Mens europæisk industri fortsat kæmper med at komme sig efter gentagne energi- og geopolitiske chok, skiller Spanien sig ud som en undtagelse. Landets industriproduktion har overgået niveauerne fra før krigen i Ukraine, drevet af en mere balanceret industriel diversificering, konkurrencedygtige lønomkostninger og kraftig vækst i vedvarende energi. Det er en lovende udvikling, men landet står fortsat over for flere strukturelle udfordringer, særligt inden for produktivitet og elinfrastruktur.
Nøgletal
- 43 %: forskel i lønomkostninger pr. arbejdstime sammenlignet med Tyskland.
- 58 %: andel af vedvarende energi i Spaniens elmix i 2024.
Mens Europas industrielle kerneregioner fortsat er svækket efter en række på hinanden følgende chok, viser spansk industri en mere dynamisk udvikling. Robustheden bygger på en diversificeret produktionsbase, konkurrencedygtige omkostninger og et stærkt energipotentiale.
Den virkelige udfordring er nu at omsætte disse fordele til varige produktivitetsgevinster.
siger Laurine PIVIDAL, økonom med ansvar for Sydeuropa hos Coface.
En industri, der holder stand, mens nabolandene sakker bagud
Siden 2022 har Spanien etableret sig som en af Europas mest dynamiske økonomier med en årlig vækst, der ligger mellem to og seks gange over EU-gennemsnittet. Industrien følger samme udvikling: Den spanske industriproduktion har allerede overgået niveauerne fra før krigen i Ukraine, mens Tyskland og Italien fortsat ligger bagefter.
Denne udvikling kan delvist forklares af en mere fordelagtig industristruktur. Mens Tyskland og Italien fortsat er stærkt eksponeret mod sektorer, der blev hårdt ramt af energikrisen, såsom bilindustrien, maskinindustrien og metalindustrien, nyder Spanien godt af en større diversificering og stærk vækst i sektorer med høj værditilvækst (farmaceutisk industri, elektrisk udstyr og elektronik) samt i visse energiintensive industrier (papir, plast og kemikalier).
Væksten er ikke begrænset til hjemmemarkedet. Spanien har fastholdt sin eksportmarkedsandel i EU siden 2015, i modsætning til Tyskland og Frankrig, som har oplevet faldende markedsandele.
Data til grafen i .xlsx format
En omkostningsfordel på arbejdskraft, men under pres
En af de vigtigste styrker ved spansk industri er fortsat landets konkurrencefordel, når det gælder lønomkostninger. I 2025 vil lønomkostningerne pr. arbejdstime i industrien fortsat ligge markant lavere end i andre store europæiske økonomier (40 % lavere end i Frankrig og 43 % lavere end i Tyskland). Det gør Spanien særligt konkurrencedygtigt: De lavere lønomkostninger opvejer mere end rigeligt landets produktivitetsunderskud.
Denne fordel er dog sårbar. Mellem 2022 og 2025 steg lønomkostningerne pr. arbejdstime i industrien med 15 %, mens den reale produktivitet voksede med mindre end 3 %. Samtidig har jobvæksten været koncentreret i sektorer med lav værditilvækst. Den største risiko er nu tydelig: Hvis lønningerne fortsætter med at stige hurtigere end produktiviteten, kan en af grundpillerne i Spaniens konkurrenceevne gradvist blive svækket.
Energi: En konkurrencefordel, der endnu ikke er fuldt udnyttet
På få år har udbygningen af sol- og vindenergi markant ændret det spanske elsystem. Som følge heraf er landet nu langt mindre afhængigt af gas end de fleste af sine europæiske naboer, og gas påvirker kun elpriserne 15 % af tiden (mod 89 % i Italien ved indgangen til 2026). Denne reducerede afhængighed gør landet mindre sårbart over for energichok og har bidraget til at gøre Spanien til Europas førende marked for elkøbsaftaler (PPA'er), med en fjerdedel af den kontraherede kapacitet.
Data til grafen i .xlsx format
Denne fordel på engrosmarkedet er dog endnu ikke slået fuldt igennem på industrivirksomhedernes elregninger. Årsagerne omfatter lavere subsidier, højere netomkostninger og et efterslæb på investeringer i elnet og energilagring. Spanien investerer kun 0,30 dollar i elnettet for hver dollar, der investeres i vedvarende energi, sammenlignet med omkring 0,70 dollar i de fleste europæiske lande. Det medførte, at op til 11 % af den vedvarende elproduktion måtte begrænses i 2025 på grund af kapacitetsbegrænsninger i nettet.
Dette potentiale kan dog blive realiseret i løbet af det kommende årti. Hvis de planlagte tyske støtteordninger til energiintensiv industri udfases i 2030 som varslet, kombineret med Spaniens nyligt annoncerede plan om yderligere investeringer på 17,9 milliarder euro i elnettet, kan det styrke landets konkurrencefordel yderligere. I takt med at industrien bliver mere klimavenlig, kan adgang til vedvarende elektricitet til konkurrencedygtige priser blive en stadig vigtigere konkurrencefaktor til Spaniens fordel.
Download vores fulde analyse af den spanske industri.
Denne tekst er oversat med hjælp fra AI.
