Hvad er debitorfinansiering ?
Debitorfinansiering er ganske enkelt: Coface stiller likviditet til rådighed mod sikkerhed i virksomhedens tilgodehavender hos sine kunder. På den måde omdanner virksomheden sin debitormasse til rede penge, som dermed hurtigt kan sættes på yderligere arbejde.
Hvordan virker det ?
Så snart virksomheden har sendt sine fakturaer til Coface, udbetaler vi typisk 80% af fakturabeløbet - virksomheden får dermed hurtigt likviditet til rådighed uden som sædvanlig at skulle vente gennem kredittiden på, at fakturaerne forfalder og kunderne betaler. De resterende typisk 20% frigøres, når virksomhedens kunde betaler sin faktura.
På den måde ændres kreditsalg til kontantsalg set fra virksomhedens synspunkt - debitormassen anvendes som finansieringskilde. Debitorfinansiering kan sammenlignes med en kassekredit i et pengeinstitut, da renten er omtrent den samme. Renten beregnes af det aktuelle træk på finansieringen.
Virksomhedens udbytte
Virksomheden kan nøjes med at trække på finansieringen i perioder, hvor der er behov for det, eksempelvis i takt med sæsonudsving eller lignende. Debitorfinansiering er sund finansiering, fordi den automatisk følger virksomhedens generelle aktivitetsniveau.
Med debitorfinansiering bliver der mulighed for at foretage mere fordelagtige indkøb og udnytte kontantrabatter m.v. Tilsvarende får virksomheden mulighed for at differentiere sig fra sine konkurrenter - og vinde flere ordrer - ved at opfylde kundernes behov for leverandørkredit gennem tilbud om længere kredittid.
Debitorfinansiering giver øget likviditet og økonomisk handlefrihed - og råd til vækst.
Vil du vide mere ? Kontakt en af vores kundechefer eller bestil materiale !