Godaften

Afmatningen i olieproduktionen opvejes af vækst inden for gas, minedrift og offentlige investeringer

I 2026 vil Gabons økonomi blive bremset af en svagere vækst i olieproduktionen som følge af, at de eksisterende felter når modenhed, samt lave globale priser. Nye fund, især Bourdon-brønden, der drives af BW Energy under Dussafu-licensen, byder på lovende udsigter med omkring 25 millioner udvindelige tønder. Brønden forventes dog først at blive sat i drift i 2027-2028. Til gengæld vil landbruget (10 % af BNP i 2024) fortsat være dynamisk på baggrund af den voksende produktion af tømmer og palmeolie. Øgede private investeringer vil understøtte produktionen inden for gas og minedrift. Perencos projekt med en flydende LNG-enhed ved Cap Lopez-terminalen, som efter planen skal tages i brug i slutningen af 2026, vil øge eksporten af LNG, LPG og butan. Derudover kan den kommercielle produktion i Baniaka-jernmalmminen påbegyndes på samme tid. Offentlige investeringer vil komme byggesektoren til gode, med infrastrukturprojekter til transport og eksport af råvarer, såsom moderniseringen af havnen i Owendo og udbygningen af veje. Projekterne omfatter også opførelse af skoler og universiteter, hospitaler, boliger og administrationsbygninger. Endelig vil de øgede nuværende offentlige udgifter, der er fokuseret på sociale programmer og opretholdelse af brændstofsubsidier, bidrage til at understøtte det private forbrug.

Inflationen forventes at stige en smule som følge af afskaffelsen af subsidiet til hvedemel, men vil forblive under BEAC’s mål på 3 % takket være lavere globale priser på vigtige importvarer. BEAC sænkede sin styringsrente fra 5 % til 4,5 % i marts 2025 og kan sænke den til 4 % i 2026 i tråd med den europæiske pengepolitiske lempelse.

Trussel mod de offentlige finanser

Gabons budgetsituation vil fortsat være skrøbelig i 2026, da underskuddet fortsætter med at stige. Trods faldet i olieindtægterne (50 % af skatteindtægterne) agter regeringen at fastholde sin ekspansive politik. Budgettet for 2026 indeholder derfor en næsten fordobling af driftsudgifterne for at opretholde brændstofsubsidier og finansiere sociale programmer inden for uddannelse og sundhed med henblik på at reducere flerdimensionel fattigdom. Samtidig vil de offentlige investeringer stige dramatisk – næsten en firedobling – og vil primært fokusere på infrastruktur, havne og veje. Selvom der er planlagt foranstaltninger til at øge indtægterne gennem nye skatter (punktafgifter, boligskatter), reducerede skattefritagelser, rationaliserede tilskud og digitaliseret skatteopkrævning, vil regeringen have svært ved at gennemføre budgettet på grund af finansieringsbegrænsninger. Udsigten til et nyt finansielt støtteprogram fra IMF forekommer derfor usandsynlig, hvilket vil forværre finansieringsrisiciene i 2026.

Den offentlige gældskvote vil stige og langt overskride det loft på 70 % af BNP, der er fastsat af CEMAC, og vil omfatte en betydelig og voksende andel af lokal og regional gæld (51 %). Omvendt vil den eksterne gæld, som udelukkende er offentlig, se sin andel af BNP falde i 2026. Gabons adgang til international finansiering er begrænset. Ved udgangen af oktober 2025 var den udestående offentlige gæld steget med 20,6 % i forhold til samme tidspunkt året før, idet CEMAC’s finansielle marked tegnede sig for størstedelen af denne stigning. Likviditeten på dette marked er dog fortsat stram på trods af faldet i styringsrenterne i 2025 og rekordstore likviditetstilførsler siden 2021. Endelig har ophobningen af indenlandske og eksterne betalingsrestancer, som nåede op på 792 mio. USD ved udgangen af oktober 2025, forværret likviditetsrisiciene.

Overskuddet på de løbende poster vil fortsat falde, hovedsageligt på grund af et faldende handelsoverskud som følge af lavere eksportindtægter. Dette skyldes vedvarende lave globale oliepriser og øget import, især af investeringsgoder i forbindelse med investeringsprojekter inden for olie-, minedrift- og skovbrugssektorerne samt den tilhørende transportinfrastruktur. Samtidig forventes eksporten af andre varer end olie – mangan, LNG og jernmalm – at stige markant i takt med idriftsættelsen af nye anlæg, men dette vil ikke fuldt ud opveje faldet i oliesalget. Hertil kommer det forværrede strukturelle underskud inden for tjenesteydelser, da landet fortsat er afhængigt af importeret teknisk ekspertise. Hjemtagningen af udenlandske selskabers overskud vil fortsat lægge en byrde på betalingsbalancen. Gabons andel af CEMAC’s valutareserver forventes at falde i 2026 som følge af lavere olieindtægter, der i gennemsnit kun dækker to måneders import, dvs. under den forsigtighedsmæssige tærskel på tre måneder.

Militærovergangen er afsluttet, men de politiske aktører er stadig på plads

Valget i 2025 markerede afslutningen på den militære overgangsperiode, der begyndte efter kuppet i august 2023, og indførelsen af et præsidentielt system i overensstemmelse med den forfatning, der blev vedtaget i november 2024. Den nye valglov, der blev vedtaget i januar 2025, gav militærpersoner mulighed for at stille op til valget. I denne sammenhæng vandt general Brice Oligui Nguema, tidligere leder af juntaen, præsidentvalget i april med 94,9 % af stemmerne (og en valgdeltagelse på 70 %) og sikrede sig dermed en syvårig embedsperiode. Hans parti, l’Union pour la Démocratie et le Bien-être (UDB), konsoliderede generalens magtposition ved at vinde 102 ud af 145 pladser ved parlamentsvalget i oktober. En betydelig andel af partiets kandidater tilhørte imidlertid Parti Démocratique Gabonais (PDG), der ledes af den afsatte præsident. Den lave valgdeltagelse (34 %) afspejler en mistillid til institutionerne.

Gabon forventes at fastholde en multilateral holdning i 2026 og søge at opretholde tætte bånd til sine traditionelle vestlige partnere, samtidig med at landet diversificerer sine relationer. Mere end 90 franske virksomheder opererer i Gabon, herunder inden for manganminedrift. Ved udgangen af 2025 gav begge lande udtryk for deres vilje til at styrke det bilaterale samarbejde, og den franske præsident lovede at støtte Gabons økonomiske fornyelse og omstilling. USA kunne på sin side styrke det militære samarbejde i lyset af Gabons strategiske beliggenhed ved Atlanterhavskysten og landets voksende bånd til Kina. Der overvejes projektfinansiering fra US International Development Finance Corporation og private virksomheder. Samtidig forventes det militære samarbejde med Kina at blive styrket. Kina er allerede Gabons største handelspartner (med en andel på 28 % af eksporten i 2024) og investor.

Senest opdateret: januar 2026