English Print Sitemap Søg
Coface
Vi tilbyder...   |   Om Coface Danmark   |   Kontakt   |   Job   |   Arkiv   |   Online Adgang

Er factoring noget for mig ?

Vores ydelser er bredt anvendelige for erhvervslivets virksomheder uanset hvilken situation og udvikling man aktuelt befinder sig i.

Vækst

Virksomheder, som oplever kraftig vækst, kan ofte ikke realisere deres fulde vækstpotentiale på grund af mangel på driftskapital. Et samarbejde med Coface giver mulighed for en finansiel udnyttelse af debitormassen, der følger virksomhedens aktivitetsniveau fuldstændigt. Dermed frigøres yderligere arbejdskapital, som kan understøtte virksomhedens vækst.

Eksport

Efterhånden som virksomheden vælger at angribe nye markeder opstår der behov for viden om handels- og betalingsbetingelser. Ofte er der behov for at kunne tale og korrespondere på andre fremmedsprog end engelsk og tysk. Coface har stor erfaring med handelsmønstre på eksportmarkederne - ved at outsource sit kundebogholderi opnår virksomheden adgang til samme dybe viden, som en virksomhed, der var specialiseret i det pågældende marked.

 

Sårbarhed

Mange virksomheder er administrativt sårbare overfor store sæsonudsving, sygdom, opsigelser, barselsforløb m.m. Med Coface som samarbejdspartner er virksomheden sikker på, at der altid er den nødvendige kapacitet til rådighed for at få løst de administrative opgaver vedrørende kundebogholderi.

Nye ejerforhold

I forbindelse med generations- og ejerskifter kan der være behov for at tilvejebringe ekstra kapital for at kunne etablere et varigt bæredygtigt fundament for virksomhedens fremtid. Virksomhedens debitormasse kan gennem et samarbejde med Coface danne grundlag for en langsigtet finansiel struktur i virksomheden.

Rekonstruktion, betalingsstandsning eller konkurs

Ikke alle virksomheder har evnen til at overleve - undertiden går virksomheder konkurs og værdier står til at tabes. Coface har stor erfaring i at deltage i rekonstruktioner, hvor virksomheder re-etableres og værdier og arbejdspladser bibeholdes.

Uanset virksomhedens livscyklus vil et samarbejde med Coface skabe værdi - og give råd til vækst.