Bag de positive signaler om beskæftigelse og offentlige finanser kæmper den italienske økonomi stadig for at få fart. Bag facaden præges billedet af lav produktivitet og vedvarende strukturelle udfordringer.
Langsom vækst bremser genopretningen efter pandemien
I andet kvartal af 2025 faldt Italiens BNP med 0,1 % i forhold til kvartalet før – det første fald i to år. Det understreger, hvor skrøbelig væksten stadig er. Landet nåede først op på niveauet fra før finanskrisen i 2008 mod slutningen af 2024. Faldet skyldes primært svag udenlandsk efterspørgsel, som igen hænger sammen med svaghed hos Italiens vigtigste handelspartnere og øget geopolitisk usikkerhed. Vareeksporten faldt med 2,2 % efter et midlertidigt opsving i forbindelse med forventede amerikanske toldsatser. Samtidig forbliver husholdningernes forbrug lavt, hæmmet af lav tillid og en købekraft, der stadig kæmper for at komme sig – selvom inflationen er stabiliseret.
(data til grafen i .xls format)
Investeringer: Det eneste lyspunkt
Investeringer, støttet af EU-midler fra NGEU-programmet (Next Generation EU), er den primære drivkraft for væksten. Italien er den største modtager i absolutte tal og har allerede modtaget 122 mia. EUR – 63 % af den samlede tildeling, hvilket ligger langt over EU-gennemsnittet på 49 %. Midlerne går til strukturreformer og investeringer i strategiske områder som digitalisering, grøn omstilling og social inklusion og forventes at have en varig effekt.
Beskæftigelse: Tallene skjuler en mere kompleks virkelighed
Arbejdsmarkedet er på et historisk højt niveau med en arbejdsløshed på 6 % og en beskæftigelsesfrekvens på 62,8 %. Men bag tallene gemmer sig en ujævn fordeling: Jobvæksten sker primært i lavproduktive sektorer som byggeri, handel og hotelbranchen, og det er især personer over 50 år, der nyder godt af udviklingen. Resultatet er et fald i produktiviteten pr. indbygger, hvilket forstærker den onde cirkel af svag vækst.
Offentlige finanser: En skrøbelig forbedring
Takket være stram budgetstyring og den gradvise udfasning af "Superbonus"1-ordningen blev budgetunderskuddet halveret i 2024 til 3,4 % af BNP. Det har beroliget markederne og sænket renterne på statsgælden. Gælden er dog stadig høj, og manøvrerummet er begrænset – især fordi den potentielle vækst er lav.
Italien har spillet en central rolle i Europas økonomiske genopretning efter pandemien, men nu ser landet ud til at falde tilbage i gamle mønstre: Den indenlandske efterspørgsel stagnerer, udenrigshandlen er under pres, og midlertidige fremskridt omsættes ikke til varig vækst.
Laurine Pividal, økonom for Sydeuropa, Coface
[1] Superbonusen blev indført i 2020 af Conte-regeringen og tilbød generøse skattefordele på 110 % for energieffektive renoveringer af boliger.
