Coface Danmark tilbyder en bred vifte af serviceydelser, der alle er med til at reducere vores kunders risici.
Kreditvurdering og kundeoplysninger
Vi er i direkte forbindelse med erhvervsdatabaser i både Danmark og udlandet. Derfor kan vi hurtigt og præcist indhente oplysninger om kapitalforhold og betalingsevne hos virksomhedens mulige kunder.
Coface formidler en kategorisering af debitorer, og vi kan hjælpe med at fastlægge maksimale kreditter pr. kunde. Samtidig kan vores specialister rådgive virksomheden om fastlæggelse af en egentlig kreditpolitik ved at gennemgå salgs-, leverings- og betalingsbetingelser.
Risikodækning
Inden en handel indgås, har virksomheden mulighed for at få garanti for sine betalinger ved at anvende risikodækning gennem Coface. Dækningen omfatter godkendte debitorer - normalt op til 90% af virksomhedens tilgodehavende, eller op til et maksimum, der er aftalt på forhånd.
Hvis virksomhedens kunde ikke kan betale sin faktura, træder risikodækningen i kraft. Dermed kan man næsten helt undgå tab på debitorer.
I forhold til almindelig kreditforsikring står Coface for al administration og rapportering vedrørende sikringen. Vi tilpasser løbende virksomhedens dækning.
Valutakurssikring
Kurssikring kan enten ske på basis af et budget, ved ordreindgang eller på faktureringstidspunktet, alt afhængig af hvornår kursrisikoen opstår. Vi hjælper med at vurdere, hvornår der bør afdækkes og for hvilke perioder.
Ved at kurssikre udestående i fremmed valuta har virksomheden sikkerhed for en fast afregningskurs. Det gør det enklere at budgettere og bogføre og der bliver ingen efterfølgende kursreguleringer at tage højde for.
Med valutakurssikring bliver det enklere at handle med udenlandske kunder, idet handlen kan foregå i kundens lokale valuta. Ved at fakturere i kundens valuta bliver man ligestillet med en indenlandsk leverandør, fordi kunden får lettere ved at sammenligne priser. Det betyder konkurrencefordele og øget eksportomsætning.
Når valutakursrisikoen er afdækket hos Coface behøver virksomheden ikke bekymre sig om udviklingen i kurserne. Vi sørger for løbende kurssikring af virksomhedens fordringer i udenlandsk valuta.
Virksomhedens udbytte
Risikostyring hos Coface giver overblik over virksomhedens risikomæssige profil og mulighed for at undgå dårlige betalere. Der frigøres både praktiske og mentale ressourcer i virksomheden, så man kan koncentrere sig om sin kerneforretning - og få råd til vækst.
Vil du vide mere ? Kontakt en af vores kundechefer eller bestil materiale !