at tiltrække kapitalindstrømninger, på trods af det voksende behov for at udvide skattegrundlaget og styrke indtægternes bæredygtighed.
Hongkongs betalingsbalance har opretholdt et robust overskud, der fortsat ligger tæt på tocifrede tal i procent af BNP. Denne styrke skyldes primært betydelige overskud på primærindkomsten, som er blevet styrket af højere kuponindtægter fra porteføljeinvesteringer på baggrund af forhøjede globale rentesatser. I 2024 blev underskuddet på varehandelen mindre som følge af lavere priser på importerede råvarer og en afdæmpet indenlandsk efterspørgsel. Det kan dog stige igen i 2025, da tempoet i vareeksporten aftager. Samtidig er overskuddet på tjenesteydelser blevet mindre efter genåbningen, da udgående turisme er kommet sig hurtigere end indgående turisme. For nylig har der dog været en beskeden forbedring, understøttet af et opsving i indgående turisme og finansielle tjenesteydelser. Samlet set bør Hongkongs vedvarende overskud på betalingsbalancens løbende poster udgøre en stærk buffer mod eksterne chok og gøre det muligt for finanscentret at fortsætte med at opbygge eksterne finansielle aktiver.
Stram politisk kontrol
Den politiske situation i Hongkong har ændret sig markant siden vedtagelsen af loven om national sikkerhed og oppositionsmedlemmernes masseafgang i 2020. Radikale ændringer i valgsystemet, især reduktionen af andelen af direkte valgte medlemmer i Lovgivningsrådet (LegCo), har udryddet den politiske pluralisme og frataget oppositionspartierne, der engang gik ind for større autonomi for Hongkong, deres indflydelse. Uden opposition i LegCo forventes den politiske stabilitet for den nuværende regering, der har været ledet af John Lee siden maj 2022, at forblive uhindret indtil det næste valg i 2025 og fremover. Strammere kontrol med det politiske system, forstærket af den kommende lokale sikkerhedslovgivning, der har til formål at afskrække indvendinger mod centralregeringens indflydelse på lokalpolitikken og hindre offentlig debat om politisk følsomme emner, gør omfattende protester som dem, der blev set i 2019 og 2020, til en usandsynlig mulighed.
De udenlandske reaktioner på disse udviklinger i Hongkongs politiske landskab har overvejende været negative, og G7-udenrigsministrene har udtrykt »alvorlig bekymring« over de valgmæssige ændringer i den særlige administrative region. Siden vedtagelsen af loven om national sikkerhed har USA betragtet Hongkong og Kina som ét og samme toldområde og indført sanktioner mod visse lokale embedsmænd.

Kina
USA
Europa
Vietnam
Indien
Taiwan
Singapore
Japan
SydKorea